Der er altid nogen, der mener, at Kristendemokraterne enten må være religiøse fanatikere eller at det nærmest er blasfemi, at der står “kristen” i vores partinavn. Men hvorfor egentlig det?
Ser man nøgternt på det, er det ingen af delene. Socialdemokraterne har deres navn fordi de læner sig op ad socialdemokratisk ideologi. Det Konservative Folkeparti bygger på konservativ ideologi. Og vi bygger på kristendemokratisk ideologi. Fælles for alle er, at navnet peger på værdigrundlag og politisk tradition, ikke på eksklusivitet eller medlemskrav.
Ser vi ud i vores nærområde, er vi faktisk helt normale. Vores søsterpartier i Norden og Europa hedder f.eks.:
• Kristdemokraterna i Sverige
• Kristelig Folkeparti i Norge
• Kristillisdemokraatit i Finland
• Christlich Demokratische Union Deutschlands i Tyskland
• Christlich-Soziale Union in Bayern i Tyskland
Ingen af disse partier er religiøse bevægelser, og der er ingen adgangskrav til tro eller kirkegang for at blive medlem. Der er tale om almindelige demokratiske partier, der bygger på kristendemokratisk idéhistorie om menneskets værdighed, ansvar, fællesskab, subsidiaritet og et civilsamfund der fungerer i praksis.
Kristendemokratiet er en politisk tradition i Europa og internationalt på linje med socialdemokratiet, liberalismen og konservatismen. Man behøver ikke være troende for at være kristendemokrat, og man behøver heller ikke være kristendemokrat for at være troende. Politikken handler om, hvordan samfundet fungerer, ikke hvad folk tror på søndag formiddag.
Så spørgsmålet er måske snarere, hvorfor det provokerer nogen, at vi kalder tingene ved deres rette navn, mens det er helt uproblematisk for andre partier at gøre det samme.
Ser man nøgternt på det, er det ingen af delene. Socialdemokraterne har deres navn fordi de læner sig op ad socialdemokratisk ideologi. Det Konservative Folkeparti bygger på konservativ ideologi. Og vi bygger på kristendemokratisk ideologi. Fælles for alle er, at navnet peger på værdigrundlag og politisk tradition, ikke på eksklusivitet eller medlemskrav.
Ser vi ud i vores nærområde, er vi faktisk helt normale. Vores søsterpartier i Norden og Europa hedder f.eks.:
• Kristdemokraterna i Sverige
• Kristelig Folkeparti i Norge
• Kristillisdemokraatit i Finland
• Christlich Demokratische Union Deutschlands i Tyskland
• Christlich-Soziale Union in Bayern i Tyskland
Ingen af disse partier er religiøse bevægelser, og der er ingen adgangskrav til tro eller kirkegang for at blive medlem. Der er tale om almindelige demokratiske partier, der bygger på kristendemokratisk idéhistorie om menneskets værdighed, ansvar, fællesskab, subsidiaritet og et civilsamfund der fungerer i praksis.
Kristendemokratiet er en politisk tradition i Europa og internationalt på linje med socialdemokratiet, liberalismen og konservatismen. Man behøver ikke være troende for at være kristendemokrat, og man behøver heller ikke være kristendemokrat for at være troende. Politikken handler om, hvordan samfundet fungerer, ikke hvad folk tror på søndag formiddag.
Så spørgsmålet er måske snarere, hvorfor det provokerer nogen, at vi kalder tingene ved deres rette navn, mens det er helt uproblematisk for andre partier at gøre det samme.
Der er altid nogen, der mener, at Kristendemokraterne enten må være religiøse fanatikere eller at det nærmest er blasfemi, at der står “kristen” i vores partinavn. Men hvorfor egentlig det?
Ser man nøgternt på det, er det ingen af delene. Socialdemokraterne har deres navn fordi de læner sig op ad socialdemokratisk ideologi. Det Konservative Folkeparti bygger på konservativ ideologi. Og vi bygger på kristendemokratisk ideologi. Fælles for alle er, at navnet peger på værdigrundlag og politisk tradition, ikke på eksklusivitet eller medlemskrav.
Ser vi ud i vores nærområde, er vi faktisk helt normale. Vores søsterpartier i Norden og Europa hedder f.eks.:
• Kristdemokraterna i Sverige
• Kristelig Folkeparti i Norge
• Kristillisdemokraatit i Finland
• Christlich Demokratische Union Deutschlands i Tyskland
• Christlich-Soziale Union in Bayern i Tyskland
Ingen af disse partier er religiøse bevægelser, og der er ingen adgangskrav til tro eller kirkegang for at blive medlem. Der er tale om almindelige demokratiske partier, der bygger på kristendemokratisk idéhistorie om menneskets værdighed, ansvar, fællesskab, subsidiaritet og et civilsamfund der fungerer i praksis.
Kristendemokratiet er en politisk tradition i Europa og internationalt på linje med socialdemokratiet, liberalismen og konservatismen. Man behøver ikke være troende for at være kristendemokrat, og man behøver heller ikke være kristendemokrat for at være troende. Politikken handler om, hvordan samfundet fungerer, ikke hvad folk tror på søndag formiddag.
Så spørgsmålet er måske snarere, hvorfor det provokerer nogen, at vi kalder tingene ved deres rette navn, mens det er helt uproblematisk for andre partier at gøre det samme.
English