Status på den Grønne Omstilling i Dansk Industri 2026
Klimaindsats og konkurrenceevne er i dag uadskillelige; mestrer man ikke sine Scope 3-data, risikerer man fravalg hos kunderne.

Analysen af 2026-status tegner et billede af en dansk industri i to hastigheder.
De store virksomheder opererer som professionelle klimaktører, mens en kritisk masse af SMV'er er fanget i en præ-fase præget af datamangel og strategisk blindhed over for det kommende markedspres.

Industriens svendestykke er en realitet: Vækst kombineret med 49 % CO2-reduktion siden 1990. "Klimastatus 2026" dokumenterer en sektor, der eksekverer strategisk midt i geopolitisk uro.

Tre afgørende fund:

Elektrificering som værn:
El udgør 61 % af energimikset. Det sikrer uafhængighed af naturgas og minimerer geopolitisk risiko.

Overperformance:
Med en forventet reduktion på 83 % i 2030 overperformer industrien de nationale mål markant.

Datagabet: 49 % mangler fundament for CO2-regnskab.
Data er nu den ultimative adgangsbillet til værdikæden.


Grøn økonomi er den nye bundlinje
Drivkraften er skiftet fra compliance til forretningsværdi.
Når BIRN halverer gasforbruget via varmegenvinding, og Nobian øger driftsfleksibilitet via elektrificering, er det benhård optimering.

Link : https://www.danskindustri.dk/brancher/di-produktion/klimastatus-i-danske-produktionsvirksomheder-2026/

Når man importerer varer som stål, cement, aluminium eller gødning fra lande uden for EU, lægges der en pris på den CO2, der er brugt til at producere varen.



For danske virksomheder handler det derfor om at se CBAM som mere end bare et krav, man skal opfylde. Griber man det rigtigt an, kan det ifølge McKinsey både styrke konkurrenceevnen og den reelle klimaindsats på samme tid



Sådan kan man forberede sig

McKinsey peger på fire ting, virksomheder med fordel kan gå i gang med:



1) Compliance:

Byg et system, der kan koble produkter, leverandører og produktionssteder sammen med de rigtige emissionstal. Prioriter at få rigtige, verificerede tal fra leverandørerne – især for de varer, man importerer mest af, eller som udleder mest CO2.



2) Indkøb:

Vælg leverandører med lavere CO2-udledning, hvor det er muligt – for eksempel stål lavet af skrot i stedet for nyt råjern. Overvej også at ændre produktspecifikationer for at bruge mindre materiale. Langsigtede aftaler med leverandører kan sikre adgang til de mest klimavenlige råvarer, som der kan blive kamp om.



3) Økonomi:

Behandl CBAM som enhver anden omkostning, man skal styre. Det kan for eksempel ske ved at indføre klausuler i kontrakter, der binder priser til CO2-kvoteprisen, eller ved at bruge finansielle værktøjer til at gardere sig mod prisudsving.



4) Konkurrencefordel:

De virksomheder, der tidligt får styr på data, indkøb og priser, kan vende en potentiel udgift til en fordel. Forskellen mellem dem, der betaler meget, og dem, der betaler lidt, ventes at vokse i de kommende år.



https://www.csr.dk/cbam-den-nye-co2-regning-rammer-ogsa-danske-virksomheder

Nyt overblik over indlæg produceret med data for juli.

Det er vigtigt at have med i tankerne at mange er på ferie og SOCii har stor konkurrence med det varme vejr vi har haft .

Jeg nyder selv at dykke ned i tal, men lade mig høre om disse type indlæg har interesse for jer.

Lige denne kræver ikke så meget data, kun 2 tal i slutningen af august.
Hvorimod den næste jeg laver med overblik over indlæg og kommentar hver dag i Juli er mere omstændig, og er ikke planlangt at vil blive lavet som en fast del.

Dog med tiden vil man kunne køre antal af kommentar på denne mdr efter mdr og på sigt sammenligne dem.

Det er vigtigt at på pege at denne graf indholder
- Offentlige indlæg
- Private indlæg
- Blokkeret indlæg (Imellem 2 bruger, men den bruger jeg har brugt er ny, så den har ingen blokeringer, da jeg ikke interagere med andre med den)
- Slettet indlæg

Grøn omstilling er god forretning – selv nu



"Klimaforandringerne er en langsigtet brændende platform," siger Carlsbergs Jacob Aarup-Andersen. Men i en tid med energikriser og økonomisk usikkerhed viser danske frontløbere, at grøn omstilling ikke kun er nødvendig – den er en af de klogeste forretningsbeslutninger, man kan træffe.



TDC Net har en af verdens mest ambitiøse klimaplaner: CO₂-neutralitet i 2030. Og her er pointen: Da energipriserne eksploderede, sparede selskabet trecifrede millionbeløb takket være tidligere investeringer i grøn strøm. "Det viser, at det betaler sig at holde fast," siger Peter Søndergaard Andersen.



Carlsberg strammer også sine mål – ikke kun af samfundsansvar, men fordi det gør virksomheden mere robust. "Hvis vi ikke tager ansvar for vores værdikæder, øger vi risikoen på den lange bane," siger Aarup-Andersen.



Og Ørsted, der nu er 98% CO₂-reduceret i driften, holder fast på trods af modvind: "Det handler om, hvem vi er," siger Ingrid Reumert.



Hvad kan vi lære?



Kortsigtet omkostning, langsigtet gevinst:

Grøn omstilling kan betale sig allerede nu – især når energimarkederne er volatile.



Robusthed er en konkurrencefordel:

Mindre afhængighed af fossil energi = mindre sårbarhed over for kriser.



Lederskab handler om mod:

Dem, der holder fast, høster gevinsterne først.

Spørgsmålet er ikke længere om vi skal omstille os – men hvor hurtigt vi tør gøre det.



Hvordan ser din virksomhed på den grønne omstilling – som en omkostning eller en mulighed?





Læs mere her : https://finans.dk/erhverv/ECE19416825/derfor-bliver-frontloeberne-ved/?fp-exp=70120001&fp-alg=701200013

DET VILDE VESTEN Alvorlig strøm-mangel truer Danmark!
Der er kamp om strømmen i Danmark. Datacentre, varmepumper og elbiler presser elnettet, og selskaber står i kø for at få adgang til den grønne energi.

De har alt for travlt med "Den grønne omstilling" og lovforslag på lovforslag... Flaskehalsene forsinker den grønne omstilling og truer konkurrenceevnen. Og privat føler mange borgere sig vildledt på elmarkedet, som bliver kaldt ’det vilde vesten’.

Vigtig infrastruktur som El-nettet skal ikke være under indflydelse af "små private piratselskaber", det er ansvarsfralæggelse fra regeringens side.

Med en stadig større del af strømproduktionen baseret på vedvarende energi - vindmøller og solfangere - vil forsyningssituationen afhænge bl.a. af vejret, herunder temperatur, nedbør, og om der vil være lange perioder med vindstille og skyet.
Danmark er dybt afhængigt af strøm fra sine naboer, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser. Det vejr fænomen, der i Tyskland kaldes "dunkelflaute" (mørke tilstand).

Forsyningssituationen kan desuden påvirkes af kapaciteten i elnettet og uforudsete hændelser, herunder nedbrud som følge af sabotage eller længerevarende vedligehold af el-producerende anlæg ligesom el-nationalisme kan betyde, at mulighederne for at importere strøm fra udlandet kan være begrænset.
Den alvorlige situation er anledning til bekymring ikke kun i Energistyrelsen, men tillige i Energinet, Klimaråd, Politiets Efterretningstjeneste (PET) og energieksperter på universiteterne.

Adgangen til strøm er ikke længere en selvfølge i Danmark – det er et privilegium.



Energinets akutplan tvinger os til at træffe benhårde valg om, hvilken digital fremtid vi ønsker.

- det er et absolut konkurrenceparameter for at få adgang til strøm.





Regeringens akutplan frem mod 2026 er et nødvendigt strategisk greb for at løse de kritiske flaskehalse i det danske elnet.

Med en ny, transparent prioriteringsmodel defineres de benhårde spilleregler for, hvem der får adgang til strømmen først i en tid med massiv kapacitetsmangel.





3 centrale pointer :



Kritisk infrastruktur først:

Borgeres behov og systemer som Sundhedsplatformen, Nets og Forsvaret får absolut forrang. Nye projekter og udvidelser af datacentre lander som udgangspunkt bagerst i køen.



Krav om samfundsnytte:

Datacentre kan kun "springe køen over", hvis de leverer overskudsvarme (som Meta i Odense) eller grid-stabilisering. Med AI-bølgen er dette nu et "license to operate".



Sammensat pres:

Flaskehalse skyldes også PtX, elbiler og historiske forsinkelser i netudbygning, ikke kun tech-sektoren.





Prioriteringen sikrer forsyningssikkerheden, men de lange ventetider udfordrer fundamentet for Danmarks omdømme som grøn tech-nation.



Hvad med fremtiden?



Regeringen og Energinet arbejder på nye kriterier for prioritering, hvor fleksibilitet og bæredygtighed vil veje tungere.



Det betyder, at datacentre, der kan:



1) Lagre og frigive strøm (via batterier),

2) Køre fleksibelt (f.eks. kun bruge strøm, når der er overskud),

3) Genbruge varme til boliger eller industri,



... vil have større chance for at blive prioriteret i fremtiden



NB: AI og vandforbrug er en voksende udfordring, der kræver innovative løsninger som genbrug af varme og alternative kølemetoder. Nogle datacentre i Danmark bruger drikkevand til køling, hvilket har skabt debat om bæredygtighed. Løsninger som havvandskøling (f.eks. Facebooks datacenter i Odense) eller genbrug af overskudsvarme (til fjernvarme) bliver stadig vigtigere.



Kilde : "Prioriteringsmodel for elnettet" (2026)

Skraldespanden som råstofkilde: Europas skjulte lagre

Cirkulær økonomi er gået fra altruisme til benhård industripolitik. De nyeste "Circular Snapshots" fra Ellen MacArthur Foundation understreger, at ressourcekontrol og cirkulær værdiskabelse er fundamentet for fremtidens konkurrenceevne.

3 indsigter:

Urban Mining:
Genanvendelse af EV-batterier kan reducere behovet for lithium med 25% og kobolt med 40%. Med et markedspotentiale på $91 mia. i 2034 er vores affaldsstrømme de nye miner for kritiske råstoffer.

Bio-baseret værdi:
Vi skal se ud over plast-erstatning. Ved at holde bio-materialer i brug længere sikres en højere "domestic value capture" i de producerende lande frem for eksport af billige råvarer.

Professionelle job:
142 mio. mennesker arbejder cirkulært, men 74 mio. er uformelle. Professionalisering er afgørende for at sikre den kvalitet og sikkerhed, som industrielle lukkede loops kræver.


Koblingen mellem "Urban Mining" og en formel, kvalificeret arbejdsstyrke er det direkte svar på Critical Raw Materials Act.
Når lande som Skotland importerer 2/3 af deres kritiske råstoffer, er cirkularitet ikke længere et valg, men en nødvendighed for forsyningssikkerhed og modstandsdygtige værdikæder.


Find de fulde rapporter hos Ellen MacArthur Foundation.
https://youtu.be/-3fQpWGwn5U?si=mrSImKcT9ICXO37H

”Flere og flere kunder kræver el-lastbiler”



For få år siden var el-lastbiler primært en dyr investering.



Nu oplever Dania Connect, at kunderne i stigende grad er villige til at betale for transporten, og at de investeringer, virksomheden tog tidligt, er blevet et konkurrenceparameter.

– Da vi begyndte at investere i el-lastbiler, var det en langsigtet investering. I dag oplever vi, at efterspørgslen er vokset markant, og at investeringerne i højere grad hænger sammen - også kommercielt, siger administrerende direktør for Dania Connect Danmark, Mads Johnsen Høj.



https://www.transportmagasinet.dk/article/view/1236178/ny_direktor_maerker_effekten_af_tidlige_investeringer_flere_og_flere_kunder_kraever_ellastbiler

Når AI rykker ind på chefkontoret

Jo mere usynlig teknologien bliver, desto tydeligere skal lederen træde frem. AI lover effektivitet, men skaber en ledelsesmæssig blindgyde, hvis vi tror, at nærvær kan outsources.

I artiklen ”AI-chefen kommer” kortlægger Ditte Darko (vært på Mere end en algoritme), hvordan algoritmer allerede nu styrer rekruttering og feedback.

Udfordringen:

Tryghed kan ikke automatiseres:
Amy Edmondson viser, at tryghed kræver nærvær. En AI kan aldrig være modig, sårbar eller tage ansvar for relationen.

Relationel disciplin:
Ledelse dør, hvis dialogen bag beslutningen erstattes af ren algoritme-administration.

Menneskelig merværdi:
Dømmekraft, empati og mod er fremtidens uundværlige greb (ref. Mollick & WEF).

Vi skal handle nu.
Vinderne bruger AI klogt uden at fraskrive sig det menneskelige ansvar. Evnen til at stå i usikkerhed sammen med andre er den ultimative konkurrencefordel.

Læs hele artiklen her:
https://www.dittedarko.dk/artikler/ai-chefen-kommer

Podcast - når ai chefen kommer
https://open.spotify.com/episode/23aO7QCUv34H1Hh2S6ddNX?si=GwAi7vz0Rf6D1Wruyecxvg&nd=1&dlsi=14b9ea3349ad47e5

Dansk industri overperformer: 83 % CO2-reduktion i sigte

- hvis industrien kan halvere deres gasforbrug og opvarme hele bydele på blot to år, hvad holder så din virksomhed tilbage fra at tage det næste skridt?



Dansk industri forventes at reducere sine udledninger med 83 % i 2030 sammenlignet med 1990. Det er en monumental præstation, der placerer industrien som lokomotivet for Danmarks vej mod klimaneutralitet i 2045.



For den enkelte leder er spørgsmålet ikke længere, om man skal deltage i den grønne omstilling, men hvor hurtigt man kan eksekvere for ikke at blive overhalet af konkurrenter, der allerede har knækket koden til den grønne bundlinje.





Den nye analyse "Klimastatus i danske produktionsvirksomheder 2026" fra Epinion og DI viser en sektor i markant acceleration.

Industrien forventes nu at nå en CO2-reduktion på 83 % i 2030, hvilket betyder, at vi markant overperformer i forhold til det nationale 70 %-mål.





Her er de tre vigtigste indsigter for din strategi:



Elektrificering og effektivisering:

Elandelen i energimikset er steget fra 52 % til 61 % siden 2024. Samtidig arbejder 56 % nu strategisk med energibesparelser (mod 42 % i 2024).



Økonomisk drivkraft:

Omstillingen drives af bundlinjen. Reducerede driftsomkostninger og en styrket markedsposition er i dag de primære motorer for grønne investeringer.



Datagabet som risiko:

Der er en voksende kløft. Manglende Scope 3-data – hvor 75-95 % af udledningerne typisk findes – truer SMV’ernes fremtidige leverandørstatus.

For at fremtidssikre forretningen skal især SMV’er prioritere CO2-regnskab og værdikædeindsigt nu for at forblive relevante i fremtidens værdikæder.





Det vidner om en sektor, hvor klimaindsats og konkurrenceevne nu er uadskillelige.





Læs hele rapporten og de 10 inspirerende virksomhedscases her:

https://www.danskindustri.dk/brancher/di-produktion/klimastatus-i-danske-produktionsvirksomheder-2026