"Vi kan ikke redde Jorden, som vi reddede bankerne" - Hvorfor den næste krise ikke kan løses med bankpakker Er vi klar til en verden over 2°C? Hvis ikke, er vi i gang med at acceptere en risiko, som ingen centralbank kan printe os ud af med pengesedler. Vores regneark svigter os Vi stoler på avancerede modeller og økonomiske fremskrivninger. De giver os tryghed – pæne grafer, der lover stabil vækst. Men hvad nu, hvis vores største risiko slet ikke kan måles i et regneark? 1) Klimakrisen følger ikke de regler, vi kender. Efter finanskrisen lærte vi, at centralbanker kan printe penge og redde banker. Men et klimachok lader sig ikke bailoute. Når Grønlands indlandsis kollapser eller Amazonas når sit tipping point, findes der ingen "lender of last resort". Jorden kan ikke reddes med likviditet. 2) Vores modeller kigger i bakspejlet – og det er farligt. En ny rapport fra University of Exeter og Carbon Tracker afslører en kritisk fejl: Vores risikomodeller antager, at klimaforandringer blot vil dæmpe væksten marginalt. Men virkeligheden er kaotisk. Ekstremvejr rammer globalt samtidigt, og vores scenarier ignorerer de kaskadeeffekter, der kan vælte hele systemet. 3) BNP er en farlig løgn. En orkan kan øge BNP (genopbygning), mens den i virkeligheden ødelægger liv, sundhed og stabilitet. Allerede i 2025 advarede aktuarer om, at klimachok kan halvere det globale BNP inden 2090. Ikke en recession – et systemkollaps. 4) Tipping points er vores nye mareridt. Vi fokuserer på sandsynlige scenarier. Men i klimasammenhæng er det de usandsynlige begivenheder med ekstrem påvirkning, der er farligst. Når de atlantiske havstrømme kollapser, eller permafrosten slipper metan, er der ingen genopretning. Og vi nærmer os disse punkter nu. 5) Økonomisk optimisme vs. videnskabelig realisme. 68 førende klimaforskere er enige: Vores økonomiske modeller er "vildt optimistiske". Hvor vi regner med 10 % BNP-tab ved 3-4°C, advarer videnskaben om, at samfundet ikke kan fungere ved den temperatur. Er vores risikoscenarier baseret på håb – eller fysikkens love? Vi må handle nu – eller betale prisen senere. Som samfund har vi et ansvar for at beskytte os mod fremtidige tab. Fossile aktiver er ikke længere en risiko – de er en tikkende bombe. Spørgsmålet er ikke om vi skal omstille os, men hvor hurtigt vi kan gøre det, før markedet tvinger os. Fejlbehæftede økonomiske modeller betyder, at klimakrisen kan få den globale økonomi til at kollapse, advarer eksperter https://www.theguardian.com/environment/2026/feb/05/flawed-economic-models-mean-climate-crisis-could-crash-global-economy-experts-warn

Global Risk Report 2026: En verden på kanten? I følge FN’s Global Risk Report 2026 har det globale risikobillede ændret sig markant, og geopolitiske samt teknologiske trusler er rykket helt i forgrunden. De mest presserende og alvorlige globale risici i 2026 kan opdeles ud fra deres vigtighed, akuthed og indbyrdes sammenhæng: 1) Manglende klimahandling (Climate change inaction) Selv om den politiske opmærksomhed i høj grad har forskudt sig mod sikkerhedspolitik, vurderes manglende klimaindsats fortsat som den absolut mest alvorlige globale risiko målt på samlet sandsynlighed og konsekvens. Klimakrisen vurderes samtidig som en af de stærkeste drivkræfter, der forværrer andre globale risici. 2) Storstilet krig og geopolitiske spændinger (Large-scale war & Geopolitical tensions) Storstilet krig er den risiko, der er rykket tættest på i tid — den tog det største hop i undersøgelsen ved at stige 16 pladser på skalaen for akuthed (imminence). Hele 36 % af de adspurgte forventer alvorlige konsekvenser inden for et år, og 76 % forventer det inden for syv år. Geopolitiske spændinger og sammenbrud af retssikkerheden betragtes sammen med krig som de mest centrale og indbyrdes forbundne risici i det samlede globale risikonetværk. 3) Mis- og desinformation (Mis- and disinformation) Desinformation vurderes som den mest umiddelbare trussel på kort sigt af alle 28 undersøgte risici. Den fungerer som en central spredningsvej, der kanalisere teknologiske risici direkte over i samfundsmæssig uro og splid. 4) Kunstig intelligens og teknologidrevet magtkoncentration (AI & Frontier Tech) AI og banebrydende teknologier samt teknologidrevet magtkoncentration udgør nogle af de hurtigst voksende trusler sammenlignet med 2024. De repræsenterer en kritisk global sårbarhed, fordi de multilaterale institutioners beredskab til at regulere og håndtere teknologiske risici vurderes som meget lavt. 5) Økonomiske rystelser (Global finanskrise og forsyningskæder) Frygten for en global finanskrise og sammenbrud i globale forsyningskæder er steget markant, og begge ses nu som nært forestående økonomiske trusler. Hvad er faldet i prioritet? Seks år efter COVID-19 vurderes nye pandemier og biologiske risici (biorisks) nu som væsentligt mindre presserende i forhold til 2024 og opfattes i dag primært som langsigtede udfordringer. Rapporten konkluderer, at det internationale samfund er utilstrækkeligt forberedt på disse hurtigtudviklende risici på grund af manglende politisk konsensus og begrænset finansiering. Derfor understreges det kraftigt, at forpligtende samarbejde mellem regeringer er den eneste effektive vej til at forebygge fremtidige katastrofer. Link : https://www.un.org/en/global-risk-report

Oliegiganternes kamp mod klimahandling Hvordan blev klimakrisen en kamp mod tid? Svaret ligger ikke kun i videnskaben, men i en decideret strategi for at skabe tvivl. Dokumentaren "The Power of Big Oil" (PBS FRONTLINE) afslører, hvordan olieindustrien gik fra at være videnskabelige pionerer til at blive arkitekter bag årtiers forsinkelse. Her er tre centrale lærdomme: 1. Fra viden til våben Allerede i 1970’erne vidste selskaber som Exxon, at fossile brændstoffer ville føre til global opvarmning. Men i 1990’erne skiftede strategien: "Sejren opnås, når usikkerhed bliver en del af den almindelige visdom." Tvivl blev ikke en bivirkning – det var målet. 2. Falske bevægelser, ægte magt Gennem grupper som "Citizens for a Sound Economy" (CSE) skabte industrien falske græsrodsbevægelser for at blokere klimapolitik. Et eksempel: I 1993 blev en afgift på CO₂-krævende energiformer (BTU-afgiften) torpederet – ikke af folkelig modstand, men af oliepenge i baggrunden. 3. Myten om den "rene bro" Naturgas blev solgt som en grønnere løsning, men ledelsen undgik bevidst at måle metanlækager – som gør gas værre end kul på kort sigt. Resultatet? En forlænget afhængighed af fossile brændstoffer. Hvad betyder det for os i dag? Disse taktikker har skabt en dyb skepsis over for grøn omstilling. Misinformation er stadig den største barriere for at nå Net Zero. For ledere i dag er der kun én vej frem: radikal gennemsigtighed. Troværdighed genopbygges ikke med ord, men med handlinger. Spildte årtier? Vi står i dag med en planet, der er varmere, end den burde være – ikke fordi vi manglede viden, men fordi den blev begravet under strategisk tvivl. Hvad nu, hvis olieindustrien i 1978 havde valgt at bruge sin magt til at accelerere den grønne omstilling i stedet for at bekæmpe den? Hvor ville vi være i dag? Kilderne er klare: Årtier med lobbyisme, finansierede tænketanke og bevidst vildledning har kostet os dyrebar tid. Spørgsmålet er, hvad vi gør nu. Her en velunderbygget dokumentar fra FRONTLINE PBS i tre afsnit. 1: Denial - https://www.youtube.com/watch?v=QAAbcNl4Lb8 2: Doubt - https://www.youtube.com/watch?v=qMe-BYUIPLU 3: Delay - https://www.youtube.com/watch?v=R8UOJqs5F9Q Se og lyt til ai-videopræsentation på 7 minutter med essensen af dokumentaren: https://notebook.google.com/notebook/51637669-b0e5-4d8e-b218-ae09aca68aa0/artifact/3828eb53-d6c5-49c7-954f-f2dfa5ef8cfe

Klimakrisen har aldrig været større. Og man skulle tro, at det var alt, vi talte om. Men siden 2021 er mediernes klimadækning på globalt plan faldet med 38%. Ifølge en analyse foretaget af Verian for Andel, er omtaler om klimaet faldet med hele 57% i Danmark i samme periode. https://andel.dk/klima/

Klimakrisen: Gad vide hvornår vi kommer op af stolene ?

Den samfundssatiriske og klimaaktivistiske Anders Morgenthaler skal sætte fokus på klimakrisen på Andels regning. https://kforum.dk/nyheder/corporate/article19473863.ece

Læsekrogen var på tur i den forgangne weekend, og denne gang havde Torben Mathiassen lokket os helt til Horsens, hvor vi fik talt om de afledte kriminelle konsekvenser af klimakrisen. Når Klimaets store systemer kollapser, kan der ske det samme med det vi kalder kritisk infrastruktur og derefter med lov og orden. Det og meget andet fik vi talt om på scenen i arresten og på standen fortalte jeg om 'Frugterne Falder', der handler om psykisk vold. Dét er nemlig også kriminelt og således fik begge forfattere plads i en celle i det gamle fængsel 🙂 Husk du kan stadig finde de gode snakke med Torben på Podcasten. Bare søg, hvor du plejer at lytte og få inspiration til spændende læsning.

En af mine kollegaers søn har lige udgivet en bog: #Klimakrisen raser med tiltagende kraft, og #biodiversitetskollaps truer. Men handling bliver ved med at komme for sent, i for lille skala og på en måde, som vækker kritik. Vil vi forstå hvorfor, må vi forstå den politiske og #økologiske #økonomi bag grøn omstilling. Hvilke økosystemer er økonomien indlejret i, og hvad betyder denne indlejring for den måde, vi skal forstå samfundsøkonomien på? Hvordan agerer virksomheder, magthavere og samfundsaktører verden over, når såvel deres egen som planetens fremtid er på spil? Hvem får hvad, hvordan og hvorfor, når grøn omstilling bliver en nødvendighed? Tirsdag 11.11.25 er der bogpræsentation af Joachims nye bog på Gyldendal på Københavns Universitet kl. 14.30. Campus KU på Frederiksberg, hvis du skulle være i nærheden. Vi er heldigvis alle velkommen. Første præsentation er allerede i dag fredag på Bogmessen i Bella Center fredag formiddag - kl. 10.30, hvor Joachim er gæst til præsentation af bogen på Gyldendals hovedscene med interview.

Har du overvejet at biodiversitskrisen er mere endegyldig for livet som vi kender det, end klimakrisen?

Mere godt klimanyt. Et forskerhold fandt, at 89 procent af verdensbefolkningen ønsker, at deres respektive, nationale regeringer vil gøre mere for at bekæmpe den globale opvarmning. Mere end 2 ud af 3 sagde, at de var villige til at give 1 procent af deres indkomst til at bekæmpe klimakrisen. https://videnskab.dk/naturvidenskab/et-massivt-flertal-af-folk-i-verden-vil-gerne-goere-en-indsats-for-klimaet-men-tror-ikke-at-andre-vil/?utm_source=mastodon&utm_medium=social&utm_campaign=dlvr.it