Om jeg begriber hvor hun fandt ordet 'svin' I den artikel... Det gjorde jeg ikke, jeg fandt artiklen kontant, og finder det helt fint. Jeg har taget mine valg med åbne øjne, og er indstillet på at tage resultaterne når de kommer. Slidt krop efter mange år som elite idrætsudøvere. En hud der har fået sin del sol, både fra solarier og sol. Og et par år hvor sundhedsstyrelsens alkohol anbefaling langt fra blev fulgt. Så der kommer en regning, men mit valg har givet et godt liv, så regningen er ok... https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art10874404/Jeg-har-været-et-svin-og-derfor-fået-kræft-kan-jeg-forstå

Vil du arbejde helt tæt på topledelsen i et af Danmarks mest markante fagforbund? 🩺📋 Dansk Sygeplejeråd (DSR) søger en konsulent til Stab og Analyse med ansvar for ledelsesbetjening og koordinerende opgaver for vores administrerende direktør og to politiske næstforpersoner. Her får du indblik i maskinrummet og er med til at sikre, at direktion og politisk ledelse kan varetage sygeplejerskernes interesser bedst muligt 👥 Dine opgaver: ~ Kalenderstyring og kvalitetssikring af mødeforberedelse for direktion og næstforpersoner ~ Udarbejde dagsordener, oplæg, præsentationer og indstillinger ✍️ ~ Agere kontaktperson til ledelsen og koordinere internt/eksternt ~ Projektledelse på mindre projekter og tværgående samarbejdsopgaver ~ Sekretariatsunderstøttelse ved events og ad hoc~opgaver De forestiller sig, at du: ~ Brænder for ledelsesbetjening og kan skabe overblik under pres ~ Er stærk organisatorisk og kommunikativ på dansk og engelsk ~ Har en samfundsvidenskabelig uddannelse – nyuddannet eller med få års erfaring 🎓 ~ Er diskret, pålidelig og god til at danne relationer ~ Kendskab til fagbevægelsen, sundhedsvæsnet eller politiske organisationer er et plus Du får: En central rolle i det nyetablerede team Stab og Analyse med 6 konsulenter, 1 student og teamchef Grundig introduktion til jobbet og organisationen Åbent kontorlandskab på Sankt Annæ Plads midt i København 🏛️ 37 timer pr. uge med intern overenskomst, attraktiv kantine og aktiv personale~, kunst~ og idrætsforening Klar til at blive bindeleddet mellem analyse, strategi og politisk ledelse hos DSR? Find jobopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/3058337/ #Ledelsesbetjening #Konsulent #DanskSygeplejeråd #DSR #Fagforbund #København #Projektledelse #Samfundsvidenskab #StabOgAnalyse #LedigtJob

Hvor kommer vores mad egentlig fra – og hvordan påvirker klimaforandringer den globale fødevareproduktion? Dokumentaren Climate Extremes: Agriculture (maj 2026) - giver indblik i, hvordan landbruget både driver og rammes af klimaudfordringer. Med bidrag fra førende forskere og erhvervsledere sættes spot på løsninger og fremtidens fødevaresystem. Kan varmt anbefales – se den på YouTube og få et vigtigt perspektiv på klima og mad. https://youtu.be/AhpQFBEDvzY?si=xIjAE_t-vw54Rug

Redningsplanken til Danmarks største klimaforurener "Aalborg Portland" bliver dobbelt så dyr som forventet. - Og sådan er det med alle de projekter staten er økonomisk involveret i. Om få år skal Aalborg Portland suge tonsvis af CO2 ud af deres skorstene. Det skal cementfabrikken, fordi den er Danmarks absolut største enkeltudleder af CO2. Nu viser det sig, at regningen for statskassen ender langt dyrere end forventet. - Det er blevet cirka dobbelt så dyrt, som den tidligere regering havde forventet, siger Tobias Johan Sørensen, senioranalytiker hos tænketanken Concito. Aalborg Portland vil over 15 år modtage 16,5 milliarder kroner. Det svarer årligt til 183 kroner per dansker. - Set i de aspekt; hvor meget bidrager cementproduktionen med til det danske samfund, i kroner og øre? #Socii #CO2 #forurening #statstilskud #økonomi #OleVagnkjær

Regeringen på storindkøb - Den danske regering har anmodet USA om at købe 200 missiler af typen AGM-158 JASSM-ER, oplyser ministeriet. -Og USA's udenrigsministerium har fredag godkendt et muligt salg af missiler til Danmark for 842 millioner dollar - hvilket svarer til omkring 5,5 milliarder kroner. Det foreslåede salg vil understøtte USA's udenrigspolitiske mål og nationale sikkerhedsinteresser ved at styrke sikkerheden hos en NATO-allieret, som bidrager til politisk stabilitet og økonomisk fremgang i Europa, skriver det amerikanske udenrigsministerium i pressemeddelelsen. Det er våbenproducenten Lockheed Martin, som er hovedleverandør af missilerne, lyder det. #Socii #missiler #LockheedMartin #USA #NATO #Europa

https://danwatch.dk/kontrol-afsloerer-jordbaer-er-fyldt-med-pesticidrester/

Køb danske økologiske jordbær fordi fødevarestyrelsens kontrol viser, at nogle konventionelle dyrkede jordbær indeholder helt op til ni forskellige pesticidrester. https://danwatch.dk/kontrol-afsloerer-jordbaer-er-fyldt-med-pesticidrester

Gang i den med mange børn til "Hop&Rock" i dag - Rudersdals Kommunes største, årlige børneevent. For første gang foregik det ved Birkerød Idrætscenter. Og vejret var meget mere behageligt, end det umiddelbart ser ud til på klippet.

Jeg er ikke katolik. Men jeg er vokset op i en familie, hvor både kristendom og andre trosretninger havde deres plads. Derfor har jeg gennem årene også fulgt lidt med i, hvad forskellige paver har sagt om samfundsudviklingen. Jeg har endda en lille samling frimærker fra Vatikanet, flere af dem bestilt direkte fra Vatikanets postvæsen gennem årene. For nylig læste jeg pave Leo XIV’s første encyklika, Magnifica Humanitas. Hvor jeg nikker genkendende til meget - det fik mig så til tasterne her. AI er lidt som trolden, der er sluppet ud af æsken. Ligesom sociale medier kommer vi næppe til at putte den tilbage igen. Derfor giver det efter min mening ikke mening at bruge enorme ressourcer på at forsøge at stoppe udviklingen. Vi bør i stedet fokusere på at bevare kontrollen, opstille rammer og skabe nogle fælles normer for, hvordan teknologien anvendes. AI er lidt som en bowlingbane. Når små børn spiller, kan man hæve banderne i siderne. Ikke for at begrænse spillet, men for at sikre, at kuglen bliver på banen, og at oplevelsen bliver bedre for alle. På samme måde har vi brug for klare spilleregler og rammer for AI. Ikke for at stoppe udviklingen, men for at sikre, at teknologien bruges ansvarligt, etisk og til gavn for mennesker. AI kan bidrage med mange positive ting. Hurtigere informationssøgning, bedre hjælpemidler, effektivisering af rutineopgaver og nye muligheder inden for forskning, sundhed og uddannelse. Men teknologien har også en bagside. Fake news, deepfakes, sexstortion, svindel, påvirkningskampagner og cyberangreb er blot nogle af de områder, hvor AI allerede bliver misbrugt. Samtidig ser vi virksomheder, organisationer og endda offentlige myndigheder, som nogle gange hopper på AI-bølgen for hurtigt. Frem for først at undersøge mulighederne grundigt, teste i mindre skala og inddrage de medarbejdere, hvis arbejdsopgaver bliver berørt, bliver fokus nogle gange alene på besparelser eller effektivisering. Men det rigtige spørgsmål er ikke: “Hvor mange medarbejdere kan vi erstatte?” Det rigtige spørgsmål er: “Hvordan kan dette værktøj skabe værdi, og hvilke faldgruber skal vi være opmærksomme på?” Ofte vil svaret være, at mennesker fortsat skal være en vigtig del af processen. Min holdning har hele tiden været, at mennesket må komme før maskinen. Vi har allerede i mange år oplevet konsekvenserne af dårlige automatiserede systemer. Vi har set bizarre og til tider tragiske fejl i offentlige systemer. Ejendomsvurderingerne er et nyere eksempel på, hvor galt det kan gå, når et fejlbehæftet system får for stor betydning. I Storbritannien så vi det endnu tydeligere i den såkaldte Horizon-skandale, hvor hundredvis af lokale postmestre blev anklaget for tyveri og bedrageri på baggrund af fejl i et IT-system. Mange fik ødelagt deres liv, mistede deres virksomheder og deres omdømme, fordi systemet blev troet mere end menneskerne. For nogle af de berørte blev konsekvenserne så alvorlige, at de endte med at tage deres eget liv. Det er en brutal påmindelse om, hvad der kan ske, når systemer og processer får større troværdighed end mennesker, og når fejl ikke opdages eller indrømmes i tide. Derfor bør offentlige myndigheder spørge sig selv: Kan AI nedbringe sagsbehandlingstiden? Kan AI frigøre tid til mere borgernær service? Kan AI hjælpe medarbejderne i deres arbejde? Hvis svaret er ja, så er det jo positivt. Men vi må aldrig ende et sted, hvor computere træffer afgørelser, som har afgørende betydning for menneskers liv, uden at et menneske er involveret. Vi må heller ikke glemme en anden udfordring. AI kræver enorme mængder regnekraft, datacentre og energi. Det lægger pres på vores energisystemer og vores infrastruktur. Samtidig ser vi mangel på avancerede komponenter og stigende priser, som også påvirker virksomheder, myndigheder og almindelige forbrugere. Datacentre kan have deres berettigelse, men vi bør også stille spørgsmål om deres energiforbrug, deres samfundsmæssige værdi og hvor meget de reelt bidrager til lokal beskæftigelse og vækst, samt ikke mindst, hvem har adgang til hvilke data - og hvordan bruges de. Der er derfor brug for en ansvarlig, menneskelig og demokratisk tilgang til AI. En tilgang, hvor teknologien tjener mennesket, og ikke omvendt. Teknologien skal være vores tjener, ikke vores herre. Læs gerne pave Leo XIV’s encyklika her: https://www.vatican.va/content/leo-xiv/en/encyclicals/documents/20260515-magnifica-humanitas.html Tro ikke alt du ser…

Har vi større problemer end en manglende regering? Ja. Det tror jeg faktisk, vi har. Vi har efterhånden fået en ret imponerende evne til at forveksle et like med en samfundsindsats. Det er lidt som at stå ved siden af en fyldt opvask, sukke tungt og sige: “Den burde virkelig tages,” for derefter at tage et billede af tallerknerne, lægge det på Facebook og skrive: “Det her er simpelthen for dårligt.” Vi har fået en offentlig samtale, hvor ansvaret ofte bliver placeret så langt væk fra os selv, at det næsten forsvinder ud i tågen, mens vi selv står tilbage med forargelsen som vores vigtigste bidrag. Den er vi til gengæld blevet rigtig gode til at levere hurtigt, præcist og gerne med et lille moralsk overskud i stemmen. Vi har al verdens viden i lommen, men er det som med køleskabet ved midnat. Vi åbner det, stirrer lidt ind, tager det, der ser mest fristende ud, og lukker igen uden helt at vide, hvad vi egentlig kom efter. Et opslag dukker op. En overskrift. Et klip. Et “prøv lige at se det her”. Og kort efter står vi med en holdning, friskbagt og klar til servering som en lun croissant fra algoritmens lille bageri. Den kan være lavet på fakta, følelser eller surdej af gammel irritation. Det vigtigste er næsten bare, at den dufter rigtigt. “Nu må der gøres noget.” Hvad der skal gøres, hvem der skal gøre det, hvad det koster, og om problemet overhovedet er forstået rigtigt, må vi tage senere. Den slags detaljer kan jo hurtigt ødelægge en ellers fin forargelse. Vi undersøger sjældent substansen eller spørger hvordan en reel løsning skulle se ud. Til gengæld ved vi med stor sikkerhed, at det er for dårligt. Og det skal siges. Helst med offentligt engagement, så andre kan skrive “ så enig” nedenunder. Senere kan man så nævne det til middagen på lørdag. “Jeg skrev faktisk noget om det.” “Jeg delte også et ret vigtigt opslag.” “Jeg tror faktisk, det nåede rimelig bredt ud.” Og så kan man tage et glas vin mere i bevidstheden om, at demokratiet endnu en gang blev reddet fra sofaen i Nørre Bøvling Så ja, det kan da være et problem, hvis vi mangler en regering. Men det større problem er måske, at vi langsomt har vænnet os til, at følelsen af deltagelse fylder mere end den faktiske deltagelse. At indignation kan ligne indsats og at opslag kan føles som handling. Vi mangler ikke kun en regering. Vi mangler lidt færre pegefingre og lidt flere hænder.