• Danmark bærer stadig spor af en kolonial og imperialistisk tankegang, som ofte ligger skjult i vores sprog og måde at se verden på. Når vi taler om andre lande, kulturer og mennesker, bruger vi let ord, der gør magtforhold pænere, end de er. Derfor er det værd at være varsom med store ord som “allieret”. Ofte er “samarbejdspartner” et mere ærligt ord, fordi det minder os om, at relationer kan ændre sig, og at samarbejde ikke er det samme som blind loyalitet.


    Det handler også om, hvordan vi møder mennesker tættere på os selv — for eksempel grønlændere — og om vi ser dem som ligeværdige eller gennem gamle forestillinger om, hvem der har ret til at definere normalen. Man bliver ikke mindre dansk af at holde fast i sit ophav. Man bliver dansk ved at tage ansvar for det samfund, man er en del af, og ved at værne om frihed, ligeværd og fælles regler.


    Mange oplever samtidig, at politikerne gradvist flytter på vores værdier uden at sige det direkte. Nogle politikere er hurtige til at fremhæve det negative og bruge minoritetsspørgsmål som skjold, mens de overser det, der faktisk går godt. På den måde kan de skjule deres egne svagheder og deres mere antidemokratiske tendenser bag et pænt sprog og en bekvem dagsorden. Det er netop derfor, det er vigtigt at være opmærksom på, hvem der sætter dagsordenen, og hvilke værdier vi faktisk giver plads til.


    Det danske samfund må ikke bøje sig for ekstremisme, had eller ufrihed. Historien har lært os, hvad der sker, når vi ikke skelner klart mellem samarbejde, magt og underkastelse. Derfor må vi tale ærligt om, hvem vi samarbejder med, hvad det koster, og hvornår vi faktisk bare lader os forme af andres interesser.
    Danmark bærer stadig spor af en kolonial og imperialistisk tankegang, som ofte ligger skjult i vores sprog og måde at se verden på. Når vi taler om andre lande, kulturer og mennesker, bruger vi let ord, der gør magtforhold pænere, end de er. Derfor er det værd at være varsom med store ord som “allieret”. Ofte er “samarbejdspartner” et mere ærligt ord, fordi det minder os om, at relationer kan ændre sig, og at samarbejde ikke er det samme som blind loyalitet. Det handler også om, hvordan vi møder mennesker tættere på os selv — for eksempel grønlændere — og om vi ser dem som ligeværdige eller gennem gamle forestillinger om, hvem der har ret til at definere normalen. Man bliver ikke mindre dansk af at holde fast i sit ophav. Man bliver dansk ved at tage ansvar for det samfund, man er en del af, og ved at værne om frihed, ligeværd og fælles regler. Mange oplever samtidig, at politikerne gradvist flytter på vores værdier uden at sige det direkte. Nogle politikere er hurtige til at fremhæve det negative og bruge minoritetsspørgsmål som skjold, mens de overser det, der faktisk går godt. På den måde kan de skjule deres egne svagheder og deres mere antidemokratiske tendenser bag et pænt sprog og en bekvem dagsorden. Det er netop derfor, det er vigtigt at være opmærksom på, hvem der sætter dagsordenen, og hvilke værdier vi faktisk giver plads til. Det danske samfund må ikke bøje sig for ekstremisme, had eller ufrihed. Historien har lært os, hvad der sker, når vi ikke skelner klart mellem samarbejde, magt og underkastelse. Derfor må vi tale ærligt om, hvem vi samarbejder med, hvad det koster, og hvornår vi faktisk bare lader os forme af andres interesser.
    0 Comments 0 Shares 241 Views
  • Copenhagen Sprint 2026 passerede Roskilde – fanget af lokal fotograf

    Roskilde, 13.-14. juni 2026– Der var fart over feltet, da Copenhagen Sprint 2026 i weekenden lagde vejen forbi området ved 6'eren i Roskilde. Mange lokale tilskuere var mødt op for at opleve cykelrytterne suse forbi og skabe en festlig stemning langs ruten.

    Begivenheden samlede både dedikerede cykelfans og nysgerrige borgere, som benyttede lejligheden til at følge det internationale cykelløb på tæt hold. Med heppende tilskuere og sommerstemning blev det en oplevelse, der satte sit præg på byen.

    De stemningsfulde øjeblikke fra løbsdagene blev foreviget af den lokale fotograf , som med sit kamera fangede både rytternes intensitet og publikums engagement ved 6'eren.

    Copenhagen Sprint 2026 fandt sted den 13. og 14. juni, og besøget i Roskilde blev endnu et eksempel på, hvordan store sportsbegivenheder kan samle lokalsamfundet og skabe gode minder for både deltagere og tilskuere.

    Fotos: Vickie Cannon
    Copenhagen Sprint 2026 passerede Roskilde – fanget af lokal fotograf Roskilde, 13.-14. juni 2026– Der var fart over feltet, da Copenhagen Sprint 2026 i weekenden lagde vejen forbi området ved 6'eren i Roskilde. Mange lokale tilskuere var mødt op for at opleve cykelrytterne suse forbi og skabe en festlig stemning langs ruten. Begivenheden samlede både dedikerede cykelfans og nysgerrige borgere, som benyttede lejligheden til at følge det internationale cykelløb på tæt hold. Med heppende tilskuere og sommerstemning blev det en oplevelse, der satte sit præg på byen. De stemningsfulde øjeblikke fra løbsdagene blev foreviget af den lokale fotograf , som med sit kamera fangede både rytternes intensitet og publikums engagement ved 6'eren. Copenhagen Sprint 2026 fandt sted den 13. og 14. juni, og besøget i Roskilde blev endnu et eksempel på, hvordan store sportsbegivenheder kan samle lokalsamfundet og skabe gode minder for både deltagere og tilskuere. Fotos: Vickie Cannon
    Like
    Yay
    2
    1 Comments 0 Shares 153 Views
  • Vi hører altid om kvinders ”Regler” her så mændenes regler.
    Vi har lyttet til jeres regler, her er vores
    Bemærk… Alle vores regler er nummereret ”1”
    1. Bryster er til for at kigge på, det er derfor vi gør det. Lad være med at forsøge at ændre det.
    1. Lær at arbejde med toiletsædet. Du er en stor pige. Hvis det er oppe, så læg det ned. Vi behøver det oppe og i behøver det nede. I hører jo ikke os beklage os over, at I efterlader det nede.
    1. Lørdag = sport. Det er ligesom med fuldmåne eller tidevand. Lad det være.
    1. At græde er afpresning.
    1. Hvad end du vil, så lad os være på de rene med dette:
    Spidsfindige hentydninger virker ikke!
    Kraftige hentydninger virker ikke!
    Åbenbare hentydninger virker ikke! BARE SIG DET!
    1. ‘Ja’ eller ‘nej’ kan bruges til at besvare de fleste spørgsmål.
    1. I skal kun komme til os med problemer, hvis I vil have hjælp til at løse dem. Det er det vi gør. Sympati er det I har veninder til.
    1. Alt, som vi sagde for 6 måneder siden er ikke brugbart i en diskussion. Faktisk er det sådan, at alle kommentarer annulleres efter 7 dage.
    1. Hvis du syntes du er fed, er det nok fordi du er det. Lad være med at spørge os.
    1. Hvis noget vi har sagt kan fortolkes på to måder og en af dem gør dig ked af det eller vred, så mente vi det andet.
    1. I kan enten bede os om at lave noget eller fortælle os, hvordan I vil have det gjort. Ikke begge dele. Hvis i allerede ved, hvordan det gøres bedst, så gør det selv.
    1. Når som helst det er muligt, så vær så venlig at sige, hvad du vil sige når der er reklamer.
    1. Christopher Columbus behøvede ikke anvisninger og det behøver vi heller ikke.
    1. Alle mænd ser kun I 16 farver, ligesom Windows standardopsætning. Fersken, for eksempel, er en frugt, ikke en farve. Græskar er også en frugt
    Vi har ingen idé om, hvad dueblå er.
    1. Hvis det klør, så klø igen, det gør vi.
    1. Hvis vi spørger om, hvad der er i vejen og I svarer “ingenting”, vil vi opføre os som om ingenting er i vejen. Vi ved I lyver, men det er ikke diskussionen værd.
    1. Hvis I stiller et spørgsmål I ikke vil have et svar på, så forvent et svar I ikke vil høre.
    1. Hvis vi skal ud, så er alt tøj i orden.
    1. Lad være med at spørge os om, hvad vi tænker, med mindre du er parat til at diskutere emner så som: Sex, Sport eller Biler og jagt.
    1. I har nok tøj.
    1. I har for mange sko.
    1. Vi er i form og rund er en form.
    Tak fordi du læste dette, og ja jeg ved, at jeg skal sove på sofaen i nat, men vidste du at det har mænd egentlig ikke noget imod, det er lidt som at campere.
    Vi hører altid om kvinders ”Regler” her så mændenes regler. Vi har lyttet til jeres regler, her er vores Bemærk… Alle vores regler er nummereret ”1” 1. Bryster er til for at kigge på, det er derfor vi gør det. Lad være med at forsøge at ændre det. 1. Lær at arbejde med toiletsædet. Du er en stor pige. Hvis det er oppe, så læg det ned. Vi behøver det oppe og i behøver det nede. I hører jo ikke os beklage os over, at I efterlader det nede. 1. Lørdag = sport. Det er ligesom med fuldmåne eller tidevand. Lad det være. 1. At græde er afpresning. 1. Hvad end du vil, så lad os være på de rene med dette: Spidsfindige hentydninger virker ikke! Kraftige hentydninger virker ikke! Åbenbare hentydninger virker ikke! BARE SIG DET! 1. ‘Ja’ eller ‘nej’ kan bruges til at besvare de fleste spørgsmål. 1. I skal kun komme til os med problemer, hvis I vil have hjælp til at løse dem. Det er det vi gør. Sympati er det I har veninder til. 1. Alt, som vi sagde for 6 måneder siden er ikke brugbart i en diskussion. Faktisk er det sådan, at alle kommentarer annulleres efter 7 dage. 1. Hvis du syntes du er fed, er det nok fordi du er det. Lad være med at spørge os. 1. Hvis noget vi har sagt kan fortolkes på to måder og en af dem gør dig ked af det eller vred, så mente vi det andet. 1. I kan enten bede os om at lave noget eller fortælle os, hvordan I vil have det gjort. Ikke begge dele. Hvis i allerede ved, hvordan det gøres bedst, så gør det selv. 1. Når som helst det er muligt, så vær så venlig at sige, hvad du vil sige når der er reklamer. 1. Christopher Columbus behøvede ikke anvisninger og det behøver vi heller ikke. 1. Alle mænd ser kun I 16 farver, ligesom Windows standardopsætning. Fersken, for eksempel, er en frugt, ikke en farve. Græskar er også en frugt Vi har ingen idé om, hvad dueblå er. 1. Hvis det klør, så klø igen, det gør vi. 1. Hvis vi spørger om, hvad der er i vejen og I svarer “ingenting”, vil vi opføre os som om ingenting er i vejen. Vi ved I lyver, men det er ikke diskussionen værd. 1. Hvis I stiller et spørgsmål I ikke vil have et svar på, så forvent et svar I ikke vil høre. 1. Hvis vi skal ud, så er alt tøj i orden. 1. Lad være med at spørge os om, hvad vi tænker, med mindre du er parat til at diskutere emner så som: Sex, Sport eller Biler og jagt. 1. I har nok tøj. 1. I har for mange sko. 1. Vi er i form og rund er en form. Tak fordi du læste dette, og ja jeg ved, at jeg skal sove på sofaen i nat, men vidste du at det har mænd egentlig ikke noget imod, det er lidt som at campere.
    Like
    1
    2 Comments 0 Shares 606 Views
  • Dette opslag fra den gode Rasmus Brygger illustrerer også på fornem vis hvordan også Bygger må navigere indenfor rammerne af "det progressive fængsel".

    Han italesætter de korrekte kønsmarkører som progressiv far. De deler barslen, han bruger lige så meget tid på forældrerollen som mor gør. Han italesætter hvordan en samfundskultur med 12-talspiger og studiestress. Alt godt så langt.
    Når vi kommer til at formulere en fælles debat om forældrerollen fremadrettet, så forsvinder "køn" fuldstændigt fra teksten.

    Mine umiddelbare tanker efter at læse Bryggers indledning, er følgende

    Børneopdragelse er historisk en opgave for moderen. Det må på en eller anden måde påvirke de eksisterende strukturer. Hvordan kan "køn" IKKE nævnes?

    Dernæst skriver Brygger direkte, at "han" gerne vil være forældre på en bestemt måde, og antyder dermed at han og hans kone ikke er 100% enige. Konteksten taler i retning af, at konen i højere grad end Brygger er opvirket af omverdens forventninger til hendes forældreskab. Det vil - i så fald - ligge i direkte forlængelse af Bryggers kommentar om 12-talspiger.

    Jeg ser (ikke kun på baggrund af Bryggers opslag) at der er et klart element af "køn" i diskussionen om forældreskabet, hvor fars ideer og ønsker til pædagogikken bliver presset i baggrunden til fordel for mors ideer og ønsker.

    Mor har en klar magtposition i denne konflikt, men ideen om "kvinden som magtfuld" er utænkeligt når du skal leve op til de progressive idealer. Derfor kan Brygger ikke italesætte forældreskabets dilemmaer som også et spørgsmål om køn.

    Det er ikke som udgangspunkt et problem, at mor har magten, men hvis mor (eller far) bruger deres magt til at gennemføre omverdens forventninger til forældreskabet, så bliver det et problem.

    https://politiken.dk/debat/kroniken/art10845554/B%C3%B8rnev%C3%A6lde-er-blevet-normalen-i-Danmark
    Dette opslag fra den gode Rasmus Brygger illustrerer også på fornem vis hvordan også Bygger må navigere indenfor rammerne af "det progressive fængsel". Han italesætter de korrekte kønsmarkører som progressiv far. De deler barslen, han bruger lige så meget tid på forældrerollen som mor gør. Han italesætter hvordan en samfundskultur med 12-talspiger og studiestress. Alt godt så langt. Når vi kommer til at formulere en fælles debat om forældrerollen fremadrettet, så forsvinder "køn" fuldstændigt fra teksten. Mine umiddelbare tanker efter at læse Bryggers indledning, er følgende Børneopdragelse er historisk en opgave for moderen. Det må på en eller anden måde påvirke de eksisterende strukturer. Hvordan kan "køn" IKKE nævnes? Dernæst skriver Brygger direkte, at "han" gerne vil være forældre på en bestemt måde, og antyder dermed at han og hans kone ikke er 100% enige. Konteksten taler i retning af, at konen i højere grad end Brygger er opvirket af omverdens forventninger til hendes forældreskab. Det vil - i så fald - ligge i direkte forlængelse af Bryggers kommentar om 12-talspiger. Jeg ser (ikke kun på baggrund af Bryggers opslag) at der er et klart element af "køn" i diskussionen om forældreskabet, hvor fars ideer og ønsker til pædagogikken bliver presset i baggrunden til fordel for mors ideer og ønsker. Mor har en klar magtposition i denne konflikt, men ideen om "kvinden som magtfuld" er utænkeligt når du skal leve op til de progressive idealer. Derfor kan Brygger ikke italesætte forældreskabets dilemmaer som også et spørgsmål om køn. Det er ikke som udgangspunkt et problem, at mor har magten, men hvis mor (eller far) bruger deres magt til at gennemføre omverdens forventninger til forældreskabet, så bliver det et problem. https://politiken.dk/debat/kroniken/art10845554/B%C3%B8rnev%C3%A6lde-er-blevet-normalen-i-Danmark
    0 Comments 0 Shares 253 Views
  • Jeg har 8 børnebørn bosat i USA (danske mødre, amerikanske fædre). Vi er lige nu ved at undersøge, hvordan det rent praktisk og økonomisk lader sig gøre at få den ældste hertil og bo i tre måneder, så hun kan opretholde sit medfødte danske statsborgerskab.

    Selvom vi finder ud af det med hende, er hun kun den første, derefter følger syv andre. Inden det bliver aktuelt for de yngste, er der ingen garanti for, at jeg stadigt er her til at kunne hjælpe. Det kan resultere i, at nogle af børnene vil være danske statsborgere, med de fremtidsmuligheder det kan give, mens deres søskende ikke vil.

    Derfor er dette borgerforslag særdeles relevant for os. Jeg har ikke stor tiltro til, at borgerforslag nytter noget som helst, men det skal da bestemt have en chance, og jeg håber, at nogle af jer vil hjælpe ved at støtte det.

    https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-23998
    Jeg har 8 børnebørn bosat i USA (danske mødre, amerikanske fædre). Vi er lige nu ved at undersøge, hvordan det rent praktisk og økonomisk lader sig gøre at få den ældste hertil og bo i tre måneder, så hun kan opretholde sit medfødte danske statsborgerskab. Selvom vi finder ud af det med hende, er hun kun den første, derefter følger syv andre. Inden det bliver aktuelt for de yngste, er der ingen garanti for, at jeg stadigt er her til at kunne hjælpe. Det kan resultere i, at nogle af børnene vil være danske statsborgere, med de fremtidsmuligheder det kan give, mens deres søskende ikke vil. Derfor er dette borgerforslag særdeles relevant for os. Jeg har ikke stor tiltro til, at borgerforslag nytter noget som helst, men det skal da bestemt have en chance, og jeg håber, at nogle af jer vil hjælpe ved at støtte det. https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-23998
    WWW.BORGERFORSLAG.DK
    Statsborgerskab skal følge forældre – ikke bortfalde over tid. Afskaffelse af 22-årsreglen i indfødsretsloven
    Folketinget pålægges at ændre lov om dansk indfødsret således, at personer, der erhverver dansk statsborgerskab ved fødslen efter indfødsretslovens §
    Like
    1
    0 Comments 0 Shares 301 Views
  • Top100 afsløret

    Hvis du vil se, hvordan alle placeringer ved Top100 fordeler sig, så læs med herunder


    https://www.dr.dk/feature/top100
    Top100 afsløret Hvis du vil se, hvordan alle placeringer ved Top100 fordeler sig, så læs med herunder https://www.dr.dk/feature/top100
    WWW.DR.DK
    TOP100 | Se listen her | DR
    Stemmerne er talt op. Se de 100 bedste danske sange nogensinde
    0 Comments 0 Shares 308 Views
  • Fantastisk dømmekraft der udvises af Pia Olsen Dyhr.

    "Partiformanden forklarer samtidig, at hun ikke har talt med de krænkede kvinder inden sin genansættelse.

    - Nej, jeg snakkede ikke med nogen, før jeg ansatte ham. Jeg vurderede det ud fra det, som skete i 2020. Det som er sket for nu seks år efter."

    Nej du gjorde bare lige præcis som du ville, for nu har du både ministerbilen, ministerposten, ministerlønnen og minister magten, så hvorfor skulle du da også spørge de andre hvordan de evt ville have det med den at du ansatte ham som din Spindoktor?

    Pia Olsen Dyhr er et udemokratisk fjols. Hun blokerer folk til højre og til venstre på sin Facebook side, hvis de bare er lidt kritiske - det er et problem i sig selv.

    At man ansætter en mand der er blevet hevet ud af partiet for seksuelle krænkelser, er mangel på god dømmekraft og noget så grusomt tonedøvt.

    Christiansborg er efterhånden blevet en amoralsk tossefabrik, hvor alle der bryder love, regler og normer bare får en næse, og så kan de ellers bare fortsætte som hidtil.

    Der skal ryddes op i den inficerede rotterede som vi kalder Christiansborg.

    Hvor er den almene person? Hvor er rengøringsassistenten? Hvor er buschaufføren? Murerarbejdsmanden? Tømren? Maleren? Fabriksarbejderen? hvorfor er der ikke nogen af dem i det galehus?

    Suk!

    https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/nu-taler-pia-olsen-dyhr-om-kraenker-kaos-noget-andet-nu/11204191
    Fantastisk dømmekraft der udvises af Pia Olsen Dyhr. "Partiformanden forklarer samtidig, at hun ikke har talt med de krænkede kvinder inden sin genansættelse. - Nej, jeg snakkede ikke med nogen, før jeg ansatte ham. Jeg vurderede det ud fra det, som skete i 2020. Det som er sket for nu seks år efter." Nej du gjorde bare lige præcis som du ville, for nu har du både ministerbilen, ministerposten, ministerlønnen og minister magten, så hvorfor skulle du da også spørge de andre hvordan de evt ville have det med den at du ansatte ham som din Spindoktor? Pia Olsen Dyhr er et udemokratisk fjols. Hun blokerer folk til højre og til venstre på sin Facebook side, hvis de bare er lidt kritiske - det er et problem i sig selv. At man ansætter en mand der er blevet hevet ud af partiet for seksuelle krænkelser, er mangel på god dømmekraft og noget så grusomt tonedøvt. Christiansborg er efterhånden blevet en amoralsk tossefabrik, hvor alle der bryder love, regler og normer bare får en næse, og så kan de ellers bare fortsætte som hidtil. Der skal ryddes op i den inficerede rotterede som vi kalder Christiansborg. Hvor er den almene person? Hvor er rengøringsassistenten? Hvor er buschaufføren? Murerarbejdsmanden? Tømren? Maleren? Fabriksarbejderen? hvorfor er der ikke nogen af dem i det galehus? Suk! https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/nu-taler-pia-olsen-dyhr-om-kraenker-kaos-noget-andet-nu/11204191
    Like
    1
    2 Comments 0 Shares 458 Views

  • https://politiken.dk/del/Q-drx_AHSLrQ


    Folkemødet 8. juni 2026, 11.47
    Den tyske Økonom Isabella Weber ved godt, hvad hun ville gøre, hvis hun var politiker.

    Med det råd hun giver, ville jeg ønske hun fik magt som agt.

    »Man burde gøre al offentlig transport gratis og give cyklister en bonus. Og lave et forbud mod alle indenrigsflyvninger og ruter, hvor der er velfungerende togalternativer, i stedet for at lade det være op til flyselskaberne selv at afgøre, hvordan de vil navigere i en mangel på flybrændstof. Og så gøre privat flyvning forbudt i en periode«.

    https://politiken.dk/del/Q-drx_AHSLrQ Folkemødet 8. juni 2026, 11.47 Den tyske Økonom Isabella Weber ved godt, hvad hun ville gøre, hvis hun var politiker. Med det råd hun giver, ville jeg ønske hun fik magt som agt. »Man burde gøre al offentlig transport gratis og give cyklister en bonus. Og lave et forbud mod alle indenrigsflyvninger og ruter, hvor der er velfungerende togalternativer, i stedet for at lade det være op til flyselskaberne selv at afgøre, hvordan de vil navigere i en mangel på flybrændstof. Og så gøre privat flyvning forbudt i en periode«.
    POLITIKEN.DK
    Politiken | Nyheder, debat, kultur og podcast. Læs eller lyt
    DET SOCIALE MEDIE SIDEN 1884 | Få overblik over dagens nyheder på politiken.dk eller lyt til nyheder, oplæste artikler og podcasts via vores apps.
    0 Comments 0 Shares 452 Views
  • Den aktuelle sag i SF, hvor et medlem og folkevalgt på Frederiksberg (LK) kritiserer forkvindens (POD) ansættelsen af en ministerrådgiver, er et godt eksempel på, hvordan "det progressive fængsel"/dogmatisme i praksis forhindrer venstrefløjens politiske udvikling.

    Først til spørgsmålet om, hvorfor jeg mener LKs holdninger/reaktion stammer fra "det progressive fængsel". Det progressive fængsel bygger på to primære dogmer: verden fortolkes i absolutter og der er mistro til ledelsen.

    LK bygger sin kritik på, at ministerrådgiveren tidligere har krænket hende (og andre kvinder). LK skelner ikke mellem grader af krænkelser, og vi ved derfor ikke "hvor grov en krænkelse" hun har været udsat for.

    Vi ved, at den pågældende person fratrådte sin stilling, så krænkelsen har været alvorlig nok til, at der i 2020 skulle reageres på den. Selvom krænkelsen ikke dengang blev meldt til politiet, kan fraværet af en politianmeldelse være en del af et uformelt forlig, hvor manden stopper i sin stilling og til gengæld anmeldes krænkelsen ikke.

    Der kan altså være tale om alt mellem en upassende bemærkning og en grov voldtægt suppleret med dødstrusler. For LK er det irrelevant, hvor grov en krænkelse der er tale om. Hun ønsker, at omverdenen alene forholder sig til, at der er sket en krænkelse, og at hun ikke skal gentraumatiseres ved at støde ind i manden i sit politiske arbejde. Krænkelsen bliver puttet ind i boks, hvor der ikke eksisterer nuancer eller grader af handling, den bliver "absolut".

    Forholdet mellem forbrydelse og straf vil normalt være genstand for politisk opmærksomhed og diskussion, men den diskussion kommer aldrig i gang her. Vi kender ikke forbrydelsens omfang og karakter, og må tage LKs udmelding for gode varer - straffen er ikke hård nok.

    Det fører os til det næste dogme, som handler om mistillid til ledelsen.

    Vi må antage, at POD kender til den konkrete karakter af den krænkelse LK blev udsat for. POD var nemlig med til at håndtere sagen tilbage i 2020. Dvs. at POD har (som en af de eneste udover LK) mulighed for at vurdere forholdet mellem forbrydelsen og straffen. Hun har på den baggrund vurderet, at straffen er udstået.

    POD må i sine overvejelser have vægtet både krænkelsens karakter, den efterfølgende straf, LKs forventede reaktion og kvaliteten af den rådgivning hun forventer at kunne få ved ansættelsen. Dvs. at "alt taget i betragtning" vil ansættelsen af den pågældende person øge mulighederne for at gennemføre SF-politik i et omfang som mere end opvejer LKs følelser af gentraumatisering.

    Denne beslutning træffer POD som leder af SF, som minister og som den formelt vigtigste person i gennemførslen af socialisme i Danmark.

    Når LK går op imod PODs beslutning, er budskabet det omvendte. LKs følelser og mulige gentraumatisering er et vigtigere hensyn end at få gennemført SFs politik i regeringen og folketinget.

    LK har indlysende ikke lyst til at redegøre for hvad krænkelsen gik ud på, og på samme måde er POD afskåret fra at forholde sig til det konkrete.

    Det burde være simpelt at tage stilling: Manden er straffet, der er gået 6 år siden da, POD er valgt til at lede et politisk projekt, og fællesskabets behov bør (som socialister) vægtes højere end individets behov.

    Det ser anderledes ud i DPF: Her arbejder vi ikke med nuancerne i krænkelsen, ligesom vi ikke stiller spørgsmålstegn ved den subjektive oplevelse af en krænkelse. Hertil kommer at vi som udgangspunkt har mistillid til ledelsen, hvilket forklarer hvorfor LKs kritik kan vinde forståelse og opbakning blandt SFs progressive medlemmer.

    Støtte til LK er det lette valg, fordi vi dermed vælger side med den svageste part i konflikten. Når vi som progressive i forvejen leger med tanken om, at SF primært er i regering fordi nogen vil have en ministerpost og ikke fordi det er bedst for Sf, så er virker det fornuftigt at vælge side med LK i konflikten.

    Det som den progressive overser, er 1) at vi bytter gennemførsel af socialistisk politik til fordel for enkelte personers følelser, og 2) at vi fratager ledelsen dens ledelsesret.

    LK kunne søge en løsning ved at kontakte POD og bede hende sikre, at LK og den pågældende person ikke møder hinanden.

    Når LK søger konfrontationen i offentligheden skylder det formentligt, at hun mentalt er låst i det progressive fængsel, hvor der dels arbejdes i absolutter, dels som udgangspunkt er mistillid til ledelsen og hvor der i høj grad sættes lighedstegn mellem subjektive oplevelser og samfundsstrukturer.

    Vi kender ikke sagens reelle indhold, og LK har dygtigt etableret et paradigme hvor vi enten støtter hendes kritik, eller afslører os selv som kyniske, onde magtmennesker.

    https://www.dr.dk/nyheder/politik/i-sf-plejer-man-ikke-staa-paa-kraenkerens-side-det-goer-man-her
    Den aktuelle sag i SF, hvor et medlem og folkevalgt på Frederiksberg (LK) kritiserer forkvindens (POD) ansættelsen af en ministerrådgiver, er et godt eksempel på, hvordan "det progressive fængsel"/dogmatisme i praksis forhindrer venstrefløjens politiske udvikling. Først til spørgsmålet om, hvorfor jeg mener LKs holdninger/reaktion stammer fra "det progressive fængsel". Det progressive fængsel bygger på to primære dogmer: verden fortolkes i absolutter og der er mistro til ledelsen. LK bygger sin kritik på, at ministerrådgiveren tidligere har krænket hende (og andre kvinder). LK skelner ikke mellem grader af krænkelser, og vi ved derfor ikke "hvor grov en krænkelse" hun har været udsat for. Vi ved, at den pågældende person fratrådte sin stilling, så krænkelsen har været alvorlig nok til, at der i 2020 skulle reageres på den. Selvom krænkelsen ikke dengang blev meldt til politiet, kan fraværet af en politianmeldelse være en del af et uformelt forlig, hvor manden stopper i sin stilling og til gengæld anmeldes krænkelsen ikke. Der kan altså være tale om alt mellem en upassende bemærkning og en grov voldtægt suppleret med dødstrusler. For LK er det irrelevant, hvor grov en krænkelse der er tale om. Hun ønsker, at omverdenen alene forholder sig til, at der er sket en krænkelse, og at hun ikke skal gentraumatiseres ved at støde ind i manden i sit politiske arbejde. Krænkelsen bliver puttet ind i boks, hvor der ikke eksisterer nuancer eller grader af handling, den bliver "absolut". Forholdet mellem forbrydelse og straf vil normalt være genstand for politisk opmærksomhed og diskussion, men den diskussion kommer aldrig i gang her. Vi kender ikke forbrydelsens omfang og karakter, og må tage LKs udmelding for gode varer - straffen er ikke hård nok. Det fører os til det næste dogme, som handler om mistillid til ledelsen. Vi må antage, at POD kender til den konkrete karakter af den krænkelse LK blev udsat for. POD var nemlig med til at håndtere sagen tilbage i 2020. Dvs. at POD har (som en af de eneste udover LK) mulighed for at vurdere forholdet mellem forbrydelsen og straffen. Hun har på den baggrund vurderet, at straffen er udstået. POD må i sine overvejelser have vægtet både krænkelsens karakter, den efterfølgende straf, LKs forventede reaktion og kvaliteten af den rådgivning hun forventer at kunne få ved ansættelsen. Dvs. at "alt taget i betragtning" vil ansættelsen af den pågældende person øge mulighederne for at gennemføre SF-politik i et omfang som mere end opvejer LKs følelser af gentraumatisering. Denne beslutning træffer POD som leder af SF, som minister og som den formelt vigtigste person i gennemførslen af socialisme i Danmark. Når LK går op imod PODs beslutning, er budskabet det omvendte. LKs følelser og mulige gentraumatisering er et vigtigere hensyn end at få gennemført SFs politik i regeringen og folketinget. LK har indlysende ikke lyst til at redegøre for hvad krænkelsen gik ud på, og på samme måde er POD afskåret fra at forholde sig til det konkrete. Det burde være simpelt at tage stilling: Manden er straffet, der er gået 6 år siden da, POD er valgt til at lede et politisk projekt, og fællesskabets behov bør (som socialister) vægtes højere end individets behov. Det ser anderledes ud i DPF: Her arbejder vi ikke med nuancerne i krænkelsen, ligesom vi ikke stiller spørgsmålstegn ved den subjektive oplevelse af en krænkelse. Hertil kommer at vi som udgangspunkt har mistillid til ledelsen, hvilket forklarer hvorfor LKs kritik kan vinde forståelse og opbakning blandt SFs progressive medlemmer. Støtte til LK er det lette valg, fordi vi dermed vælger side med den svageste part i konflikten. Når vi som progressive i forvejen leger med tanken om, at SF primært er i regering fordi nogen vil have en ministerpost og ikke fordi det er bedst for Sf, så er virker det fornuftigt at vælge side med LK i konflikten. Det som den progressive overser, er 1) at vi bytter gennemførsel af socialistisk politik til fordel for enkelte personers følelser, og 2) at vi fratager ledelsen dens ledelsesret. LK kunne søge en løsning ved at kontakte POD og bede hende sikre, at LK og den pågældende person ikke møder hinanden. Når LK søger konfrontationen i offentligheden skylder det formentligt, at hun mentalt er låst i det progressive fængsel, hvor der dels arbejdes i absolutter, dels som udgangspunkt er mistillid til ledelsen og hvor der i høj grad sættes lighedstegn mellem subjektive oplevelser og samfundsstrukturer. Vi kender ikke sagens reelle indhold, og LK har dygtigt etableret et paradigme hvor vi enten støtter hendes kritik, eller afslører os selv som kyniske, onde magtmennesker. https://www.dr.dk/nyheder/politik/i-sf-plejer-man-ikke-staa-paa-kraenkerens-side-det-goer-man-her
    WWW.DR.DK
    'I SF plejer man ikke at stå på krænkerens side. Det gør man her'
    SF's formand og økonomi- og indenrigsminister, Pia Olsen Dyhr, får en hård medfart af sin partikollega Lotte Kofoed.
    Like
    1
    0 Comments 0 Shares 782 Views
  • Til de, der er nysgerrige efter at vide, hvordan jeg laver en enkelt tegneserieside: https://youtube.com/shorts/XzvJy7hyvdM?feature=share
    Til de, der er nysgerrige efter at vide, hvordan jeg laver en enkelt tegneserieside: https://youtube.com/shorts/XzvJy7hyvdM?feature=share
    Like
    Yay
    5
    0 Comments 0 Shares 505 Views
More Results