• <h2> Så er det OK med en elbil</h2>Ferraris nye elbil har mere end 1000 hestekræfter og en tophastighed på mere end 310 kilometer i timen.


    <b>- Men der skal penge på bordet.</b>
    Bilen kommer til at koste 550.000 euros – svarende til 4,1 millioner kroner – og vil begynde at blive leveret fra fjerde kvartal i år.

    Jeg er ikke tilhænger at elbiler, så det må være ren blær at køre rundt i en sådan skabelse, hvis den da ellers havde været "Mazda rød" Der er dog et større problem, hvordan undgår man at bryde færdselsloven med alle de hestekræfter?


    #Socii #Ferrari #elbil
    <h2>😉 Så er det OK med en elbil</h2>Ferraris nye elbil har mere end 1000 hestekræfter og en tophastighed på mere end 310 kilometer i timen. <b>- Men der skal penge på bordet.</b> Bilen kommer til at koste 550.000 euros – svarende til 4,1 millioner kroner – og vil begynde at blive leveret fra fjerde kvartal i år. Jeg er ikke tilhænger at elbiler, så det må være ren blær at køre rundt i en sådan skabelse, hvis den da ellers havde været "Mazda rød" 🙃 Der er dog et større problem, hvordan undgår man at bryde færdselsloven med alle de hestekræfter? #Socii #Ferrari #elbil
    NYHEDER.TV2.DK
    Ferraris første elbil koster millioner
    Ferraris nye elbil har mere end 1000 hestekræfter og en tophastighed på mere end 310 kilometer i timen.
    Like
    2
    1 Comments 0 Shares 231 Views
  • Har vi større problemer end en manglende regering?
    Ja. Det tror jeg faktisk, vi har.

    Vi har efterhånden fået en ret imponerende evne til at forveksle et like med en samfundsindsats.

    Det er lidt som at stå ved siden af en fyldt opvask, sukke tungt og sige: “Den burde virkelig tages,” for derefter at tage et billede af tallerknerne, lægge det på Facebook og skrive: “Det her er simpelthen for dårligt.”

    Vi har fået en offentlig samtale, hvor ansvaret ofte bliver placeret så langt væk fra os selv, at det næsten forsvinder ud i tågen, mens vi selv står tilbage med forargelsen som vores vigtigste bidrag. Den er vi til gengæld blevet rigtig gode til at levere hurtigt, præcist og gerne med et lille moralsk overskud i stemmen.

    Vi har al verdens viden i lommen, men er det som med køleskabet ved midnat. Vi åbner det, stirrer lidt ind, tager det, der ser mest fristende ud, og lukker igen uden helt at vide, hvad vi egentlig kom efter.

    Et opslag dukker op. En overskrift. Et klip. Et “prøv lige at se det her”. Og kort efter står vi med en holdning, friskbagt og klar til servering som en lun croissant fra algoritmens lille bageri. Den kan være lavet på fakta, følelser eller surdej af gammel irritation. Det vigtigste er næsten bare, at den dufter rigtigt.

    “Nu må der gøres noget.”

    Hvad der skal gøres, hvem der skal gøre det, hvad det koster, og om problemet overhovedet er forstået rigtigt, må vi tage senere. Den slags detaljer kan jo hurtigt ødelægge en ellers fin forargelse.
    Vi undersøger sjældent substansen eller spørger hvordan en reel løsning skulle se ud. Til gengæld ved vi med stor sikkerhed, at det er for dårligt. Og det skal siges. Helst med offentligt engagement, så andre kan skrive “ så enig” nedenunder.

    Senere kan man så nævne det til middagen på lørdag.
    “Jeg skrev faktisk noget om det.”
    “Jeg delte også et ret vigtigt opslag.”
    “Jeg tror faktisk, det nåede rimelig bredt ud.”

    Og så kan man tage et glas vin mere i bevidstheden om, at demokratiet endnu en gang blev reddet fra sofaen i Nørre Bøvling
    Så ja, det kan da være et problem, hvis vi mangler en regering.
    Men det større problem er måske, at vi langsomt har vænnet os til, at følelsen af deltagelse fylder mere end den faktiske deltagelse. At indignation kan ligne indsats og at opslag kan føles som handling.

    Vi mangler ikke kun en regering.
    Vi mangler lidt færre pegefingre og lidt flere hænder.
    Har vi større problemer end en manglende regering? Ja. Det tror jeg faktisk, vi har. Vi har efterhånden fået en ret imponerende evne til at forveksle et like med en samfundsindsats. Det er lidt som at stå ved siden af en fyldt opvask, sukke tungt og sige: “Den burde virkelig tages,” for derefter at tage et billede af tallerknerne, lægge det på Facebook og skrive: “Det her er simpelthen for dårligt.” Vi har fået en offentlig samtale, hvor ansvaret ofte bliver placeret så langt væk fra os selv, at det næsten forsvinder ud i tågen, mens vi selv står tilbage med forargelsen som vores vigtigste bidrag. Den er vi til gengæld blevet rigtig gode til at levere hurtigt, præcist og gerne med et lille moralsk overskud i stemmen. Vi har al verdens viden i lommen, men er det som med køleskabet ved midnat. Vi åbner det, stirrer lidt ind, tager det, der ser mest fristende ud, og lukker igen uden helt at vide, hvad vi egentlig kom efter. Et opslag dukker op. En overskrift. Et klip. Et “prøv lige at se det her”. Og kort efter står vi med en holdning, friskbagt og klar til servering som en lun croissant fra algoritmens lille bageri. Den kan være lavet på fakta, følelser eller surdej af gammel irritation. Det vigtigste er næsten bare, at den dufter rigtigt. “Nu må der gøres noget.” Hvad der skal gøres, hvem der skal gøre det, hvad det koster, og om problemet overhovedet er forstået rigtigt, må vi tage senere. Den slags detaljer kan jo hurtigt ødelægge en ellers fin forargelse. Vi undersøger sjældent substansen eller spørger hvordan en reel løsning skulle se ud. Til gengæld ved vi med stor sikkerhed, at det er for dårligt. Og det skal siges. Helst med offentligt engagement, så andre kan skrive “ så enig” nedenunder. Senere kan man så nævne det til middagen på lørdag. “Jeg skrev faktisk noget om det.” “Jeg delte også et ret vigtigt opslag.” “Jeg tror faktisk, det nåede rimelig bredt ud.” Og så kan man tage et glas vin mere i bevidstheden om, at demokratiet endnu en gang blev reddet fra sofaen i Nørre Bøvling Så ja, det kan da være et problem, hvis vi mangler en regering. Men det større problem er måske, at vi langsomt har vænnet os til, at følelsen af deltagelse fylder mere end den faktiske deltagelse. At indignation kan ligne indsats og at opslag kan føles som handling. Vi mangler ikke kun en regering. Vi mangler lidt færre pegefingre og lidt flere hænder.
    Like
    Yay
    12
    6 Comments 0 Shares 342 Views
  • Er demokratiske ejerskabsstrukturer en løsning på det problem?
    DR-vært på Prompt, Marcel Mirzaei-Fards konklusion er i hvert fald at det er risikabelt (og en gigantisk magt) at vi lægger samfundets tillid og sårbarhed i nogle få private tech-ejeres hænder.
    For kan man stole på ejernes fine ord og ædle principper, når det bliver svært, når det bliver fristende….?

    Og kommer der mon et opfølgende program som undersøger hvordan tech-selskaber så i stedet bør ejes? Når nu tech har så stor indflydelse på vores allesammens sundhed, samværd og demokrati…?

    Husk at du altid selv kan vælge om du vil læse vores opslag på LinkedIn (censurerende og -kontrolleret) elller på vores kanaler på Meningspunktet og Socii.dk/DTTalk
    Er demokratiske ejerskabsstrukturer en løsning på det problem? 🤔 DR-vært på Prompt, Marcel Mirzaei-Fards konklusion er i hvert fald at det er risikabelt (og en gigantisk magt) at vi lægger samfundets tillid og sårbarhed i nogle få private tech-ejeres hænder. For kan man stole på ejernes fine ord og ædle principper, når det bliver svært, når det bliver fristende….? 🤔 Og kommer der mon et opfølgende program som undersøger hvordan tech-selskaber så i stedet bør ejes? Når nu tech har så stor indflydelse på vores allesammens sundhed, samværd og demokrati…? 💡 Husk at du altid selv kan vælge om du vil læse vores opslag på LinkedIn (censurerende og 🇺🇸-kontrolleret) elller på vores kanaler på Meningspunktet og Socii.dk/DTTalk 👍
    Like
    1
    2 Comments 0 Shares 377 Views
  • Kraftigt jordskælv rystede Danmark og Sverige

    Onsdag eftermiddag blev store dele af Sjælland ramt af et usædvanligt kraftigt jordskælv, som kunne mærkes både i Danmark og det sydlige Sverige. Jordskælvet blev registreret klokken 16.14 og målte 3,9 på Richterskalaen med epicenter i Køge Bugt syd for København.

    Flere borgere beskriver på sociale medier og i lokale grupper, hvordan rystelserne kom pludseligt med en dyb rumlen under bygningerne. I Taastrup kunne jordskælvet tydeligt mærkes i boligblokke, hvor beboere fortæller om kraftige vibrationer og en lav rumlende lyd, der fik hele bygningen til at ryste i få sekunder.

    “Det lød som et tungt godstog under blokken, og hele lejligheden begyndte at ryste,” fortæller en beboer fra Taastrup, som oplevede skælvet direkte fra sin lejlighed.

    Ifølge De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er der tale om et af de største jordskælv registreret i Danmark i nyere tid. Rystelserne blev mærket flere steder på Sjælland, herunder København, Roskilde, Taastrup og Køge – samt i Malmö på den svenske side af Øresund.

    Mange danskere søgte kort efter information online, da flere først troede, at der var tale om en eksplosion eller kraftige byggearbejder. Vinduer klirrede, møbler bevægede sig, og enkelte meldte om revner i vægge, men der er indtil videre ikke rapporteret om alvorlige personskader.

    GEUS oplyser, at mindre jordskælv forekommer jævnligt i Danmark, men de fleste er så svage, at de kun registreres af måleinstrumenter. Dette jordskælv skilte sig dog ud ved både sin styrke og det store område, hvor det kunne mærkes.

    Seismologer vurderer samtidig, at risikoen for større efterskælv er lav, og hvis der kommer efterskælv, forventes de at være betydeligt svagere end hovedskælvet.

    Fakta om jordskælvet

    Tidspunkt: 20. maj 2026 kl. 16.14
    Styrke: 3,9 på Richterskalaen
    Epicenter: Køge Bugt syd for København
    Registreret af: GEUS
    Mærket i: Store dele af Sjælland samt det sydlige Sverige
    Lokale meldinger: Rumlen og rystelser i blandt andet Taastrup og København

    har du foto/video kan du send til os på: Tipos@onionmail.org
    Kraftigt jordskælv rystede Danmark og Sverige Onsdag eftermiddag blev store dele af Sjælland ramt af et usædvanligt kraftigt jordskælv, som kunne mærkes både i Danmark og det sydlige Sverige. Jordskælvet blev registreret klokken 16.14 og målte 3,9 på Richterskalaen med epicenter i Køge Bugt syd for København. Flere borgere beskriver på sociale medier og i lokale grupper, hvordan rystelserne kom pludseligt med en dyb rumlen under bygningerne. I Taastrup kunne jordskælvet tydeligt mærkes i boligblokke, hvor beboere fortæller om kraftige vibrationer og en lav rumlende lyd, der fik hele bygningen til at ryste i få sekunder. “Det lød som et tungt godstog under blokken, og hele lejligheden begyndte at ryste,” fortæller en beboer fra Taastrup, som oplevede skælvet direkte fra sin lejlighed. Ifølge De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er der tale om et af de største jordskælv registreret i Danmark i nyere tid. Rystelserne blev mærket flere steder på Sjælland, herunder København, Roskilde, Taastrup og Køge – samt i Malmö på den svenske side af Øresund. Mange danskere søgte kort efter information online, da flere først troede, at der var tale om en eksplosion eller kraftige byggearbejder. Vinduer klirrede, møbler bevægede sig, og enkelte meldte om revner i vægge, men der er indtil videre ikke rapporteret om alvorlige personskader. GEUS oplyser, at mindre jordskælv forekommer jævnligt i Danmark, men de fleste er så svage, at de kun registreres af måleinstrumenter. Dette jordskælv skilte sig dog ud ved både sin styrke og det store område, hvor det kunne mærkes. Seismologer vurderer samtidig, at risikoen for større efterskælv er lav, og hvis der kommer efterskælv, forventes de at være betydeligt svagere end hovedskælvet. Fakta om jordskælvet Tidspunkt: 20. maj 2026 kl. 16.14 Styrke: 3,9 på Richterskalaen Epicenter: Køge Bugt syd for København Registreret af: GEUS Mærket i: Store dele af Sjælland samt det sydlige Sverige Lokale meldinger: Rumlen og rystelser i blandt andet Taastrup og København har du foto/video kan du send til os på: Tipos@onionmail.org
    Like
    1
    0 Comments 1 Shares 539 Views
  • Enshittification - hvordan TechBros fanger os, og hvordan vi slipper ud af det igen.

    https://bogvaegten.net/enshittification/
    Enshittification - hvordan TechBros fanger os, og hvordan vi slipper ud af det igen. https://bogvaegten.net/enshittification/
    BOGVAEGTEN.NET
    Enshittification - Bogvægten
    Apple’s total control over the iPhone meant that the more you used your phone, the more hooks Apple could sink into you, raising the switching costs of leaving the platform. The things you created - message histories, notes, calendar entries - were shackled to the platform, as was the media you bought: books, videos and music.
    Yay
    Like
    3
    0 Comments 0 Shares 207 Views
  • Nogle gange slår det mig egentlig, hvor få valgmuligheder vi reelt har tilbage på vores computere.

    I praksis er det i dag især to amerikanske aktører, der dominerer skrivebordet:
    Apple og Microsoft.

    Ja, Linux findes heldigvis stadig som et stærkt alternativ, ikke mindst i open source-verdenen, på servere og blandt mere teknisk interesserede brugere. Men for de fleste almindelige brugere er markedet efterhånden blevet et ret massivt duopol.

    Og i en tid, hvor vi igen taler om digital afhængighed, Big Tech, datasuverænitet og geopolitik, så er det måske værd at tænke lidt over.

    Det fik mig faktisk ned ad memory lane.

    For gennem årene har jeg selv brugt en hel del andre systemer og platforme. Nogle var foran deres tid. Nogle var teknisk geniale. Nogle tabte markedet. Nogle blev kvalt af manglende software, økonomi eller netværkseffekter.

    Så jeg lavede et lille eksperiment sammen med AI:
    Hvordan kunne nogle af de klassiske alternative operativsystemer have set ud i 2026, hvis de stadig havde eksisteret og udviklet sig?

    Måske nogen her genkender:
    Amiga Workbench, BeOS, OS/2 Warp, IRIX, Solaris, Atari TOS, RISC OS, GEOS, GEM, NeXTSTEP eller noget helt tredje?

    Og ja, ét af systemerne var jeg faktisk selv med til at bringe på det danske marked i dets sidste version.

    Det er måske også en lille påmindelse om, at teknologiens historie sagtens kunne have set anderledes ud
    Nogle gange slår det mig egentlig, hvor få valgmuligheder vi reelt har tilbage på vores computere. I praksis er det i dag især to amerikanske aktører, der dominerer skrivebordet: Apple og Microsoft. Ja, Linux findes heldigvis stadig som et stærkt alternativ, ikke mindst i open source-verdenen, på servere og blandt mere teknisk interesserede brugere. Men for de fleste almindelige brugere er markedet efterhånden blevet et ret massivt duopol. Og i en tid, hvor vi igen taler om digital afhængighed, Big Tech, datasuverænitet og geopolitik, så er det måske værd at tænke lidt over. Det fik mig faktisk ned ad memory lane. For gennem årene har jeg selv brugt en hel del andre systemer og platforme. Nogle var foran deres tid. Nogle var teknisk geniale. Nogle tabte markedet. Nogle blev kvalt af manglende software, økonomi eller netværkseffekter. Så jeg lavede et lille eksperiment sammen med AI: Hvordan kunne nogle af de klassiske alternative operativsystemer have set ud i 2026, hvis de stadig havde eksisteret og udviklet sig? Måske nogen her genkender: Amiga Workbench, BeOS, OS/2 Warp, IRIX, Solaris, Atari TOS, RISC OS, GEOS, GEM, NeXTSTEP eller noget helt tredje? Og ja, ét af systemerne var jeg faktisk selv med til at bringe på det danske marked i dets sidste version. 😊 Det er måske også en lille påmindelse om, at teknologiens historie sagtens kunne have set anderledes ud
    Like
    Yay
    10
    4 Comments 0 Shares 679 Views
  • Hvad enten man ligger disse to overskrifter sammen eller ej, så har jeg et spørgsmål?

    Hvordan foregår det lige?
    Det der med at få smæk af Only Fans? Tager man sin computer, logger ind på only fans, og smækker den lige i fjæset på sig selv eller andre?
    Hvad enten man ligger disse to overskrifter sammen eller ej, så har jeg et spørgsmål? Hvordan foregår det lige? Det der med at få smæk af Only Fans? Tager man sin computer, logger ind på only fans, og smækker den lige i fjæset på sig selv eller andre?
    3 Comments 0 Shares 412 Views
  • Hvordan kan rapportering blive en drivkraft for forretningen frem for en byrde? - Fra tung compliance til reel forretning





    Susanne Stormer – der har arbejdet i Novo Nordisk og PwC, og i dag er forperson for GRI's standard board – udfordrer synet på rapportering som et rent krav og viser, hvordan det kan styrke både beslutninger og strategi.



    Bliv klogere på bæredygtighed i en række særlige afsnit af podcasten Bæredygtig Business, der er produceret af Steffen Max Høgh i samarbejde med Finanssektorens Uddannelsescenter og E-nettet.



    Lyt med her

    https://www.finansudd.dk/nyt-og-inspiration/fu-lyd/fu-lyd-baeredygtighed/
    Hvordan kan rapportering blive en drivkraft for forretningen frem for en byrde? - Fra tung compliance til reel forretning Susanne Stormer – der har arbejdet i Novo Nordisk og PwC, og i dag er forperson for GRI's standard board – udfordrer synet på rapportering som et rent krav og viser, hvordan det kan styrke både beslutninger og strategi. Bliv klogere på bæredygtighed i en række særlige afsnit af podcasten Bæredygtig Business, der er produceret af Steffen Max Høgh i samarbejde med Finanssektorens Uddannelsescenter og E-nettet. Lyt med her https://www.finansudd.dk/nyt-og-inspiration/fu-lyd/fu-lyd-baeredygtighed/
    WWW.FINANSUDD.DK
    FU LYD | Bæredygtighed | Bæredygtig Business
    Bliv klogere på bæredygtighed i en række særlige afsnit af podcasten Bæredygtig Business, der er produceret af Steffen Max Høgh i samarbejde med FU og e-nettet.
    0 Comments 0 Shares 446 Views
  • Skal du have din første elbil?

    Er elbil noget for mig?
    Hvordan vælger jeg den rigtige?
    Og hvad gør jeg med opladning?

    Se gratis optaget webinar på FDM

    Det første webinar guider dig igennem mange af de overvejelser, som du vil have, hvis du er på udkig efter din første elbil, mens det andet webinar dykker mere ned i opladning ude og hjemme. Spørgsmålene bliver besvaret af FDMs førende eksperter inden for elbiler:

    De tre eksperter er:

    Ilyas Dogru, forbrugerøkonom
    Yasser Abaiji, teknisk konsulent i FDMs rådgivning.
    Karsten M. Lemche, indholdsredaktør og biltester


    https://fdm.dk/nyheder/nyt-om-trafik-og-biler/webinar-om-elbiler-kom-godt-i-gang-med-din-foerste-elbil
    Skal du have din første elbil? Er elbil noget for mig? Hvordan vælger jeg den rigtige? Og hvad gør jeg med opladning? Se gratis optaget webinar på FDM Det første webinar guider dig igennem mange af de overvejelser, som du vil have, hvis du er på udkig efter din første elbil, mens det andet webinar dykker mere ned i opladning ude og hjemme. Spørgsmålene bliver besvaret af FDMs førende eksperter inden for elbiler: De tre eksperter er: Ilyas Dogru, forbrugerøkonom Yasser Abaiji, teknisk konsulent i FDMs rådgivning. Karsten M. Lemche, indholdsredaktør og biltester https://fdm.dk/nyheder/nyt-om-trafik-og-biler/webinar-om-elbiler-kom-godt-i-gang-med-din-foerste-elbil
    FDM.DK
    Webinar: Kom godt i gang med din første elbil | FDM
    Få hjælp til din første elbil med FDMs webinarer, der besvarer de mest almindelige spørgsmål danske bilister har om elbiler.
    Like
    Yay
    2
    1 Comments 0 Shares 616 Views
  • I 2021 udfyldte jeg de fornødne formularer til vævsanvendelsesregisteret, så mine vævsprøver og genetiske oplysninger ikke må bruges af andre end mig selv. De færreste kendte (og kender) til dette register og endnu mindre til muligheden for at forbyde brugen af éns oplysninger. Formularerne, der skulle udfyldes, lå da også virkeligt godt skjult på nettet, og de var ikke nemme at tilgå.

    Netop i lyset af covid og de ekstremt mange test, der blev foretaget, var det ellers uhyre aktuelt at beskytte sine biologiske data. Vi blev bare ikke ikke oplyst om, hvordan de ville blive brugt, eller hvordan man havde tænkt sig at beskytte dem.

    Kan man så være sikker på, at éns data ikke bliver brugt, når man har givet forbud mod det? Formentligt ikke. Jeg stoler ikke på myndighederne over en dørtærskel, og en udsendelse som denne bekræfter mig i, at det er der heller ingen grund til at gøre. Når der er så enormt store pengesummer involveret, bliver vi mennesker bare en handelsvare.

    Udsendelse her er syv år gammel (fra dengang journalisterne stadigt lavede noget gravearbejde), men bestemt stadigt aktuel. For alle vores data bliver i den grad stadigt misbrugt, og der er stadigt mennesker, der tjener styrtende med penge på dem. Bl.a. Marc Zuckerberg, der også er indblandet i denne sag om forsvundne blodprøver.

    www.dr.dk/drtv/program/blodproeverne-der-forsvandt_443642
    I 2021 udfyldte jeg de fornødne formularer til vævsanvendelsesregisteret, så mine vævsprøver og genetiske oplysninger ikke må bruges af andre end mig selv. De færreste kendte (og kender) til dette register og endnu mindre til muligheden for at forbyde brugen af éns oplysninger. Formularerne, der skulle udfyldes, lå da også virkeligt godt skjult på nettet, og de var ikke nemme at tilgå. Netop i lyset af covid og de ekstremt mange test, der blev foretaget, var det ellers uhyre aktuelt at beskytte sine biologiske data. Vi blev bare ikke ikke oplyst om, hvordan de ville blive brugt, eller hvordan man havde tænkt sig at beskytte dem. Kan man så være sikker på, at éns data ikke bliver brugt, når man har givet forbud mod det? Formentligt ikke. Jeg stoler ikke på myndighederne over en dørtærskel, og en udsendelse som denne bekræfter mig i, at det er der heller ingen grund til at gøre. Når der er så enormt store pengesummer involveret, bliver vi mennesker bare en handelsvare. Udsendelse her er syv år gammel (fra dengang journalisterne stadigt lavede noget gravearbejde), men bestemt stadigt aktuel. For alle vores data bliver i den grad stadigt misbrugt, og der er stadigt mennesker, der tjener styrtende med penge på dem. Bl.a. Marc Zuckerberg, der også er indblandet i denne sag om forsvundne blodprøver. www.dr.dk/drtv/program/blodproeverne-der-forsvandt_443642
    DRTV - Blodprøverne der forsvandt
    Gravide kvinder troede, de var med i et dansk forskningsprojekt, da de fik taget blodprøver på Statens Serum Institut. Nu kan DR Dokumentar afsløre, at direktøren brugte deres prøver til at stifte et privat firma i USA. Og at hundredvis af danske blodprøver har ført til et amerikansk forretningseventyr, hvor ejeren af Facebook spiller en hovedrolle. Tilrettelæggelse: Mathias Friis og Søren Kristensen Udløber: 5. mar 2028
    Like
    Angry
    3
    3 Comments 0 Shares 523 Views
More Results