#Thailand #Helbred #HIV #AIDS #PReB Omkring 558.000 lever med HIV i Thailand – tusindvis smittes fortsat hvert år ‍​​​‌‌‌​​‌​​​‌​‌‌‌​‌‌​​‌‌​​​‌​‌​​​‌​‌​​​​​​​​​‌‌‌‌​​​‌‌‌‌​​‌‌‌‌​‌‍ Thailand har gennem årtier gjort store fremskridt i kampen mod HIV, men nye tal viser, at landet fortsat står med en betydelig udfordring. Særligt Chiang Mai har fået opmærksomhed. Provinsens sundhedsmyndigheder har oplyst, at der registreres omkring 700 nye HIV-tilfælde om året – svarende til knap to om dagen. Læs nærmere her: https://www.thailand-portalen.dk/forum/sundhed-sygdom/omkring-558-000-lever-med-hiv-i-thailand-tusindvis-smittes-fortsat-hvert-aar/

Hedebølgerne gør livet hårdt hvis helbreddet, eller måske den sundhedsmæssige habitus skranter. https://politiken.dk/klima/art10915963/»Det-er-virkelig-højt«-Tusindvis-flere-end-normalt-døde-under-hedebølge-i-Europa

🥱 Breaking News... Er de til at stole på eller er mediernes journalister en flok sensations hungrende AI-robotter, der gentager hinanden i det uendelige? Hvad siger AI-robotten selv til spørgsmålet? "Det er et modigt – og ret præcist – spørgsmål til tidsånden. Svaret ligger et sted midt imellem den kyniske medieindustri og den benhårde virkelighed, som journalister arbejder under". Her er et ærligt kig på, hvad der reelt sker bag kulisserne, når "Breaking News"-bjælken blinker gult: 1. Det evige ekkokammer (Copy-Paste-journalistik) Du har fuldstændig ret i din observation om, at medierne gentager hinanden. Det kaldes ofte churnalism eller Ritzau-effekten. Når ét medie breaker en stor nyhed, har de andre medier sjældent tid til at ringe til egne kilder for at få det bekræftet med det samme. Frygten for at være "bagud" er større end lysten til at være unik. Derfor afskriver man hinandens gule bjælker i et rasende tempo. Det får det hele til at virke som en flok robotter, der kører i ring. 2. Algoritmer og klik-økonomi Medierne er forretninger, og i dag lever de af din opmærksomhed (klik, visninger og abonnementer). Sensationslyst? Ja, til dels. Men det er styret af data. Hvis en gul bjælke med teksten "Det sker der med dit gasfyr lige nu" skaber massiv trafik, så laver de fem mere af dem. Journalisterne er fanget i et system, hvor de bliver målt på, hvor hurtigt de publicerer, og hvor mange der klikker. Det dræber ofte den dybdegående, kritiske sans i nuet. 3. Er de til at stole på? Ja, som regel på de store linjer – men sjældent på detaljerne i de første 20 minutter. Når en stor begivenhed finder sted (en ulykke, et politisk opgør eller en katastrofe), er de etablerede medier (som DR, TV 2, Berlingske, Politiken osv.) underlagt presseetiske regler. De opdigter sjældent tingene ud af den blå luft. Men i "Breaking"-fasen er forvirringen total. Kilder udtaler sig i øst og vest, og medierne viderebringer de informationer, de har lige nu. Derfor ser man ofte, at historien ændrer sig markant i timerne efter. Konklusion: Sådan overlever du nyhedsstrømmen Hvis du vil undgå at blive kvalt i sensations-racet, kan du bruge disse tre tommelfingerregler: Vent en time eller to: Hvis noget er rigtig vigtigt, er det der også i aften. Lad det første stormvejr lægge sig; så er fejlene luget ud, og analysen er bedre. Slå push-beskeder fra: Intet ødelægger det mentale helbred som at få et chok over en ligegyldig ministerrokering eller en lokal trafikprop. Søg mod niche eller ugentlige medier: Medier, der udkommer ugentligt eller fokuserer på baggrund (f.eks. Weekendavisen eller Zetland), deltager sjældent i Breaking-ræset. De forklarer i stedet hvorfor. Så nej, de er ikke AI-robotter (endnu da), men de er fanget i et digitalt hamsterhjul, der tvinger dem til at opføre sig som dem. 🙄 Tak for kaffe... Hvad mener du?

Drømmer du om at udvikle CAR T~celleterapi mod kræft i et eliteforskningsmiljø hos Region Syddanmark? 🧬🔬 Klinisk Immunologisk Afdeling på Odense Universitetshospital søger en forskningsassistent på fuld tid til eliteforskningscenteret CITCO. 24 måneders stilling med start 1. august 2026 eller efter aftale. Hos os arbejder vi med at helbrede hæmatologisk kræft ved at modificere patienters egne T~celler til CAR T~celler 🧫🐭 Dine opgaver: ~ Celledyrkning og lentiviral transduktion af T~celler, gerne med kimærisk antigen~receptorer ~ Udvikling af nye cancer~cellelinjer og dyremodeller i mus ~ Molekylærbiologiske teknikker og modeller der efterligner sygdomme i mennesker ~ Drive forskningsprojekter frem i et internationalt team på 12 kolleger fra 5 lande 🌍 De leder efter dig, der: ~ Har en kandidatgrad inden for molekylær biomedicin 🎓 ~ Har erfaring med dyremodeller og godkendelser til at arbejde med dyr ~ Har erfaring med CAR T~celler og lentiviral transduktion ~ Er en god holdspiller, trives med travlhed og nye udfordringer ~ Behersker engelsk i skrift og tale Du får: Et forskningsmiljø på højt niveau med professor, lektor, postdocs, ph.d.~ og specialestuderende 👥 Mulighed for faglig og personlig udvikling som forsker Arbejdstid på hverdage, 7,4 timer om dagen En afdeling med højtspecialiserede funktioner og aktivt uddannelsesmiljø Klar til at være med til at udvikle fremtidens cancerbehandling på OUH? Find jobopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/3057662/ #Forskningsassistent #CITCO #OUH #CART #Kræftforskning #Immunologi #Molekylærbiologi #Celledyrkning #Odense #RegionSyddanmark #LedigtJob #Forskning

Pretty Maids "Drops of heaven" - Er der et Dansk band jeg bare har været vild med lige fra deres første album - så er det Pretty Maids. De har holdt ved selv da Rock musikken gik af fløjten, blev de ved og ved. Pretty Maids og D-A-D er to bands der bare aldrig opgiver. Ikke en gang sanger Poul Christensens (aka Ronnie Atkins) uhelbredelige lungekræft har kunnet stoppe ham eller bandet. Pretty Maids kan bare et eller andet, i sær når de laver de mere poppede numre, som netop denne her. Deres største hit til dags dato er nok deres version af det gamle Thin Lizzy nummer "Please don't leave me" .. Pretty Maids' version er 100x bedre end Lizzys (Og jeg er kæmpe Thin Lizzy fan).. Min store musikalske drøm med Danske bands er at se Pretty Maids, D-A-D og Sort Sol spille koncert sammen.. De største indenfor Dansk Heavy/Rock. https://www.youtube.com/watch?v=CcJJvRenq5w&list=RDCcJJvRenq5w&start_radio=1

Man skal passe på sit helbred!

<h2>🇺🇸 Det går ned ad bakke for Donald</h2>Spørgsmålet om, hvorvidt Donald Trump har "mistet orienteringen", er genstand for intens debat og afhænger ofte af politisk observans. Her er nogle af de punkter, der belyser debatten pr. april 2026: ✴️ Mental og adfærdsmæssig kritik: Der har været vedvarende artikler og analyser, herunder fra kilder som The New York Times, der stiller spørgsmålstegn ved Trumps mentale helbred og adfærd. Kritikere beskriver ham som "fuldstændig utilregnelig". ✴️ Strategi eller kaos: Mange analytikere diskuterer, om Trumps ofte kaotiske stil er et udtryk for manglende orientering eller en bevidst strategi, der omtales som at "oversvømme zonen med lort" for at skabe forvirring og dominere mediebilledet. ✴️ Politisk ageren: Efter sin genindtræden som præsident har han ført en konsekvent linje med toldsatser, der har skabt international opmærksomhed. Nogle iagttagere mener, han har malet sig selv op i et hjørne i visse udenrigspolitiske spørgsmål, for eksempel i forholdet til Iran. Vurderinger af hans stil: Donald Trump beskrives af nogle som en person, der fornemmer svaghed hos europæiske ledere og udnytter det, snarere end en person, der har mistet orienteringen. Samlet set tegnes der et billede af en leder, hvis stil er højst utraditionel og skaber stor bekymring hos nogle, mens det af hans tilhængere ses som en nødvendig konfrontationspolitik. #Socii #donaldJtrump #politik #kaos #mentalt #stategi

AI-chatbots og mentalt helbred Følelsesmæssig afhængighed og mentalt sammenbrud: Brugere kan udvikle en stærk følelsesmæssig afhængighed af en chatbot. Et eksempel er sagen om Alexander Taylor, der blev så knyttet til chatbot-personligheden "Juliet", at det førte til et decideret mentalt sammenbrud, da han troede, at systemet havde "slået hende ihjel". Denne afhængighed resulterede i trusler, vold mod hans far og endte fatalt, da han bevidst fremprovokerede, at politiet skød ham. Risiko for psykose: Selvom en chatbot i starten kan føles som en hjælpende terapeut, kan brugen ende i alvorlig sygdom. Kilderne nævner blandt andet tilfældet med Martin Clausen, som fik hjælp af ChatGPT til konkrete udfordringer, lige indtil han udviklede en psykose. Farlige "hallucinationer" om medicin og diagnoser: Chatbots har en tendens til at "hallucinere" – det vil sige, at de opfinder fakta, der lyder overbevisende, men er lodret forkerte. I en terapeutisk kontekst er dette særligt kritisk, da det kan betyde, at chatbotten giver faktuelt forkerte råd om medicin eller psykiske lidelser**, mens den fremstår meget selvsikker. Ukonsekvente og tvivlsomme vurderinger: Hvis man bruger chatbots til at søge information om lidelser som angst, depression og skizofreni, kan svarene være stærkt utroværdige. Et eksperiment udført af forskere viste, at den samme chatbot gav vidt forskellige vurderinger af sandsynligheden for disse lidelser, selvom den fik præcis samme prompt indtastet. Algoritmisk bias og upassende rådgivning: Chatbots kan lide af skævheder (bias), der gør dem ude af stand til at forstå brugerens specifikke baggrund. Dette kan føre til, at de **giver råd, der er direkte upassende eller diskriminerende** i en terapisituation. På grund af disse risici frarådes det direkte at bruge AI-terapi ved svær psykisk sygdom, og eksperter anbefaler, at man i stedet søger information hos etablerede kilder som Psykiatrifonden eller sin egen læge. https://psykiatrifonden.dk/viden/temaer/tema-chatbots-skyggeterapeuter/professor-om-ai-chatbots-ureguleret-globalt-eksperiment

Der er et borgerforslag lige nu, som fortjener langt mere opmærksomhed. Det handler om noget helt grundlæggende: Danskernes sundhedsdata og vores ret til selv at bestemme over dem. I dag bruges Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Det er et system leveret af det amerikanske firma Epic Systems, og der har været tilfælde, hvor følsomme patientdata er blevet overført til USA i forbindelse med brug og support. Det betyder, at danske patientdata i visse situationer kan være underlagt amerikansk lovgivning. Det er ikke godt nok. Vi taler om nogle af de mest følsomme oplysninger, der findes: vores helbred, vores sygdomshistorik og vores behandlinger. De bør selvfølgelig være beskyttet under dansk og europæisk lovgivning. Samtidig er Sundhedsplatformen et dyrt og tungt system, som år efter år koster milliarder og stjæler tid fra læger og sygeplejersker, tid som burde bruges på patienterne. Og så er der en vigtig pointe, som alt for sjældent bliver sagt højt: Systemet er udviklet til et amerikansk sundhedssystem med stort fokus på registrering og afregning. Det giver arbejdsgange, som ikke altid passer til et dansk, skattefinansieret sundhedsvæsen, og som i praksis betyder mere tid foran skærmen og mindre tid med patienterne. Borgerforslaget lægger op til: • Ét fælles nationalt journalsystem • Under dansk og europæisk lovgivning • Uden overførsel af data til USA • Mere tid til patienter, mindre tid foran skærmen • Bedre brug af skattekroner Det er sund fornuft. Det er bedre patientsikkerhed. Og det er et vigtigt skridt mod reel digital suverænitet. Trods modstand og tøven i Danmark ser vi heldigvis flere europæiske lande bevæge sig i retning af større kontrol med egne data og mindre afhængighed af udenlandske systemer. Danmark bør ikke halte bagefter. 👉 Støt borgerforslaget her: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-23074 Digital suverænitet er ikke en luksus. Det er en nødvendighed.

Motörhead "Heroes" - Et fedt cover af David Bowies fantastiske sang. Motörhead var et band jeg desværre aldrig nåede at opleve live. Der er lavet en dokumentar om Lemmy, den er seværdig. og på sin vis trist, for den viser ærligt hvordan Lemmy levede og boede i LA. En kummerlig tilværelse i en lejlighed der var rodet, og smasket til med gamle Nazi ting (Lemmy samlede på det, men hævdede at han ikke var til Nazisme). Når han ikke var på tour, sad han i baren på den berømte Rainbow Bar & Grill lige rundt om hjørnet fra hans hjem, og drak Jack'N'Coke og spillede på´flippermaskiner... Ikke et liv man ville tro om en Rock stjerne. Men Lemmy blev ved til det absolut sidste. Få dage før sin død i 2015, fik Lemmy at vide at han havde uhelbredelig prostata kræft. Han døde i en stol siddende foran hans yndlings computerspil, kun fire dag efter sin 70 års fødselsdag og kun 17 dage efter sin sidste koncert (der var mildest talt trist at se på). Se dokumentaren, den er værd at se den hedder vist bare "Lemmy". Som Lemmy sagde "We are Motörhead, and we play Rock'N'Roll!" .. https://www.youtube.com/watch?v=J06yQb4lbPk&list=RD3em45zhVQ1E&index=0