Nye tendenser for bæredygtighed i 2027 til alle der arbejder med markedsføring og salg Dette er afgørende for virksomheder og markedsførere, der vil ramme alle forbrugersegmenter i 2027. Det afslører, at bæredygtighed ikke følger en lineær trappe – Ego-segmentet (10,6%) prioriterer f.eks. lokale jobs og national sikkerhed frem for klima. Samtidig kræver EU’s Green Claims Directive dokumentation for alle miljøpåstande. Uden tilpasning risikerer man at miste 30% af markedet – og overtræde loven Rapport : https://sb-index.com/outlook-2027 Se og lyt til ai-video ( 8 minutter) https://notebook.google.com/notebook/1b5f949f-78a1-4924-ac11-236fe288174f/artifact/f8330905-88fc-45f1-a5de-77fa17c8180b

Ojj, hvor var det ærgerligt de blev stjålet og smidt lige der..... https://share.google/NZedmebQFxtkHF6WV

https://play.google.com/store/apps/details?id=id.rakomwar.free Er online på kanal 19 er jeg QRV på

Og hvad har Google Youtube nu lavet hmmm. 😑 😏 🙄 🙄 🙄 Noget med nogle dumme beslutninger. Så kender jeg Youtube igen. 😜 🤔 🙄 Men den sad i skabet. 😆 🧐 🤘 👌 👍 Engelsk video og tale YT. https://youtu.be/-5cg_pd4Ijk?si=54WwimvS0ovS4mCk

Jolla Phone: Slip for Google og Apple med ny finsk telefon Vil du bryde dig fri af de amerikanske Tech giganter, er telefonen et oplagt sted at starte med den nye finske Jolla Phone, der gør det muligt. Stort set alle telefoner du kan købe, er i dag tæt forbundet til enten Google eller Apple. Og er du ikke vild med at give amerikanske virksomheder adgang til din placering, søgehistorik, betalings oplysninger, mailindbakke og private fotos, er det altså bare ærgerligt. Der findes nemlig også det finske alternativ, Jolla Phone, som de færreste nok har hørt om. Den finske telefon kører styresystemet Sailfish OS, som er baseret på Linux og udviklet uden direkte afhængighed af Android. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like og kommentere✍️ indlæg.

Kinas AI-revolution: Et varsel om asymmetrisk disruption The Economist belyser Kinas strategiske paradoks: AI-dominans er en eksistentiel nødvendighed, der samtidig truer den sociale stabilitet. Beijing balancerer nu mellem ekstrem innovation og risikoen for massiv devaluering af verdens største arbejdsstyrke. Tre transformationer vi ikke må ignorere: Hastighed: Værktøjer som Seedance 2.0 har skåret produktionstiden fra uger til dage og reduceret omkostningerne med 90 %. For blot et år siden var mikrodramaer en sjælden vækstlomme i en ellers træg kinesisk økonomi. Industrien omsatte for 100 milliarder yuan og skabte omkring 700.000 jobs. Men i februar ramte den "kreative destruktion" med fuld kraft, da ByteDance lancerede "Seedance 2.0" – en AI-model, der genererer hyperrealistiske videoer næsten øjeblikkeligt. Embodied AI: Inceptios selvkørende lastbiler muliggør 30 % færre chauffører – et kritisk modsvar på en demografi i frit fald. Med 38 millioner chauffører er lastbiltransport rygraden i Kinas logistik. Virksomheder som Inceptio Technology udruller nu systemer, der sparer 3-4% i brændstof og kan reducere behovet for chauffører med 30%. Demografisk tvang: Med en arbejdsstyrke, der halveres mod år 2100, er total automatisering Kinas eneste vej til industriel relevans. Retssystemet slår tilbage: Når algoritmen ikke må fyre dig Som økonomen Cai Fang påpeger, overhaler jobtab nu jobskabelsen. Mens vestlige markeder belønner AI-effektivisering, kæmper Kina med at rumme 320 mio. gig-arbejdere uden sikkerhedsnet. Hvor amerikanske virksomheder ofte belønnes af aktiemarkedet for AI-relaterede fyringer, er situationen i Kina en anden. Staten frygter intet mere end social uro fra millioner af arbejdsløse. Her fungerer retssystemet som en bremse på de mest brutale AI-fyringer. Et nyligt eksempel er 35-årige Zhou, der blev fyret med den begrundelse, at AI kunne overtage hans opgaver. Domstolen gav ham medhold og slog fast, at virksomheder har pligt til at forsøge at omplacere eller efteruddanne medarbejdere, før de må ty til fyresedlen. Selv fagforeningens talerør, Workers' Daily, har været ude med skarp kritik af praksisser som "digital kloning" af ansatte, hvilket viser en politisk modstand mod at lade algoritmerne diktere arbejdsmarkedets regler. Det er et globalt varsel: Teknologisk gevinst risikerer at skabe permanent social asymmetri mellem dem, der ejer teknologien, og dem, der erstattes af den. Link til artiklen : https://www.economist.com/briefing/2026/08/06/chinas-ai-drive-threatens-the-worlds-largest-workforce Ai-video med baggrund i artiklen https://notebook.google.com/notebook/6136e23f-be90-457f-a8df-a842f360343e/artifact/36219e2f-752e-47b5-9180-0a5027834150 Ai-podcast med baggrund i artiklen https://notebook.google.com/notebook/6136e23f-be90-457f-a8df-a842f360343e/artifact/2bcab228-d4b8-4090-b1b5-63f808d8a764

Er din bestyrelse en strategisk stopklods? ESG er ikke længere en "add-on" – det er fundamentet for moderne governance. BoardPartners Bestyrelsesrapport 2026, baseret på 1.446 respondenter, leverer beviset: ESG er transformeret fra en kompetence-mangel til en moden disciplin, der kræver benhårdt lederskab. Her er de 3 mest kritiske observationer: Den farlige todeling: Mens store selskaber accelererer deres professionalisering, udgør SMV’ernes uformelle strukturer en direkte trussel mod deres modenhed. I en kompleks verden er manglende struktur en strategisk risiko. Fra viden til ledelse: ESG er ikke længere en "ny" kompetence, men en integreret governance-disciplin. Udfordringen er flyttet fra blot at forstå reglerne til aktivt at lede og integrere dem i forretningen. Mål-paradokset: Rapporten afslører et kritisk spænd mellem struktur og ambition. Mange har indført årshjul, men mangler de skarpe mål, der skaber reel værdi. Struktur uden mål er blot administration. Data viser, at de mest modne bestyrelser skaber markant højere værdi og honoreres 26-38 % bedre. SMV’er skal professionalisere nu; værdien ligger i evnen til at fungere som en kompetent sparringspartner, der sikrer virksomhedens overlevelse. Se og lyt til ai-video præsentation med fokus på Ai og ESG https://notebook.google.com/notebook/3c0f1e60-bf71-4751-af10-076940807d78/artifact/dab3a8b7-882d-4413-9fda-da99a2a5031c Link til rapporten https://boardpartner.dk/videnogvaerktojer/

Er vi på vej mod global konkurs inden 2050 ? Er vores finansielle system i stand til at prissætte risikoen for et systemisk kollaps? Hvis vi ikke ville acceptere en 50 % risiko for, at vores bank gik konkurs, hvorfor accepterer vi det så for den planet, der holder os alle i live? Rapporten fra IFoA og University of Exeter (januar 2025) er et koldt bad til finansverdenen. Ved at overføre risikostyring fra $55 billioner i globale pensionsaktiver til biosfæren, blotlægges en overhængende fare for Planetær Insolvens. Det er ikke længere en teoretisk fremtidstrussel – de seneste 12 måneder har den globale gennemsnitstemperatur allerede ligget 1,5°C over , og det har vi oplevet med hedebølgerne og især i Europa, de altødelæggende skovbrænde 3 indsigter: Total afhængighed: Økosystemydelser som mad og vand kan ikke erstattes af teknologi. Forsvinder fundamentet, kollapser menneskelig fremgang. Blind risikostyring: Gængse økonomiske modeller overser tipping points og risikoen for total ruin. De er præcist forkerte fremfor omtrent rigtige. Klimarisiko Vi kræver 99,5 % solvens af banker (0,5 % risiko), men accepterer 50 % risiko for klimafiasko. Det er strategisk uansvarligt. Vi kan ikke forhandle med fysikkens love, og i det planetære regnskab er vi i øjeblikket ved at gå konkurs. Handling kræver ikke bare håb, men en nådesløs erkendelse af risikoen for ruin. Læs mere: https://global-tipping-points.org/planetary-solvency/ Brug 7 minutter på ai-videopræsentation af rapporten: https://notebooklm.google.com/notebook/6e374ab1-426b-425a-b028-8b36036060bb/artifact/ac5cdf8f-258e-4a21-8e14-3ec21f0699bc

https://www.404media.co/tons-of-peoples-claude-chats-and-creations-are-exposed-on-google/

Klimagæld - klimaets sande pris Hvis hver eneste beslutning, vi tager i dag, bærer en usynlig gæld til fremtiden, er vi så villige til at ændre vores definition af, hvad ting egentlig "koster"? Vi besidder i dag en præcision i vores værdiansættelse af klimaskader, som var utænkelig for blot få år siden. Vi kan nu forbinde specifikke udledninger fra lande, virksomheder og personlige livsstilsvalg direkte til konkrete økonomiske tab på tværs af kloden. Når vi smider vores husholdningsaffald ud, betaler vi typisk en renovationsafgift for, at nogen henter det og opbevarer det sikkert. Men med drivhusgasser har vi i årtier gjort det modsatte: Vi har udledt "atmosfærisk affald" uden at betale regningen. Hver gang vi udleder et ton CO2, stifter vi i virkeligheden en økonomisk gæld, som andre skal betale i form af ødelagte høstudbytter, sundhedsudgifter og tabt økonomisk vækst. Denne viden tvinger os til at genoverveje klimaretfærdighed. Hvis vi anerkender, at fortidens udledninger er ubetalte regninger, der fortsætter med at vokse i atmosfæren, må det ændre alt – fra international klimafinansiering til de valg, vi træffer i hverdagen. Studiet fra Burke et al. (2026) redefinerer fundamentet for klimaerstatning (Loss & Damage). ( se link til fulde rapport i kommentarfelt) Ved at koble emissioner direkte til BNP-vækstrater – ikke blot niveauer – dokumenteres en benhård økonomisk kausalitet: Temperaturstigninger rammer selve vækstevnen, hvilket får de økonomiske skader til at akkumulere eksponentielt over tid. Hvis du vil høre en ai-videopræsentation af rapporten ( 6 minutter) : https://notebooklm.google.com/notebook/b64647d5-fb6e-4816-a0d5-b3e872fb6fb4/artifact/78241f2e-072f-4630-afd3-a225d9b68198 Link til rapport : https://www.nature.com/articles/s41586-026-10272-6