• Elbilerne mindsker behov for benzin/diesel
    - kæmpe bidrag til forsyningssikkerhed, elektrificering og grøn omstilling.

    Allerede i dag erstatter de omkring 600 millioner liter benzin/diesel om året – svarende til mere end fem store tankskibe. Strømmen til et helt års kørsel for den nuværende elbilpark kan til gengæld produceres af omkring 30 moderne havvindmøller.

    Elbilernes voksende batterikapacitet kan med intelligent opladning blive en vigtig nøgle til at aflaste et presset elnet og udnytte mere grøn strøm.

    Ved udgangen af juni rummede de nu her ultimo juni 2026 : 659.328 elbiler tilsammen 50,9 GWh – næsten 53 procent mere end året før.

    Den tidligere regering målsætning var 1. millioner elbiler i 2030 - det ser vi ud til at nå allerede i løbet af 2027

    Elbilen er altså mere end et transportmiddel.

    Den er ved at blive en del af Danmarks energiinfrastruktur og et konkret bidrag til forsyningssikkerhed, elektrificering og grøn omstilling.
    https://mobility.dk/nyheder/eksplosiv-vaekst-i-bilparkens-batterikapacitet/
    Elbilerne mindsker behov for benzin/diesel - kæmpe bidrag til forsyningssikkerhed, elektrificering og grøn omstilling. Allerede i dag erstatter de omkring 600 millioner liter benzin/diesel om året – svarende til mere end fem store tankskibe. Strømmen til et helt års kørsel for den nuværende elbilpark kan til gengæld produceres af omkring 30 moderne havvindmøller. Elbilernes voksende batterikapacitet kan med intelligent opladning blive en vigtig nøgle til at aflaste et presset elnet og udnytte mere grøn strøm. Ved udgangen af juni rummede de nu her ultimo juni 2026 : 659.328 elbiler tilsammen 50,9 GWh – næsten 53 procent mere end året før. Den tidligere regering målsætning var 1. millioner elbiler i 2030 - det ser vi ud til at nå allerede i løbet af 2027 Elbilen er altså mere end et transportmiddel. Den er ved at blive en del af Danmarks energiinfrastruktur og et konkret bidrag til forsyningssikkerhed, elektrificering og grøn omstilling. https://mobility.dk/nyheder/eksplosiv-vaekst-i-bilparkens-batterikapacitet/
    MOBILITY.DK
    Eksplosiv vækst i bilparkens batterikapacitet
    Elbilernes voksende batterikapacitet kan med intelligent opladning blive en vigtig nøgle til at aflaste et presset elnet og udnytte mere grøn strøm.
    Like
    Yay
    2
    0 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • Adgangen til strøm er ikke længere en selvfølge i Danmark – det er et privilegium.



    Energinets akutplan tvinger os til at træffe benhårde valg om, hvilken digital fremtid vi ønsker.

    - det er et absolut konkurrenceparameter for at få adgang til strøm.





    Regeringens akutplan frem mod 2026 er et nødvendigt strategisk greb for at løse de kritiske flaskehalse i det danske elnet.

    Med en ny, transparent prioriteringsmodel defineres de benhårde spilleregler for, hvem der får adgang til strømmen først i en tid med massiv kapacitetsmangel.





    3 centrale pointer :



    Kritisk infrastruktur først:

    Borgeres behov og systemer som Sundhedsplatformen, Nets og Forsvaret får absolut forrang. Nye projekter og udvidelser af datacentre lander som udgangspunkt bagerst i køen.



    Krav om samfundsnytte:

    Datacentre kan kun "springe køen over", hvis de leverer overskudsvarme (som Meta i Odense) eller grid-stabilisering. Med AI-bølgen er dette nu et "license to operate".



    Sammensat pres:

    Flaskehalse skyldes også PtX, elbiler og historiske forsinkelser i netudbygning, ikke kun tech-sektoren.





    Prioriteringen sikrer forsyningssikkerheden, men de lange ventetider udfordrer fundamentet for Danmarks omdømme som grøn tech-nation.



    Hvad med fremtiden?



    Regeringen og Energinet arbejder på nye kriterier for prioritering, hvor fleksibilitet og bæredygtighed vil veje tungere.



    Det betyder, at datacentre, der kan:



    1) Lagre og frigive strøm (via batterier),

    2) Køre fleksibelt (f.eks. kun bruge strøm, når der er overskud),

    3) Genbruge varme til boliger eller industri,



    ... vil have større chance for at blive prioriteret i fremtiden



    NB: AI og vandforbrug er en voksende udfordring, der kræver innovative løsninger som genbrug af varme og alternative kølemetoder. Nogle datacentre i Danmark bruger drikkevand til køling, hvilket har skabt debat om bæredygtighed. Løsninger som havvandskøling (f.eks. Facebooks datacenter i Odense) eller genbrug af overskudsvarme (til fjernvarme) bliver stadig vigtigere.



    Kilde : "Prioriteringsmodel for elnettet" (2026)
    Adgangen til strøm er ikke længere en selvfølge i Danmark – det er et privilegium. Energinets akutplan tvinger os til at træffe benhårde valg om, hvilken digital fremtid vi ønsker. - det er et absolut konkurrenceparameter for at få adgang til strøm. Regeringens akutplan frem mod 2026 er et nødvendigt strategisk greb for at løse de kritiske flaskehalse i det danske elnet. Med en ny, transparent prioriteringsmodel defineres de benhårde spilleregler for, hvem der får adgang til strømmen først i en tid med massiv kapacitetsmangel. 3 centrale pointer : Kritisk infrastruktur først: Borgeres behov og systemer som Sundhedsplatformen, Nets og Forsvaret får absolut forrang. Nye projekter og udvidelser af datacentre lander som udgangspunkt bagerst i køen. Krav om samfundsnytte: Datacentre kan kun "springe køen over", hvis de leverer overskudsvarme (som Meta i Odense) eller grid-stabilisering. Med AI-bølgen er dette nu et "license to operate". Sammensat pres: Flaskehalse skyldes også PtX, elbiler og historiske forsinkelser i netudbygning, ikke kun tech-sektoren. Prioriteringen sikrer forsyningssikkerheden, men de lange ventetider udfordrer fundamentet for Danmarks omdømme som grøn tech-nation. Hvad med fremtiden? Regeringen og Energinet arbejder på nye kriterier for prioritering, hvor fleksibilitet og bæredygtighed vil veje tungere. Det betyder, at datacentre, der kan: 1) Lagre og frigive strøm (via batterier), 2) Køre fleksibelt (f.eks. kun bruge strøm, når der er overskud), 3) Genbruge varme til boliger eller industri, ... vil have større chance for at blive prioriteret i fremtiden NB: AI og vandforbrug er en voksende udfordring, der kræver innovative løsninger som genbrug af varme og alternative kølemetoder. Nogle datacentre i Danmark bruger drikkevand til køling, hvilket har skabt debat om bæredygtighed. Løsninger som havvandskøling (f.eks. Facebooks datacenter i Odense) eller genbrug af overskudsvarme (til fjernvarme) bliver stadig vigtigere. Kilde : "Prioriteringsmodel for elnettet" (2026)
    Like
    2
    0 Kommentarer 0 Delinger 2K Visninger
  • Skraldespanden som råstofkilde: Europas skjulte lagre

    Cirkulær økonomi er gået fra altruisme til benhård industripolitik. De nyeste "Circular Snapshots" fra Ellen MacArthur Foundation understreger, at ressourcekontrol og cirkulær værdiskabelse er fundamentet for fremtidens konkurrenceevne.

    3 indsigter:

    Urban Mining:
    Genanvendelse af EV-batterier kan reducere behovet for lithium med 25% og kobolt med 40%. Med et markedspotentiale på $91 mia. i 2034 er vores affaldsstrømme de nye miner for kritiske råstoffer.

    Bio-baseret værdi:
    Vi skal se ud over plast-erstatning. Ved at holde bio-materialer i brug længere sikres en højere "domestic value capture" i de producerende lande frem for eksport af billige råvarer.

    Professionelle job:
    142 mio. mennesker arbejder cirkulært, men 74 mio. er uformelle. Professionalisering er afgørende for at sikre den kvalitet og sikkerhed, som industrielle lukkede loops kræver.


    Koblingen mellem "Urban Mining" og en formel, kvalificeret arbejdsstyrke er det direkte svar på Critical Raw Materials Act.
    Når lande som Skotland importerer 2/3 af deres kritiske råstoffer, er cirkularitet ikke længere et valg, men en nødvendighed for forsyningssikkerhed og modstandsdygtige værdikæder.


    Find de fulde rapporter hos Ellen MacArthur Foundation.
    https://youtu.be/-3fQpWGwn5U?si=mrSImKcT9ICXO37H
    Skraldespanden som råstofkilde: Europas skjulte lagre Cirkulær økonomi er gået fra altruisme til benhård industripolitik. De nyeste "Circular Snapshots" fra Ellen MacArthur Foundation understreger, at ressourcekontrol og cirkulær værdiskabelse er fundamentet for fremtidens konkurrenceevne. 3 indsigter: Urban Mining: Genanvendelse af EV-batterier kan reducere behovet for lithium med 25% og kobolt med 40%. Med et markedspotentiale på $91 mia. i 2034 er vores affaldsstrømme de nye miner for kritiske råstoffer. Bio-baseret værdi: Vi skal se ud over plast-erstatning. Ved at holde bio-materialer i brug længere sikres en højere "domestic value capture" i de producerende lande frem for eksport af billige råvarer. Professionelle job: 142 mio. mennesker arbejder cirkulært, men 74 mio. er uformelle. Professionalisering er afgørende for at sikre den kvalitet og sikkerhed, som industrielle lukkede loops kræver. Koblingen mellem "Urban Mining" og en formel, kvalificeret arbejdsstyrke er det direkte svar på Critical Raw Materials Act. Når lande som Skotland importerer 2/3 af deres kritiske råstoffer, er cirkularitet ikke længere et valg, men en nødvendighed for forsyningssikkerhed og modstandsdygtige værdikæder. Find de fulde rapporter hos Ellen MacArthur Foundation. https://youtu.be/-3fQpWGwn5U?si=mrSImKcT9ICXO37H
    Like
    1
    1 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • Zetland skriver:
    "Danmark er EU’s dårligst selvforsynende land, når det gælder frugt og grønt. Men er frugt og grøntsager kritisk infrastruktur?
    Det mener Judith Kyst, der er direktør for Madkulturen, og som kalder den faldende mængde danskproduceret frugt og grønt en “stille krise”.
    For hende er der mere på spil end bare forsyningssikkerhed, når det handler om at dyrke danske grøntsager."

    Dagens gode nyhed har været et indslag fra DR om, at flere danskere begynder at være selvforsynende med frugt og grønt - også yngre mennesker.
    Det er i den grad også nødvendigt - ikke mindst hvis man i fremtiden vil undgå GMO.

    https://www.zetland.dk/historie/sPk9lBeB-aXVS0rl5-12cd4?utm_source=facebook&utm_medium=organic&utm_content=helikopter-grontsager
    Zetland skriver: "Danmark er EU’s dårligst selvforsynende land, når det gælder frugt og grønt. Men er frugt og grøntsager kritisk infrastruktur? Det mener Judith Kyst, der er direktør for Madkulturen, og som kalder den faldende mængde danskproduceret frugt og grønt en “stille krise”. For hende er der mere på spil end bare forsyningssikkerhed, når det handler om at dyrke danske grøntsager." Dagens gode nyhed har været et indslag fra DR om, at flere danskere begynder at være selvforsynende med frugt og grønt - også yngre mennesker. Det er i den grad også nødvendigt - ikke mindst hvis man i fremtiden vil undgå GMO. https://www.zetland.dk/historie/sPk9lBeB-aXVS0rl5-12cd4?utm_source=facebook&utm_medium=organic&utm_content=helikopter-grontsager
    WWW.ZETLAND.DK
    Dyrk, dyrk, dyrk! Danmark skal opruste med ... grøntsager
    Danmark er EU’s dårligst selvforsynende land, når det gælder frugt og grønt.
    Like
    Sad
    7
    0 Kommentarer 0 Delinger 950 Visninger
  • God ide, altså måske en god ide.
    Vægtningen af hvilke tilslutninger man vil prioritere bliver afgørende for den daglige forsyningssikkerhed.

    Et par datacentre placeret uden den nødvendige udbygning af elnettet kan gøre elnettet ustabilt mange steder...
    https://www.dr.dk/nyheder/politik/regeringen-vil-prioritere-projekter-til-elnettet-med-lov
    God ide, altså måske en god ide. Vægtningen af hvilke tilslutninger man vil prioritere bliver afgørende for den daglige forsyningssikkerhed. Et par datacentre placeret uden den nødvendige udbygning af elnettet kan gøre elnettet ustabilt mange steder... https://www.dr.dk/nyheder/politik/regeringen-vil-prioritere-projekter-til-elnettet-med-lov
    WWW.DR.DK
    Regeringen vil prioritere projekter til elnettet med lov
    Energinet har sat tilslutning af nye elprojekter på pause, og politikerne er nødt til at prioritere hårdt.
    Like
    4
    1 Kommentarer 0 Delinger 758 Visninger
  • Regeringens roadmap gør klima til sikkerhedspolitik

    S-SF-M-R-regeringen rykker nu fra valgløfter til operativ virkelighed.



    Med 40 nævnelser af "energi" og 37 af "sikkerhed" mod blot 19 af "klima", er grøn energi nu lig med national uafhængighed.

    For industrien er præmissen "elektrificering eller kaos" – forsyningssikkerhed er blevet det primære konkurrenceparameter.



    Visionen er et selvforsynende Danmark drevet af grøn energi.

    Med 2 mia. kr. årligt til elektrificering og et skærpet mål om 85% reduktion i 2035, defineres rammen for dansk erhvervslivs investeringer de næste årtier.





    3 pointer:



    Politisk kompromis:

    85%-målet i 2035 lander balancen mellem rød ambition og blå realisme, hvilket sikrer et stabilt mandat bag klimaloven.



    Akutplan for elnettet:

    Energinet får et udvidet mandat til proaktivt at løse de flaskehalse, der lige nu truer med at kvæle elektrificeringen.



    Lokalt ejerskab:

    Økonomiske bonusser og medejerskab til borgere og kommuner skal fjerne modstanden mod VE-udbygning på land.







    Læs mere: https://klimamonitor.dk/nyheder/politik/article19350399.ece
    Regeringens roadmap gør klima til sikkerhedspolitik S-SF-M-R-regeringen rykker nu fra valgløfter til operativ virkelighed. Med 40 nævnelser af "energi" og 37 af "sikkerhed" mod blot 19 af "klima", er grøn energi nu lig med national uafhængighed. For industrien er præmissen "elektrificering eller kaos" – forsyningssikkerhed er blevet det primære konkurrenceparameter. Visionen er et selvforsynende Danmark drevet af grøn energi. Med 2 mia. kr. årligt til elektrificering og et skærpet mål om 85% reduktion i 2035, defineres rammen for dansk erhvervslivs investeringer de næste årtier. 3 pointer: Politisk kompromis: 85%-målet i 2035 lander balancen mellem rød ambition og blå realisme, hvilket sikrer et stabilt mandat bag klimaloven. Akutplan for elnettet: Energinet får et udvidet mandat til proaktivt at løse de flaskehalse, der lige nu truer med at kvæle elektrificeringen. Lokalt ejerskab: Økonomiske bonusser og medejerskab til borgere og kommuner skal fjerne modstanden mod VE-udbygning på land. Læs mere: https://klimamonitor.dk/nyheder/politik/article19350399.ece
    Like
    Yay
    2
    1 Kommentarer 0 Delinger 904 Visninger
  • TEKNISK BUREAUKRATI BREMSER ENERGISIKKERHEDEN MIDT I EN GLOBAL KRISE



    Mens Hormuz-krisen sender energipriserne på himmelflugt og gør energiuafhængighed til et spørgsmål om national sikkerhed, udspiller et strategisk paradoks sig i Hallendrup.



    Her har seks fabriksnye Vestas-møller (V136, 4,5 MW) været tvunget til stilstand af Energinet. De snurrer nu kun på en midlertidig dispensation – en kortsigtet lappeløsning, der ikke fjerner den underliggende regulatoriske barriere for fremtidige projekter.



    3 vigtige pointer



    Tekniske barrierer som de facto stopklods:

    Energinets implementering af RfG-kravene (Requirements for Generators) er p.t. de strengeste i Europa. Problemet er fundamentalt: Der findes i dag ingen vindmøller på markedet, som fuldt ud kan leve op til disse danske særkrav. Det svarer til at kræve en teknologi, der endnu ikke er opfundet.



    Geopolitisk selvmål:

    Når blokaden af Hormuzstrædet gør uafhængighed af fossil energi til en bunden politisk opgave, er teknisk overimplementering i Danmark en strategisk risiko. Vi bremser den grønne omstilling indefra, netop som vi har mest brug for hastighed.



    Forsyningssikkerhed eller "gold-plating"?

    Energinet begrunder kravene med frygten for kaskadeudfald, som man så i Iberia i 2025. Men i branchen ses dette i stigende grad som en undskyldning for teknisk overimplementering af EU-standarder.

    Energinet har indkaldt til møde den 10. juni – det bliver lakmustesten for, om man vil udvise reel fleksibilitet.





    Denne sag er et wake-up call.

    Danmark risikerer at tabe sin grønne førertrøje og skade vindindustriens eksportpotentiale, hvis tekniske specifikationer bliver uoverstigelige mure fremfor standarder.

    Vi har ikke råd til, at bureaukratiet vinder over energisikkerheden. Netstabilitet er afgørende, men det må aldrig blive en stopklods for den nødvendige udbygning.



    Læs hele historien hos Finans her: https://finans.dk/erhverv/ECE19315226/midt-i-hormuzkrisen-krav-fra-energinet-stopper-nye-vindmoeller-i-danmark/
    TEKNISK BUREAUKRATI BREMSER ENERGISIKKERHEDEN MIDT I EN GLOBAL KRISE Mens Hormuz-krisen sender energipriserne på himmelflugt og gør energiuafhængighed til et spørgsmål om national sikkerhed, udspiller et strategisk paradoks sig i Hallendrup. Her har seks fabriksnye Vestas-møller (V136, 4,5 MW) været tvunget til stilstand af Energinet. De snurrer nu kun på en midlertidig dispensation – en kortsigtet lappeløsning, der ikke fjerner den underliggende regulatoriske barriere for fremtidige projekter. 3 vigtige pointer Tekniske barrierer som de facto stopklods: Energinets implementering af RfG-kravene (Requirements for Generators) er p.t. de strengeste i Europa. Problemet er fundamentalt: Der findes i dag ingen vindmøller på markedet, som fuldt ud kan leve op til disse danske særkrav. Det svarer til at kræve en teknologi, der endnu ikke er opfundet. Geopolitisk selvmål: Når blokaden af Hormuzstrædet gør uafhængighed af fossil energi til en bunden politisk opgave, er teknisk overimplementering i Danmark en strategisk risiko. Vi bremser den grønne omstilling indefra, netop som vi har mest brug for hastighed. Forsyningssikkerhed eller "gold-plating"? Energinet begrunder kravene med frygten for kaskadeudfald, som man så i Iberia i 2025. Men i branchen ses dette i stigende grad som en undskyldning for teknisk overimplementering af EU-standarder. Energinet har indkaldt til møde den 10. juni – det bliver lakmustesten for, om man vil udvise reel fleksibilitet. Denne sag er et wake-up call. Danmark risikerer at tabe sin grønne førertrøje og skade vindindustriens eksportpotentiale, hvis tekniske specifikationer bliver uoverstigelige mure fremfor standarder. Vi har ikke råd til, at bureaukratiet vinder over energisikkerheden. Netstabilitet er afgørende, men det må aldrig blive en stopklods for den nødvendige udbygning. Læs hele historien hos Finans her: https://finans.dk/erhverv/ECE19315226/midt-i-hormuzkrisen-krav-fra-energinet-stopper-nye-vindmoeller-i-danmark/
    0 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • Lillevirke er en interaktiv, digital fremtidsby skabt af Dansk Design Center

    I fremtidsbyen “Lillevirke” fungerer de fire centrale temaer som omdrejningspunkter for virksomheders arbejde frem mod en ren, robust og ansvarlig fremtid.

    De er en del af en interaktiv vision, der skal inspirere virksomheder til at se den grønne omstilling som nye forretningsmuligheder frem for blot restriktioner og krav.

    De fire temaer fungerer på følgende måde:

    1) Energiforsyning:
    Fremtidens energi bliver afgørende for at reducere CO2-udledninger, forbedre forsyningssikkerheden og øge virksomhedernes konkurrenceevne
    Her spiller især elektrificering og vedvarende energi en helt central rolle i den industrielle omstilling

    2) Ressourcebrug:
    Fremtidens værdikæder og ressourcer er et vigtigt indsatsområde, hvor der arbejdes med cirkularitet, materialeeffektivitet og sporbarhed. Dette fokus reducerer ikke alene miljøbelastningen, men gør også virksomhederne mere robuste over for geopolitisk usikkerhed og mangel på ressourcer.

    3) Arbejdsplads:
    Temaet fokuserer på de nye udfordringer i en tid med teknologisk transformation, skiftende værdier og mangel på arbejdskraft. Det stiller nye krav til virksomhedernes evne til at tiltrække, udvikle og fastholde de rette kompetencerfor at forblive konkurrencedygtige .

    4) Forbrug:
    Ændrede krav til transparens og ansvarlighed skaber nye vilkår på markedet
    Fremtidens forbrug bliver derfor en afgørende drivkraft for virksomhedernes produktudvikling og fremtidige forretningsmodeller


    Link til fremtidsbyen:
    https://lillevirke.dk
    Lillevirke er en interaktiv, digital fremtidsby skabt af Dansk Design Center I fremtidsbyen “Lillevirke” fungerer de fire centrale temaer som omdrejningspunkter for virksomheders arbejde frem mod en ren, robust og ansvarlig fremtid. De er en del af en interaktiv vision, der skal inspirere virksomheder til at se den grønne omstilling som nye forretningsmuligheder frem for blot restriktioner og krav. De fire temaer fungerer på følgende måde: 1) Energiforsyning: Fremtidens energi bliver afgørende for at reducere CO2-udledninger, forbedre forsyningssikkerheden og øge virksomhedernes konkurrenceevne Her spiller især elektrificering og vedvarende energi en helt central rolle i den industrielle omstilling 2) Ressourcebrug: Fremtidens værdikæder og ressourcer er et vigtigt indsatsområde, hvor der arbejdes med cirkularitet, materialeeffektivitet og sporbarhed. Dette fokus reducerer ikke alene miljøbelastningen, men gør også virksomhederne mere robuste over for geopolitisk usikkerhed og mangel på ressourcer. 3) Arbejdsplads: Temaet fokuserer på de nye udfordringer i en tid med teknologisk transformation, skiftende værdier og mangel på arbejdskraft. Det stiller nye krav til virksomhedernes evne til at tiltrække, udvikle og fastholde de rette kompetencerfor at forblive konkurrencedygtige . 4) Forbrug: Ændrede krav til transparens og ansvarlighed skaber nye vilkår på markedet Fremtidens forbrug bliver derfor en afgørende drivkraft for virksomhedernes produktudvikling og fremtidige forretningsmodeller Link til fremtidsbyen: https://lillevirke.dk
    Like
    Yay
    7
    0 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • Undskyld hvis jeg ser lidt træt ud.

    Men det bliver man altså, når man for 27. gang skal forklare en kollega, at open source ikke handler om at “EU vil diktere”, hvordan virksomheder skal udvikle software.

    For det er jo de lukkede systemer, der dikterer.

    Når data ikke kan flyttes, og systemer ikke kan tale sammen, så er man ikke i et frit marked. Så er man låst.

    Ja, der er også en vigtig diskussion om datasikkerhed, amerikansk lovgivning og forsyningssikkerhed. Hvis vores data ligger under andre landes jurisdiktion, har vi ikke fuld kontrol.

    Men det er kun en del af problemet.

    For hvis vi bare erstatter amerikansk afhængighed med europæisk afhængighed i lukkede systemer, så har vi ikke løst noget. Vi har bare flyttet det.

    Det handler derfor ikke kun om open source, men om åbne standarder og portabilitet.

    At data kan flyttes.
    At systemer kan samarbejde.
    At man kan vælge frit.

    Virksomheder som Nextcloud viser, at man sagtens kan kombinere open source med stærke forretninger.

    Så nej, det handler ikke om at diktere.

    Det handler om at undgå at blive dikteret for.
    Undskyld hvis jeg ser lidt træt ud. Men det bliver man altså, når man for 27. gang skal forklare en kollega, at open source ikke handler om at “EU vil diktere”, hvordan virksomheder skal udvikle software. For det er jo de lukkede systemer, der dikterer. Når data ikke kan flyttes, og systemer ikke kan tale sammen, så er man ikke i et frit marked. Så er man låst. Ja, der er også en vigtig diskussion om datasikkerhed, amerikansk lovgivning og forsyningssikkerhed. Hvis vores data ligger under andre landes jurisdiktion, har vi ikke fuld kontrol. Men det er kun en del af problemet. For hvis vi bare erstatter amerikansk afhængighed med europæisk afhængighed i lukkede systemer, så har vi ikke løst noget. Vi har bare flyttet det. Det handler derfor ikke kun om open source, men om åbne standarder og portabilitet. At data kan flyttes. At systemer kan samarbejde. At man kan vælge frit. Virksomheder som Nextcloud viser, at man sagtens kan kombinere open source med stærke forretninger. Så nej, det handler ikke om at diktere. Det handler om at undgå at blive dikteret for.
    Like
    Yay
    8
    3 Kommentarer 0 Delinger 835 Visninger
  • Danmarks voksende forbrug af sand og grus til byggematerialer skader havmiljøet og klimaet og underminerer forsyningssikkerheden. Der er brug for en ny national strategi.



    Vi har kritisk mangel på råstoffer i Danmark, da et massivt forbrug af sand og grus truer både forsyningssikkerheden og havmiljøet.



    Den nuværende udvindingstendenser er uholdbare og kræver en ny national strategi med fokus på cirkulær økonomi frem for blot at finde nye graveområder.



    Gennem tre centrale anbefalinger foreslås det at prioritere anlægsprojekter strengere, fjerne bureaukratiske hindringer for genanvendelse af jord og gøre det økonomisk attraktivt at genbruge materialer.



    Ved at lade sig inspirere af lande som Holland kan Danmark reducere sin klimabelastning og beskytte de sårbare marine økosystemer mod yderligere ødelæggelse.



    Målet er at skabe en fremtid, hvor vi bruger færre ressourcer mere effektivt for at sikre fundamentet for den grønne omstilling.



    Link til artiklen

    https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art10786811/Danmark-st%C3%A5r-foran-r%C3%A5stofmangel-her-er-tre-ting-vi-kan-g%C3%B8re?shareToken=8tuKsOAHE0wQ
    Danmarks voksende forbrug af sand og grus til byggematerialer skader havmiljøet og klimaet og underminerer forsyningssikkerheden. Der er brug for en ny national strategi. Vi har kritisk mangel på råstoffer i Danmark, da et massivt forbrug af sand og grus truer både forsyningssikkerheden og havmiljøet. Den nuværende udvindingstendenser er uholdbare og kræver en ny national strategi med fokus på cirkulær økonomi frem for blot at finde nye graveområder. Gennem tre centrale anbefalinger foreslås det at prioritere anlægsprojekter strengere, fjerne bureaukratiske hindringer for genanvendelse af jord og gøre det økonomisk attraktivt at genbruge materialer. Ved at lade sig inspirere af lande som Holland kan Danmark reducere sin klimabelastning og beskytte de sårbare marine økosystemer mod yderligere ødelæggelse. Målet er at skabe en fremtid, hvor vi bruger færre ressourcer mere effektivt for at sikre fundamentet for den grønne omstilling. Link til artiklen https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art10786811/Danmark-st%C3%A5r-foran-r%C3%A5stofmangel-her-er-tre-ting-vi-kan-g%C3%B8re?shareToken=8tuKsOAHE0wQ
    Like
    Love
    Sad
    3
    0 Kommentarer 0 Delinger 976 Visninger
Flere resultater