🧐 DET VILDE VESTEN Alvorlig strøm-mangel truer Danmark! Der er kamp om strømmen i Danmark. Datacentre, varmepumper og elbiler presser elnettet, og selskaber står i kø for at få adgang til den grønne energi. De har alt for travlt med "Den grønne omstilling" og lovforslag på lovforslag... Flaskehalsene forsinker den grønne omstilling og truer konkurrenceevnen. Og privat føler mange borgere sig vildledt på elmarkedet, som bliver kaldt ’det vilde vesten’. Vigtig infrastruktur som El-nettet skal ikke være under indflydelse af "små private piratselskaber", det er ansvarsfralæggelse fra regeringens side. Med en stadig større del af strømproduktionen baseret på vedvarende energi - vindmøller og solfangere - vil forsyningssituationen afhænge bl.a. af vejret, herunder temperatur, nedbør, og om der vil være lange perioder med vindstille og skyet. Danmark er dybt afhængigt af strøm fra sine naboer, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser. Det vejr fænomen, der i Tyskland kaldes "dunkelflaute" (mørke tilstand). Forsyningssituationen kan desuden påvirkes af kapaciteten i elnettet og uforudsete hændelser, herunder nedbrud som følge af sabotage eller længerevarende vedligehold af el-producerende anlæg ligesom el-nationalisme kan betyde, at mulighederne for at importere strøm fra udlandet kan være begrænset. Den alvorlige situation er anledning til bekymring ikke kun i Energistyrelsen, men tillige i Energinet, Klimaråd, Politiets Efterretningstjeneste (PET) og energieksperter på universiteterne.

Adgangen til strøm er ikke længere en selvfølge i Danmark – det er et privilegium. Energinets akutplan tvinger os til at træffe benhårde valg om, hvilken digital fremtid vi ønsker. - det er et absolut konkurrenceparameter for at få adgang til strøm. Regeringens akutplan frem mod 2026 er et nødvendigt strategisk greb for at løse de kritiske flaskehalse i det danske elnet. Med en ny, transparent prioriteringsmodel defineres de benhårde spilleregler for, hvem der får adgang til strømmen først i en tid med massiv kapacitetsmangel. 3 centrale pointer : Kritisk infrastruktur først: Borgeres behov og systemer som Sundhedsplatformen, Nets og Forsvaret får absolut forrang. Nye projekter og udvidelser af datacentre lander som udgangspunkt bagerst i køen. Krav om samfundsnytte: Datacentre kan kun "springe køen over", hvis de leverer overskudsvarme (som Meta i Odense) eller grid-stabilisering. Med AI-bølgen er dette nu et "license to operate". Sammensat pres: Flaskehalse skyldes også PtX, elbiler og historiske forsinkelser i netudbygning, ikke kun tech-sektoren. Prioriteringen sikrer forsyningssikkerheden, men de lange ventetider udfordrer fundamentet for Danmarks omdømme som grøn tech-nation. Hvad med fremtiden? Regeringen og Energinet arbejder på nye kriterier for prioritering, hvor fleksibilitet og bæredygtighed vil veje tungere. Det betyder, at datacentre, der kan: 1) Lagre og frigive strøm (via batterier), 2) Køre fleksibelt (f.eks. kun bruge strøm, når der er overskud), 3) Genbruge varme til boliger eller industri, ... vil have større chance for at blive prioriteret i fremtiden NB: AI og vandforbrug er en voksende udfordring, der kræver innovative løsninger som genbrug af varme og alternative kølemetoder. Nogle datacentre i Danmark bruger drikkevand til køling, hvilket har skabt debat om bæredygtighed. Løsninger som havvandskøling (f.eks. Facebooks datacenter i Odense) eller genbrug af overskudsvarme (til fjernvarme) bliver stadig vigtigere. Kilde : "Prioriteringsmodel for elnettet" (2026)

Igen er Energinet problemet. Men politikerne vil hellere have nye ting der ses, så de kan kan tage æren for det fine produkt... https://politiken.dk/danmark/art10867378/Sort-røg-over-Folkemødet-Danmark-risikerer-bøder-fra-EU

Kære politikere og ansvarlige Kunne i vente med at igangsætte nye projekter til vedligeholdelse og drift af bestående samfundsstruktur er på plads og betalt ? Eksempelvis få el-nettet fremtidssikret inden der indkøbes ting der er afhængig deraf. https://politiken.dk/danmark/art10869188/Nye-batteritog-skulle-spare-4.000-ton-CO2-om-året.-Nu-har-Energinet-trukket-stikket

Regeringens roadmap gør klima til sikkerhedspolitik S-SF-M-R-regeringen rykker nu fra valgløfter til operativ virkelighed. Med 40 nævnelser af "energi" og 37 af "sikkerhed" mod blot 19 af "klima", er grøn energi nu lig med national uafhængighed. For industrien er præmissen "elektrificering eller kaos" – forsyningssikkerhed er blevet det primære konkurrenceparameter. Visionen er et selvforsynende Danmark drevet af grøn energi. Med 2 mia. kr. årligt til elektrificering og et skærpet mål om 85% reduktion i 2035, defineres rammen for dansk erhvervslivs investeringer de næste årtier. 3 pointer: Politisk kompromis: 85%-målet i 2035 lander balancen mellem rød ambition og blå realisme, hvilket sikrer et stabilt mandat bag klimaloven. Akutplan for elnettet: Energinet får et udvidet mandat til proaktivt at løse de flaskehalse, der lige nu truer med at kvæle elektrificeringen. Lokalt ejerskab: Økonomiske bonusser og medejerskab til borgere og kommuner skal fjerne modstanden mod VE-udbygning på land. Læs mere: https://klimamonitor.dk/nyheder/politik/article19350399.ece

Refleksioner fra Børsen Bæredygtig Summit 2026 Børsen Bæredygtig Summit 2026 understregede, at den grønne dagsorden er en grundlæggende præmis i et komplekst beslutningsrum. Lars Fruergaard Jørgensen validerede behovet for visionært mod i en tid præget af handelssanktioner og geopolitisk pres, men også at stille langsigtet kapital til rådighed til omstillingen. ( læs artiklen https://lnkd.in/ewWZ-xfc ) Samtalen her er et afgørende strategisk værktøj til at navigere i usikkerhed frem mod 2030 og at vi som forbrugere stiller krav og også bruges vores penge ift den nødvendige omstilling. Omstillingen er gået fra at være et valg til at være en uomgængelig operational virkelighed for alle virksomheder. Spændende og vigtige pointer: Regenerativ Resiliens: Laura Storm og Louise Raaschou dokumenterede, hvordan regenerative principper kobler trivsel og performance for at bygge organisationer, der styrkes gennem kriser. Nordisk Datarealisme: Samu Slotte (Danske Bank) punkterede myten om tabt tempo. Med et næsten fossilfrit elsystem i Norden er fundamentet lagt for næste fase: massiv elektrificering af industrien. Infrastruktur : Vi udnytter kun 16% af elnettets kapacitet kunne Lars Bonderup Bjørn (EWII) fortælle og det giver muligheder her midt i den noget chokerende udmelding fra Energinet. det kræver dog at batterier bliver lovmæssigt godkendte som tilslutning til det bestående elnet for at sikre os imood spidsbelastnings udving. Sælgerne skal skabe værdi: Mens tekniske flaskehalse skal løses, skal ESG integreres direkte i B2B-salget via 4T-modellen for at veksle bæredygtighed til reel kommerciel værdi fortalte Steffen Max Høgh. Vi ser et markant skifte mod "stickiness" ((vedholdenhed)). Som Lene Bjørn Serpa påpegede, skal integrationen af bæredygtighed være robust nok til at holde i modvind. Evnen til at balancere klima og naturhensyn mod geopolitisk sikkerhed og handelssanktioner er nu den vigtigste ledelseskompetence. Hvad sker der reelt i USA - spændende indlæg fra den danske ambassadør i USA Jesper Møller Sørensen USA er i dag splittet i et regulært kludetæppe af klimalovgivning. Mens den føderale regering og Trump trækker i bremsen, har delstaterne overtaget førertrøjen Stater som Californien, New York og Minnesota øger ambitionerne. De indfører egne strenge krav om 100 % ren strøm, fremmer elbil-infrastruktur og sagsøger fossile selskaber for klimaskader Det mest bemærkelsesværdige fænomen er, at de republikansk-ledede stater reelt fører an i udbygningen af vedvarende energi. Her handler det ikke om klimaideologi, men om ren, kold forretning og økonomisk sund fornuft. Texas er den stat i USA, der producerer absolut mest vedvarende energi (over 150.000 GWh årligt). Iowa dækker over 60 % af sit elforbrug via vindenergi. Faktisk er 6 ud af de 10 førende stater inden for vedvarende energi traditionelt republikanske stater Link til dagen og programmet :https://borsen.dk/summit-2026

TEKNISK BUREAUKRATI BREMSER ENERGISIKKERHEDEN MIDT I EN GLOBAL KRISE Mens Hormuz-krisen sender energipriserne på himmelflugt og gør energiuafhængighed til et spørgsmål om national sikkerhed, udspiller et strategisk paradoks sig i Hallendrup. Her har seks fabriksnye Vestas-møller (V136, 4,5 MW) været tvunget til stilstand af Energinet. De snurrer nu kun på en midlertidig dispensation – en kortsigtet lappeløsning, der ikke fjerner den underliggende regulatoriske barriere for fremtidige projekter. 3 vigtige pointer Tekniske barrierer som de facto stopklods: Energinets implementering af RfG-kravene (Requirements for Generators) er p.t. de strengeste i Europa. Problemet er fundamentalt: Der findes i dag ingen vindmøller på markedet, som fuldt ud kan leve op til disse danske særkrav. Det svarer til at kræve en teknologi, der endnu ikke er opfundet. Geopolitisk selvmål: Når blokaden af Hormuzstrædet gør uafhængighed af fossil energi til en bunden politisk opgave, er teknisk overimplementering i Danmark en strategisk risiko. Vi bremser den grønne omstilling indefra, netop som vi har mest brug for hastighed. Forsyningssikkerhed eller "gold-plating"? Energinet begrunder kravene med frygten for kaskadeudfald, som man så i Iberia i 2025. Men i branchen ses dette i stigende grad som en undskyldning for teknisk overimplementering af EU-standarder. Energinet har indkaldt til møde den 10. juni – det bliver lakmustesten for, om man vil udvise reel fleksibilitet. Denne sag er et wake-up call. Danmark risikerer at tabe sin grønne førertrøje og skade vindindustriens eksportpotentiale, hvis tekniske specifikationer bliver uoverstigelige mure fremfor standarder. Vi har ikke råd til, at bureaukratiet vinder over energisikkerheden. Netstabilitet er afgørende, men det må aldrig blive en stopklods for den nødvendige udbygning. Læs hele historien hos Finans her: https://finans.dk/erhverv/ECE19315226/midt-i-hormuzkrisen-krav-fra-energinet-stopper-nye-vindmoeller-i-danmark/

Strømforbruget til de datacentre, der lige nu står i kø for at blive koblet på elnettet, svarer ifølge Energinet til en 30-dobling af den strøm, datacentrene bruger i dag. https://www.dr.dk/nyheder/indland/datacentre-staar-i-koe-til-kolossale-maengder-stroem-saa-meget-det-skal-regnes-i-gigawatt-det-er

Det er ikke godt nyt for den grønne omstilling, når Rigsrevisionen i dag har udgivet en rapport med kras kritik af Energinet. https://www.dr.dk/nyheder/politik/problemer-med-udbygge-elnettet-er-skidt-nyt-klimaet-siger-analytiker

Trist men sandt, energinet er langt bagefter i forhold til efterspørgselen. https://www.dr.dk/nyheder/indland/de-vil-lave-groen-cement-men-tvinges-til-bruge-sort-energi-efterspoergslen-paa-stroem-er-steget