Fremtidens råstof i bæredygtigt byggeri - Den eksisterende bygningsarv er vores vigtigste og mest værdifulde råstof. En ny kortlægning fra BUILD (Aalborg Universitet, 2026) for Social- og Boligstyrelsen viser, at der årligt skifter ca. 2,0 mio. m² bygningsareal anvendelse i Danmark. Selv når der tages højde for BBR-datagrundlagets usikkerheder, matcher omdannelsesbølgen de årlige nedrivninger på 2,2 mio. m² og udgør en afgørende drivkraft i forhold til nybyggeriet (4,2 mio. m² i 2025). 3 strukturelle tendenser for ejendomsbranchen Core investeringsstrategi 57 % af skiftene sker i ejendomme over 1.000 m², og 53 % ledsages af større ombygninger. Transformation er dermed rykket fra en niche disciplin til en central, institutionaliseret investeringsstrategi. Erhverv bliver til boliger Arealer flytter fra udtjente funktioner som undervisning/forskning (-100.000 m²/år), kontor (-70.000 m²/år) og detail (-70.000 m²/år) over mod boligsektoren. Sparret indlejret CO2 Omdannelse fra ikke-boligformål tilfører 203.400 m² nyt boligareal årligt – svarende til 11 % af alt nybyggeri af boliger. Det repræsenterer en markant CO2-besparelse ved at undgå nye fundamenter og råhuse. I en tid med ressourceknaphed og strenge klimakrav skal vi stoppe med per automatik at bygge og støbe nyt. Læs mere: https://vbn.aau.dk/ws/portalfiles/portal/855752193/BUILD-Notat_Kortl_gning_af_anvendelsesskift.pdf Fakta: Hvert år undergår en stor del af den danske bygningsmasse en usynlig forvandling. Ifølge data fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) for perioden 2023–2025 skifter cirka 2 millioner m² bygningsareal anvendelse om året. Dette svarer til omkring 0,3% af den samlede danske bygningsbestand på 682 millioner m². For at sætte det i perspektiv Nedrivninger udgør cirka 2,2 millioner m² årligt. Nybyggeri udgør cirka 4,2 millioner m² (i 2025). Tilbygninger udgør cirka 0,7 millioner m² årligt. Det betyder, at omfanget af bygninger, der omdannes og genbruges, er næsten på højde med det areal, vi river ned. Når bygninger skifter identitet: Transformation og genbrug i Danmark Se, læs, lyt og lær lektion ( bedst på pc pga læringselementer) https://notebook.google.com/notebook/5d2a6ea5-341b-4658-a5aa-a4d1dd19456e/artifact/cfee3976-8746-478d-87c5-e4b8f9e999d8

Udforsk Klimarådets opdaterede virkemiddelkatalog Anbefalinger til klimatiltag Klimarådet har netop opdateret sit virkemiddelkatalog, som indeholder anbefalinger til konkrete klimatiltag. Kataloget opdateres to gange om året, så det afspejler den nyeste viden og udvikling på klimaområdet. I denne omgang er der sket udvikling på 15 virkemidler. To virkemidler ændrer status, mens 13 andre er opdateret med den seneste udvikling. Det drejer sig blandt andet om sikring af ressourcer til sagsbehandling af trepartsprojekter, ambitiøs og fælles regulering af landbrug og arealanvendelse i EU og om undersøgelse, planlægning og implementering af tiltag, der øger fleksibilitet i elsystemet. https://klimaraadet.dk/da/udforsk-vores-virkemiddelkatalog

📌 Regeringen skal lytte til befolkningen! Et STORT flertal af danskerne siger nej: Indvandrere med udemokratiske holdninger skal IKKE have dansk statsborgerskab! Det handler om det danske samfunds kultur og levevis, bevarelse af sameksistens, som danskere. Hvis man vil have dansk statsborgerskab, skal man bevise, at man ønsker at leve og opføre sig som dansker, bevise man har vilje til at tilpasse sig samfundet - ikke omvendt. I dag bliver dansk statsborgerskab tildelt efter en række faktuelle kriterier: Økonomi, domme for lovovertrædelser osv. Men som samfundet udvikler sig mener flere partier, at reglerne skal strammes. Der skal ses tilbage på ansøgerens hidtidige adfærd og indsats i samfundet, ved en screening af sociale medier i ind- og udland og ansøgerens generelle adfærd i lokalsamfundet. Måske skal der også stilles spørgsmål til dobbelt statsborgerskab og ansøgerens rejsemønster. På baggrund af uenighed blev der nedsat et "hasteudvalg", der skal komme med forslag til nye retningslinjer for tildeling af statsborgerskab. Udvalgets indstilling kommer i en rapport inden udgangen af 2026. 🧐 Det handler om "dit og mit Fædreland Danmark", vort samfund og sameksistens. Dansk Statsborgerskab involverer dikteret Grundlovens § 44 stk. 1. hvor der står: ”Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov.” Spørgsmålet er så: Skal regeringen efter udarbejdelse af nye retningsliner for Dansk Statsborgerskab, lægge forslaget ud til Folkeafstemning? 📌Hvad mener du om tilkendelse af Dansk Statsborgerskab? Du er velkommen til at like - kommentere✍️ og debattere. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.

📌 Regeringen skal lytte til befolkningen! Et STORT flertal af danskerne siger nej: Indvandrere med udemokratiske holdninger skal IKKE have dansk statsborgerskab! Det handler om det danske samfunds kultur og levevis, bevarelse af sameksistens, som danskere. Hvis man vil have dansk statsborgerskab, skal man bevise, at man ønsker at leve og opføre sig som dansker, bevise man har vilje til at tilpasse sig samfundet - ikke omvendt. I dag bliver dansk statsborgerskab tildelt efter en række faktuelle kriterier: Økonomi, domme for lovovertrædelser osv. Men som samfundet udvikler sig mener flere partier, at reglerne skal strammes. Der skal ses tilbage på ansøgerens hidtidige adfærd og indsats i samfundet, ved en screening af sociale medier i ind- og udland og ansøgerens generelle adfærd i lokalsamfundet. Måske skal der også stilles spørgsmål til dobbelt statsborgerskab og ansøgerens rejsemønster. På baggrund af uenighed blev der nedsat et "hasteudvalg", der skal komme med forslag til nye retningslinjer for tildeling af statsborgerskab. Udvalgets indstilling kommer i en rapport inden udgangen af 2026. 🧐 Det handler om "dit og mit Fædreland Danmark", vort samfund og sameksistens. Dansk Statsborgerskab involverer dikteret Grundlovens § 44 stk. 1. hvor der står: ”Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov.” Spørgsmålet er så: Skal regeringen efter udarbejdelse af nye retningsliner for Dansk Statsborgerskab, lægge forslaget ud til Folkeafstemning? 📌Hvad mener du om tilkendelse af Dansk Statsborgerskab? Du er velkommen til at like - kommentere✍️ og debattere. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.

"Verden" er blevet et sindssygt sted at opholde sig - hvor er respekten for andre medborgere blevet af. Handler vi forkert overfor den stigende kriminalitet...? Spørgsmålet om, hvordan samfundet bedst straffer og forebygger kriminalitet, er et komplekst etisk og politisk dilemma, hvor der er delte meninger på tværs af befolkningen og det politiske landskab. Princippet om "øje for øje og tand for tand" kaldes også for gengældelsesret (talionsprincippet) med genindførsel af dødsstraf for overlagt mord. Heroverfor står det moderne retssamfund, som i højere grad bygger på retsstatens principper og formålsbestemte straffe, i håb om at ugerningen ikke gentager sig. Du er velkommen til at like - kommentere✍️ og debattere. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.

Klimaforandringer er ikke længere et fjernt fænomen – de er rykket ind i vores baghaver. Nye tal fra Nordic Consumer Sustainability Index 2026 viser et markant vendepunkt: Hele 73 % af danskerne mærker nu klimaforandringerne i deres eget nærområde. Det er ikke længere teori, men en observeret virkelighed: 34 % oplever ændrede årstider 31 % ser øgede regnmængder 25 % bemærker højere temperaturer 24 % registrerer flere oversvømmelser Danmark skiller sig desuden ud i Norden med den højeste bekymring 39 % peger på klima som en af de største udfordringer (mod 17-28 % i resten af Norden). Når krisen bliver lokal, ændrer vores bevidsthed sig. Spørgsmålet er nu: Hvordan omsætter vi denne erkendelse til konkret handling? Nyhed: 73 % oplever klimaforandringer i deres lokalområde https://www.svanemaerket.dk/nyheder/tre-ud-af-fire-danskere-maerker-klimaforandringer-i-deres-lokalomrade

Er den første smartphone en tikkende bombe for barnets mentale sundhed? Vidste du, at det tidspunkt, et barn får sin første smartphone, kan være en afgørende faktor for risikoen for at udvikle spiseforstyrrelser? Et massivt videnskabeligt studie med næsten 9.000 unge har kastet lys over en bekymrende sammenhæng, som vi som forældre, fagfolk og samfund ikke kan ignorere. Vi lever i en tid, hvor teknologien flytter ind i børneværelset hurtigere end nogensinde før. Men hvad sker der med den mentale udvikling, når den digitale verden får ufiltreret adgang til en 12-årig? Det er netop det spørgsmål, som det omfattende Adolescent Brain Cognitive Development (ABCD)-studie forsøger at besvare – og svarene er både opsigtsvækkende og dybt relevante for alle, der arbejder med eller har ansvar for børn og unge. Forskningen afslører for første gang en direkte langsigtet sammenhæng mellem tidlig smartphone-debut og spiseforstyrrelsessymptomer som 14-årig 1) Overspisning og vægtfokus 12-årige smartphone-ejere har 67 % højere risiko for overspisning (RR 1,67) og dobbelt så stor risiko for at binde selvfølelsen til vægten (RR 2,03) to år senere. 2) Udbredt symptombyrde Som 14-årige udviser næsten 1 ud af 4 (24,2 %) smartphone-ejere spiseforstyrrelsessymptomer, herunder uhensigtsmæssig kompenserende adfærd (RR 1,50). 3) Mekanismen Uovervåget adgang til algoritmedrevet udseendepres ("looksmaxxing") samt natlig brug, der forstyrrer søvn og appetitregulering. Mobilen er ikke bare et kommunikationsredskab, men en ufiltreret adgang til et komplekst digitalt rum midt i en sårbar pubertetsfase. Som forældre kan I med god samvittighed udskyde smartphone-debuten eller sætte klare rammer med f.eks. en Family Media Plan. Tag kontrollen over den digitale dannelse – læs lektionen nu og bliv klædt på til at navigere i den digitale barndom. Link til videooverblik over rapporten ( 8 ½ minutter) : https://notebook.google.com/notebook/73c3f94c-b16c-4609-9dd6-80241b583d44/artifact/317cdc04-2dee-4e3a-92e8-5692c002e046 Se, læs, lyt og lær Link til lektionen : https://notebook.google.com/notebook/73c3f94c-b16c-4609-9dd6-80241b583d44/artifact/afed3faa-e5ea-47ac-85e6-db1e354f5c27 Link til rapporten : https://jamanetwork.com/journals/jamanetworkopen/fullarticle/2854492

📌 For på grund af den stigende efterspørgsel på levering til en #pakkeboks, ændrer #PostNord nu afhentningsfristen i håb om at frigøre plads til flere pakker. Derfor bliver standardfristen for afhentning af pakker i pakkebokse ændret til 3 dage fra den 5. oktober. Vel egentligt ok - for virkeligheden viser at mange folk betragter såvel pakkeboksende som leveringsstederne, som midlertidige opbevaringssteder. Du er velkommen til at like - kommentere✍️ og debattere. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.

📌 Folkepensionister er også mennesker... og vi udgør over er million stemmeberettigede ved næste Folketingsvalg! Folkepensionisterne er ved lov, sikret en værdig alderdom på folkepension - men det holder ikke i virkeligheden. Udviklingen i folkepensionen halter bagud i reguleringen med to år, i forhold til resten af samfundet og det er KATASTROFALT, i en tid med hastigt ukontrollerbar inflation - det skal både ændres og udlignes økonomisk nu! At regulere folkepensionen direkte efter de offentligt ansattes lønudvikling, frem for den generelle lønudvikling på hele arbejdsmarkedet er et forslag, der jævnligt dukker op i den politiske debat, om fremtidssikring af pensionisternes købekraft. I dag reguleres folkepensionen og andre overførselsindkomster via satsreguleringsprocenten, som er baseret på den gennemsnitlige lønudvikling på hele det private og offentlige arbejdsmarked (dog med to års forsinkelse) og den forsinkelse skal sagt fjernes! Hvis man udelukkende koblede folkepensionen til de offentlige lønninger, ville det ændre dynamikken på flere områder: Direkte lighed med velfærdsmedarbejdere vil sikrer, at pensionisterne følger de faggrupper, der holder velfærdssamfundet i gang (fx sygeplejersker, pædagoger og SOSU'er). Hvis disse grupper får et lønløft, stiger pensionen tilsvarende. De offentlige overenskomster forhandlinger er meget synlige i mediebilledet. Det ville gøre det meget tydeligt for pensionisterne, hvad de kan forvente i regulering. Udfordring er dog stadig, en udligningen mellem den private- og den offentlige sektor. Gabet til det private arbejdsmarked: Lønudviklingen i den private sektor er historisk set ofte steget hurtigere end i den offentlige sektor. Hvis de offentlige lønninger sakker bagud i forhold til de private, vil folkepensionisterne også gøre det, hvilket kan udhule deres reelle købekraft sammenlignet med gennemsnittet i samfundet. Periodiske udsving: Lønstigninger i stat, regioner og kommuner aftales i store klumper hvert andet eller tredje år ved overenskomstforhandlingerne. Det kan give en mere ujævn regulering af pensionen frem for den bredere, private lønudvikling, der justeres løbende hvert år. Notabene: 🤔 Skal Folketingets løn- og pensionsforhold tilpasses samfundets forhold eller omvendt? Du er velkommen til at like - kommentere✍️ og debattere. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.

Det kan vi takke medierne for... At der er flere og flere der er i mod Ulven, kan vi 100% takke medierne og en gruppe populistiske Politikere for. Det er ved at være sindssyg trættende at se hvordan medierne (Tv2/DR/EB.dk/BT mv) fremstiller Ulven som en glubsk djævle der bare myrder løs, og en dag ender med at æde små børn der render og leger.. Nu har DR så fået lavet en undersøgelse der viser at flere Danskere er imod Ulven i 2026 end sidste år .. her er det så jeg begynder at blive lidt vred på DR, for DR nævner ikke to ekstremt vigtige detaljer. 1. I hvilke område er meningsmålingerne taget i (sidste år og i år) 2. Hvor mange er blevet spurgt. Det er så dejlig nemt at dreje en meningsmåling derhen hvor man gerne vil have den. Jeg synes ærlig talt at Danmark er ved at bevæge sig et sted hen hvor det er alt for Amerikansk forstået på den måde at man grejer en meningsmåling efter det resultat man vil have. Det er en glidebane, og den store taber er sandheden. Medierne synes jeg, burde oplyse folk om fakta, gøre folk klogere i stedet for at fordumme folk med meningsmålinger med Politisk grundlag (Mikrofonholderi), så oplys med fakta om Ulven. Det er ikke nogen hemmelighed at jeg er 100% for Ulven - for jeg er 100% for naturen, længere er den ikke, men uanset så synes jeg medierne er gået for langt - og stadig går for langt. De er snart mere meningsdannere end noget andet. Mht. DR undre det mig ikke at de er kommet dertil, de har jo også Bjarne Corydon som øverste chef... en tidligere Politiker....... den lader jeg så bare hænge der til eftertanke. Medierne har fuldstændig glemt hvad de er sat i verden for. Og det i sig selv er en trussel mod ethvert samfund og demokrati. Og Danskerne bliver nød til en gang for alle at forstå, at hvis man vil have vild natur - så kan man ikke bare sige hvad man vil have og ikke have, det er ikke en bland selv slik butik. Det er enten eller. Der var en gang noget der hed OBS (Oplysning til Borgere og Samfund) måske vi skulle få det indført igen. Oplysning og fakta er mediernes opgave. Ikke noget andet. https://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/reels/er-der-plads-til-ulven-naboerne-er-uenige