• Det var som sagt en fantastisk Coco26, men ikke noget med at hvile på laurbærene. :-) Fik lige lavet side 15 færdig her til morgen. Ragna og Jimmy bliver overrasket af et aggressivt uvejr. #tegneserier #comics #ragnassøn #bd
    Det var som sagt en fantastisk Coco26, men ikke noget med at hvile på laurbærene. :-) Fik lige lavet side 15 færdig her til morgen. Ragna og Jimmy bliver overrasket af et aggressivt uvejr. #tegneserier #comics #ragnassøn #bd
    Like
    2
    0 Comments 0 Shares 148 Views
  • Hvad ville det betyde for din forretning, hvis du kunne halvere din energiregning, spare tonsvis af CO2 og samtidig stå stærkere i den geopolitiske ustabilitet, vi befinder os i for tiden?

    Og hvad nu, hvis den investering, det kræver, er cash flow-positiv fra dag et?

    Det handler om at fokusere på fire teknologier, der er modne, veldokumenterede og kommercielt tilgængelige:

    Varmepumpen

    Elbilen

    Solcelleanlægget

    Batteriet

    Når man kombinerer elbiler og en varmepumpe med et solcelleanlæg og batteri, sker der noget interessant. De fire investeringer føder hinanden. Solcelleanlægget producerer strøm, der lader elbilerne op og driver varmepumpen, og det forholdsvist store elforbrug fra bilerne og varmepumpen sikrer, at størstedelen af solcelleproduktionen bruges direkte i virksomheden.

    Batteriet gør den sidste del af arbejdet ved at lagre den strøm, du ikke bruger øjeblikkeligt, så du kan bruge den senere. Det er præcis det, der maksimerer den økonomiske rentabilitet på investeringerne.

    Læs mere : https://www.green-business.dk/artikler/sdan-sparer-du-bde-co2-og-penge-med-elbiler-varmepumpe-og-egne-solceller
    Hvad ville det betyde for din forretning, hvis du kunne halvere din energiregning, spare tonsvis af CO2 og samtidig stå stærkere i den geopolitiske ustabilitet, vi befinder os i for tiden? Og hvad nu, hvis den investering, det kræver, er cash flow-positiv fra dag et? Det handler om at fokusere på fire teknologier, der er modne, veldokumenterede og kommercielt tilgængelige: Varmepumpen Elbilen Solcelleanlægget Batteriet Når man kombinerer elbiler og en varmepumpe med et solcelleanlæg og batteri, sker der noget interessant. De fire investeringer føder hinanden. Solcelleanlægget producerer strøm, der lader elbilerne op og driver varmepumpen, og det forholdsvist store elforbrug fra bilerne og varmepumpen sikrer, at størstedelen af solcelleproduktionen bruges direkte i virksomheden. Batteriet gør den sidste del af arbejdet ved at lagre den strøm, du ikke bruger øjeblikkeligt, så du kan bruge den senere. Det er præcis det, der maksimerer den økonomiske rentabilitet på investeringerne. Læs mere : https://www.green-business.dk/artikler/sdan-sparer-du-bde-co2-og-penge-med-elbiler-varmepumpe-og-egne-solceller
    Yay
    Like
    Love
    10
    0 Comments 0 Shares 679 Views
  • Lillevirke er en interaktiv, digital fremtidsby skabt af Dansk Design Center

    I fremtidsbyen “Lillevirke” fungerer de fire centrale temaer som omdrejningspunkter for virksomheders arbejde frem mod en ren, robust og ansvarlig fremtid.

    De er en del af en interaktiv vision, der skal inspirere virksomheder til at se den grønne omstilling som nye forretningsmuligheder frem for blot restriktioner og krav.

    De fire temaer fungerer på følgende måde:

    1) Energiforsyning:
    Fremtidens energi bliver afgørende for at reducere CO2-udledninger, forbedre forsyningssikkerheden og øge virksomhedernes konkurrenceevne
    Her spiller især elektrificering og vedvarende energi en helt central rolle i den industrielle omstilling

    2) Ressourcebrug:
    Fremtidens værdikæder og ressourcer er et vigtigt indsatsområde, hvor der arbejdes med cirkularitet, materialeeffektivitet og sporbarhed. Dette fokus reducerer ikke alene miljøbelastningen, men gør også virksomhederne mere robuste over for geopolitisk usikkerhed og mangel på ressourcer.

    3) Arbejdsplads:
    Temaet fokuserer på de nye udfordringer i en tid med teknologisk transformation, skiftende værdier og mangel på arbejdskraft. Det stiller nye krav til virksomhedernes evne til at tiltrække, udvikle og fastholde de rette kompetencerfor at forblive konkurrencedygtige .

    4) Forbrug:
    Ændrede krav til transparens og ansvarlighed skaber nye vilkår på markedet
    Fremtidens forbrug bliver derfor en afgørende drivkraft for virksomhedernes produktudvikling og fremtidige forretningsmodeller


    Link til fremtidsbyen:
    https://lillevirke.dk
    Lillevirke er en interaktiv, digital fremtidsby skabt af Dansk Design Center I fremtidsbyen “Lillevirke” fungerer de fire centrale temaer som omdrejningspunkter for virksomheders arbejde frem mod en ren, robust og ansvarlig fremtid. De er en del af en interaktiv vision, der skal inspirere virksomheder til at se den grønne omstilling som nye forretningsmuligheder frem for blot restriktioner og krav. De fire temaer fungerer på følgende måde: 1) Energiforsyning: Fremtidens energi bliver afgørende for at reducere CO2-udledninger, forbedre forsyningssikkerheden og øge virksomhedernes konkurrenceevne Her spiller især elektrificering og vedvarende energi en helt central rolle i den industrielle omstilling 2) Ressourcebrug: Fremtidens værdikæder og ressourcer er et vigtigt indsatsområde, hvor der arbejdes med cirkularitet, materialeeffektivitet og sporbarhed. Dette fokus reducerer ikke alene miljøbelastningen, men gør også virksomhederne mere robuste over for geopolitisk usikkerhed og mangel på ressourcer. 3) Arbejdsplads: Temaet fokuserer på de nye udfordringer i en tid med teknologisk transformation, skiftende værdier og mangel på arbejdskraft. Det stiller nye krav til virksomhedernes evne til at tiltrække, udvikle og fastholde de rette kompetencerfor at forblive konkurrencedygtige . 4) Forbrug: Ændrede krav til transparens og ansvarlighed skaber nye vilkår på markedet Fremtidens forbrug bliver derfor en afgørende drivkraft for virksomhedernes produktudvikling og fremtidige forretningsmodeller Link til fremtidsbyen: https://lillevirke.dk
    Like
    Yay
    7
    0 Comments 0 Shares 785 Views
  • Danmarks klimamål og fremskrivning 2050

    Prognoserne indikerer, at Danmark forventes at indfri sine reduktionsmål for både 2025 og 2030, mens der stadig mangler yderligere tiltag for at nå målsætningerne i 2035 og den fulde klimaneutralitet i 2050


    Status på Danmarks Klimamål: Robust 2025-resultat, men høj risiko i 2030

    Klimastatus- og fremskrivning 2026 (KF26) fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bekræfter, at Danmark overperformer på 2025-målet med en solid margen på op til 5,4 mio. ton CO2e.


    Billedet for 2030 er langt mere sårbart.
    Selvom 70 pct.-målet skønnes nået, er margenen nu nede på blot 0,4 mio. ton – reelt en afrundingsfejl, der kræver fejlfri eksekvering.

    Sektoranalyse og eksekveringsrisiko:

    1) Transport:
    Leverer den største reduktion på 5,4 mio. ton via elektrificering og vejafgifter.

    2) Landbrug & Skov:
    Trods "Grønt Danmark"-aftalen er der en sektor-manko på 0,7-2,8 mio. ton. Implementeringsrisikoen her er markant.

    3) CCS:
    Fungerer som teknologisk joker, men bidraget er i KF26 allerede nedjusteret for 2026 grundet forsinkelser.

    Mod 2035 og 2050
    Vi ser ind i betydelige mankoer på hhv. 1,9 mio. ton i 2035 og 8,9 mio. ton i 2050.
    Efter 2035 vil reduktioner i højere grad drives af markedsmekanismer og teknologiomkostninger end blot vedtaget politik.

    Det kræver strategisk rettidig omhu nu, hvis vi skal sikre klimaneutralitet.

    Læs rapporten her :

    https://www.kefm.dk/klima/klimastatus-og-fremskrivning/klimastatus-og-fremskrivning-2026
    Danmarks klimamål og fremskrivning 2050 Prognoserne indikerer, at Danmark forventes at indfri sine reduktionsmål for både 2025 og 2030, mens der stadig mangler yderligere tiltag for at nå målsætningerne i 2035 og den fulde klimaneutralitet i 2050 Status på Danmarks Klimamål: Robust 2025-resultat, men høj risiko i 2030 Klimastatus- og fremskrivning 2026 (KF26) fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bekræfter, at Danmark overperformer på 2025-målet med en solid margen på op til 5,4 mio. ton CO2e. Billedet for 2030 er langt mere sårbart. Selvom 70 pct.-målet skønnes nået, er margenen nu nede på blot 0,4 mio. ton – reelt en afrundingsfejl, der kræver fejlfri eksekvering. Sektoranalyse og eksekveringsrisiko: 1) Transport: Leverer den største reduktion på 5,4 mio. ton via elektrificering og vejafgifter. 2) Landbrug & Skov: Trods "Grønt Danmark"-aftalen er der en sektor-manko på 0,7-2,8 mio. ton. Implementeringsrisikoen her er markant. 3) CCS: Fungerer som teknologisk joker, men bidraget er i KF26 allerede nedjusteret for 2026 grundet forsinkelser. Mod 2035 og 2050 Vi ser ind i betydelige mankoer på hhv. 1,9 mio. ton i 2035 og 8,9 mio. ton i 2050. Efter 2035 vil reduktioner i højere grad drives af markedsmekanismer og teknologiomkostninger end blot vedtaget politik. Det kræver strategisk rettidig omhu nu, hvis vi skal sikre klimaneutralitet. Læs rapporten her : https://www.kefm.dk/klima/klimastatus-og-fremskrivning/klimastatus-og-fremskrivning-2026
    Like
    2
    0 Comments 0 Shares 746 Views
  • Det gode liv med 3 tons co2e

    - unges visioner for et godt og klimavenligt liv i 2035

    For at reducere vores CO2-udledning og indrette et mere klimavenligt samfund, er det ifølge de unges visioner nødvendigt med et markant opgør med vores nuværende individualiserede forbrugs- og boligkultur.

    For at skabe mere bæredygtige rammer om vores hverdag peges der på følgende løsninger:

    Udnyttelse af eksisterende byggeri:
    I stedet for omfattende nybyggeri i beton, stål og glas, skal vi i langt højere grad bevare, renovere og transformere de eksisterende bygninger. Der er et stærkt ønske om, at fremtidigt byggeri baseres på genbrugsmaterialer.

    Kollektive boformer og fællesskaber:
    Individualiserede boligformer bør i stigende grad erstattes af bofællesskaber, andelsforeninger og økolandsbyer. Ved at bo tættere sammen og dele faciliteter, kan vi reducere behovet for mange kvadratmeter per person og samtidig styrke lokalsamfundet.

    Ressourceoptimering:
    Fremtidens hjem skal designes, så husstandens samlede ressourceforbrug minimeres. Dette indebærer energioptimering og markante reduktioner i vores forbrug af vand og strøm.

    Mange af de ting, vi bruger i hverdagen (som elektronik, tøj og boliginventar), produceres i udlandet og udgør en massiv del af vores globale klimaaftryk.

    Forbruget skal derfor gøres markant mindre og mere cirkulært

    Deleøkonomi frem for ejerskab:
    Vi skal i højere grad lease, leje, låne og dele vores ting med hinanden frem for at eje alting selv. Et konkret eksempel er oprettelsen af "redskabsbiblioteker", hvor man kan låne værktøj og køkkenudstyr på samme måde, som man låner bøger.

    Reparation som det naturlige valg:
    Det skal være det billigste og mest oplagte valg at reparere ting, frem for at smide ud og købe nyt. Det kræver samtidig, at vi som samfund genlærer basale håndværksmæssige færdigheder, så vi selv kan lappe en cykel eller sy tøj.

    Opgør med "fast-fashion" og overforbrug:
    Der er et udbredt ønske om at fjerne reklamer og influencere, der konstant ansporer til at købe og følge nye trends. Tøjforbruget skal minimeres, fx gennem en tøjbyttekultur eller ved at man lejer festtøj frem for at købe. Flere fremhæver ligefrem et håb om, at klimabelastende "fast-fashion" slet ikke vil være en valgmulighed i fremtiden.

    Cirkulære forretningsmodeller:
    Virksomheder skal gå væk fra lineære forretningsmodeller og i stedet skabe løsninger helt uden affald, hvor tingene er designet til lang holdbarhed og kan indgå i lukkede kredsløb.

    Fokus på oplevelser:
    Frem for materielle goder bør vi fremover prioritere oplevelser og nærvær. Dette indebærer blandt andet at give hinanden meningsfulde oplevelsesgaver frem for at bidrage til øget shopping.


    Centrale citater og pointer



    "Fremtiden er ikke givet. Fremtiden skaber vi sammen."



    "Hvis vi skal ændre adfærd og bevæge os mod ønskværdige fremtider... må vi styrke vores kollektive forestillingsevne og blive klogere på, hvor vi gerne vil hen og ikke bare, hvad vi gerne vil væk fra."




    Rapport : https://concito.dk/unges-visioner-fremtidens-gode-klimavenlige-liv/analyser/danske-unges-visioner-fremtidens-gode-klimavenlige-liv



    Se og lyt til ai-video om rapporten

    https://notebooklm.google.com/notebook/13af7594-e15c-441b-8ab1-75f0202af95e/artifact/c099e7db-527e-47a4-8d50-111e7d592819



    Lyt til ai-dialogpodcast : https://notebooklm.google.com/notebook/2db0c652-ab47-454e-909d-5fb3544d0b48/artifact/d6ca78d7-59e8-4057-8b5c-e5cd62140f1a





    Øvelseshæfte : https://concito.dk/unges-visioner-fremtidens-gode-klimavenlige-liv/analyser/oevelser-til-fremtid-forandring-metodekatalog

    Se og lyt til ai-video om øvelseshæftet

    https://notebooklm.google.com/notebook/13af7594-e15c-441b-8ab1-75f0202af95e/artifact/c099e7db-527e-47a4-8d50-111e7d592819





    International undersøgelse:

    Youth Pulse 2026 – Fremtidens spilleregler ifølge den næste generation

    https://www.weforum.org/publications/youth-pulse-2026/
    Det gode liv med 3 tons co2e - unges visioner for et godt og klimavenligt liv i 2035 For at reducere vores CO2-udledning og indrette et mere klimavenligt samfund, er det ifølge de unges visioner nødvendigt med et markant opgør med vores nuværende individualiserede forbrugs- og boligkultur. For at skabe mere bæredygtige rammer om vores hverdag peges der på følgende løsninger: Udnyttelse af eksisterende byggeri: I stedet for omfattende nybyggeri i beton, stål og glas, skal vi i langt højere grad bevare, renovere og transformere de eksisterende bygninger. Der er et stærkt ønske om, at fremtidigt byggeri baseres på genbrugsmaterialer. Kollektive boformer og fællesskaber: Individualiserede boligformer bør i stigende grad erstattes af bofællesskaber, andelsforeninger og økolandsbyer. Ved at bo tættere sammen og dele faciliteter, kan vi reducere behovet for mange kvadratmeter per person og samtidig styrke lokalsamfundet. Ressourceoptimering: Fremtidens hjem skal designes, så husstandens samlede ressourceforbrug minimeres. Dette indebærer energioptimering og markante reduktioner i vores forbrug af vand og strøm. Mange af de ting, vi bruger i hverdagen (som elektronik, tøj og boliginventar), produceres i udlandet og udgør en massiv del af vores globale klimaaftryk. Forbruget skal derfor gøres markant mindre og mere cirkulært Deleøkonomi frem for ejerskab: Vi skal i højere grad lease, leje, låne og dele vores ting med hinanden frem for at eje alting selv. Et konkret eksempel er oprettelsen af "redskabsbiblioteker", hvor man kan låne værktøj og køkkenudstyr på samme måde, som man låner bøger. Reparation som det naturlige valg: Det skal være det billigste og mest oplagte valg at reparere ting, frem for at smide ud og købe nyt. Det kræver samtidig, at vi som samfund genlærer basale håndværksmæssige færdigheder, så vi selv kan lappe en cykel eller sy tøj. Opgør med "fast-fashion" og overforbrug: Der er et udbredt ønske om at fjerne reklamer og influencere, der konstant ansporer til at købe og følge nye trends. Tøjforbruget skal minimeres, fx gennem en tøjbyttekultur eller ved at man lejer festtøj frem for at købe. Flere fremhæver ligefrem et håb om, at klimabelastende "fast-fashion" slet ikke vil være en valgmulighed i fremtiden. Cirkulære forretningsmodeller: Virksomheder skal gå væk fra lineære forretningsmodeller og i stedet skabe løsninger helt uden affald, hvor tingene er designet til lang holdbarhed og kan indgå i lukkede kredsløb. Fokus på oplevelser: Frem for materielle goder bør vi fremover prioritere oplevelser og nærvær. Dette indebærer blandt andet at give hinanden meningsfulde oplevelsesgaver frem for at bidrage til øget shopping. Centrale citater og pointer "Fremtiden er ikke givet. Fremtiden skaber vi sammen." "Hvis vi skal ændre adfærd og bevæge os mod ønskværdige fremtider... må vi styrke vores kollektive forestillingsevne og blive klogere på, hvor vi gerne vil hen og ikke bare, hvad vi gerne vil væk fra." Rapport : https://concito.dk/unges-visioner-fremtidens-gode-klimavenlige-liv/analyser/danske-unges-visioner-fremtidens-gode-klimavenlige-liv Se og lyt til ai-video om rapporten https://notebooklm.google.com/notebook/13af7594-e15c-441b-8ab1-75f0202af95e/artifact/c099e7db-527e-47a4-8d50-111e7d592819 Lyt til ai-dialogpodcast : https://notebooklm.google.com/notebook/2db0c652-ab47-454e-909d-5fb3544d0b48/artifact/d6ca78d7-59e8-4057-8b5c-e5cd62140f1a Øvelseshæfte : https://concito.dk/unges-visioner-fremtidens-gode-klimavenlige-liv/analyser/oevelser-til-fremtid-forandring-metodekatalog Se og lyt til ai-video om øvelseshæftet https://notebooklm.google.com/notebook/13af7594-e15c-441b-8ab1-75f0202af95e/artifact/c099e7db-527e-47a4-8d50-111e7d592819 International undersøgelse: Youth Pulse 2026 – Fremtidens spilleregler ifølge den næste generation https://www.weforum.org/publications/youth-pulse-2026/
    Like
    3
    1 Comments 0 Shares 2K Views
  • Ingen betydelige økonomiske omkostninger ved højere CO2e-afgifter

    Nationalbanken har opstillet et scenarie for dansk økonomi, hvor højere CO2e-afgifter reducerer danske virksomheders udledninger.

    Scenariet viser, at afgifterne kan hæves markant uden betydelige omkostninger for økonomien som helhed. Dog kan et lille antal virksomheder opleve betydelige tab.

    Højere afgifter øger beskæftigelsen på kort sigt, da behovet for grønne investeringer vokser.


    https://www.nationalbanken.dk/da/viden-og-nyheder/publikationer-og-taler/analyse/2025/co2e-afgifter-kan-oeges-uden-at-paavirke-oekonomisk-og-finansiel-stabilitet
    Ingen betydelige økonomiske omkostninger ved højere CO2e-afgifter Nationalbanken har opstillet et scenarie for dansk økonomi, hvor højere CO2e-afgifter reducerer danske virksomheders udledninger. Scenariet viser, at afgifterne kan hæves markant uden betydelige omkostninger for økonomien som helhed. Dog kan et lille antal virksomheder opleve betydelige tab. Højere afgifter øger beskæftigelsen på kort sigt, da behovet for grønne investeringer vokser. https://www.nationalbanken.dk/da/viden-og-nyheder/publikationer-og-taler/analyse/2025/co2e-afgifter-kan-oeges-uden-at-paavirke-oekonomisk-og-finansiel-stabilitet
    WWW.NATIONALBANKEN.DK
    CO2e-afgifter kan øges uden at påvirke økonomisk og finansiel stabilitet
    En global grøn omstilling er nødvendig for på sigt at opretholde en robust dansk økonomi med stabile priser og finansiel stabilitet. Selv hvis omstillingen kræver markant højere afgifter på drivhusgasser (CO2e), end hvad der er planlagt, vil den ikke skabe betydelige udfordringer for dansk økonomi og den finansielle sektor. Det afspejler, at størstedelen af dansk produktion finder sted i brancher med små CO2e-udledninger, og at der er indført bundfradrag for afgifterne i brancher med væsentlige udledninger. Resultatet bygger på en ny metode, som Nationalbanken har udviklet til at vurdere økonomiske eller finansielle risici ved den grønne omstilling. Metoden kombinerer scenarier for omstillingen med data om virksomheder og deres låntagning.
    Like
    Yay
    3
    0 Comments 0 Shares 631 Views
  • Vil du bruge din økonomiuddannelse på en virksomhed, der faktisk redder klimaet?

    Organic Fuel Technology A/S søger en studentermedhjælper til deres økonomifunktion i Aarhus C – med base i Navitas~bygningen

    OFT har udviklet en patenteret teknologi, der bruger mikrobølger til at omdanne organisk affald til cirkulære biobrændsler og lagre CO2 i jorden – og de er nu ved at opføre deres første fuldskala demonstrationsanlæg ved Skive

    Du kommer til at hjælpe økonomichefen med:
    Bogføring og regnskab
    Fakturering og lønudbetaling
    Månedlig rapportering
    Administration af offentligt støttede projekter

    De leder efter dig, der:
    Er mindst 3~4 semestre inde på en uddannelse inden for erhvervsøkonomi, finansøkonomi, regnskab eller finansiering
    Har erfaring med bogføring og kendskab til økonomistyringssoftware
    Er kvik, energisk og grundig
    Har godt humør og trives i et lille, tæt team med store ambitioner

    Du bliver en del af et lille men entusiastisk team, der arbejder for et formål med reel betydning for klimaet

    Timetal og arbejdsdage aftales nærmere

    Find jobopslaget via linket: https://studerendeonline.dk/job/3032059/

    #Studiejob #Økonomi #Bogføring #GrønOmstilling #Startup #OrganicFuelTechnology #Aarhus #Navitas #JobOpslag #Danmark #Studerende #Karriere #Biobrændsel
    🌱 Vil du bruge din økonomiuddannelse på en virksomhed, der faktisk redder klimaet? Organic Fuel Technology A/S søger en studentermedhjælper til deres økonomifunktion i Aarhus C – med base i Navitas~bygningen πŸ‘‡ OFT har udviklet en patenteret teknologi, der bruger mikrobølger til at omdanne organisk affald til cirkulære biobrændsler og lagre CO2 i jorden – og de er nu ved at opføre deres første fuldskala demonstrationsanlæg ved Skive πŸ”¬βš‘ Du kommer til at hjælpe økonomichefen med: πŸ“Š Bogføring og regnskab 🧾 Fakturering og lønudbetaling πŸ“‹ Månedlig rapportering 🀝 Administration af offentligt støttede projekter De leder efter dig, der: πŸŽ“ Er mindst 3~4 semestre inde på en uddannelse inden for erhvervsøkonomi, finansøkonomi, regnskab eller finansiering πŸ’» Har erfaring med bogføring og kendskab til økonomistyringssoftware ⚑ Er kvik, energisk og grundig πŸ˜„ Har godt humør og trives i et lille, tæt team med store ambitioner Du bliver en del af et lille men entusiastisk team, der arbejder for et formål med reel betydning for klimaet 🌍 Timetal og arbejdsdage aftales nærmere πŸ“… Find jobopslaget via linket: https://studerendeonline.dk/job/3032059/ #Studiejob #Økonomi #Bogføring #GrønOmstilling #Startup #OrganicFuelTechnology #Aarhus #Navitas #JobOpslag #Danmark #Studerende #Karriere #Biobrændsel
    0 Comments 0 Shares 1K Views
  • Børsen Bæredygtig Cases 2026

    34 nye gode eksempler, der skal inspirere erhvervslivet til at arbejde for en grønnere fremtid.



    På et bagtæppe af geopolitisk uro, krig i Europa og en amerikansk præsident, der direkte modkæmper den grønne omstilling, kan det være let at overse alt det, der stadig rykker noget på den grønne dagsorden.



    Det er konkrete opfindelser og initiativer :

    - genanvende kasseret tekstil

    - genbruge millioner af mursten i byggebranchen

    - nedbringe energiforbruget og CO2-aftrykket i asfalt

    - omdanne plastaffald til nye produkter



    Der er følgende kategorier

    1) Modvirkning af klimaændringer

    2) Tilpasning til klimaændringer

    3) Bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer

    4) Omstilling til cirkulær økonomi

    5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

    6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer



    Læs mere i Børsen - og se samtlige 34 cases

    https://borsen.dk/nyheder/baeredygtig/cases
    Børsen Bæredygtig Cases 2026 34 nye gode eksempler, der skal inspirere erhvervslivet til at arbejde for en grønnere fremtid. På et bagtæppe af geopolitisk uro, krig i Europa og en amerikansk præsident, der direkte modkæmper den grønne omstilling, kan det være let at overse alt det, der stadig rykker noget på den grønne dagsorden. Det er konkrete opfindelser og initiativer : - genanvende kasseret tekstil - genbruge millioner af mursten i byggebranchen - nedbringe energiforbruget og CO2-aftrykket i asfalt - omdanne plastaffald til nye produkter Der er følgende kategorier 1) Modvirkning af klimaændringer 2) Tilpasning til klimaændringer 3) Bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer 4) Omstilling til cirkulær økonomi 5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening 6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer Læs mere i Børsen - og se samtlige 34 cases https://borsen.dk/nyheder/baeredygtig/cases
    Like
    1
    0 Comments 0 Shares 992 Views
  • Præsident Trumps politik prioriterer økonomiske interesser over naturbeskyttelse og videnskab gennem en række konkrete tiltag.
    Trump bruger ikke videnskabelige fakta og opfinder sine egne for at lade store virksomheder og energiinteresser tjene penge på bekostning af natur og sundhed.

    Svækkelse af love for truede arter:
    På den amerikanske hjemmefront arbejder Trump på at svække lovgivningen, der beskytter truede dyre- og plantearter. Han har ikke lagt skjul på, at formålet med dette er at give erhvervslivet mulighed for at udnytte naturressourcerne i de områder, hvor de truede arter lever.

    Fjernelse af restriktioner for drivhusgasser:
    Trump har erklæret, at det amerikanske miljøagentur (EPA) ikke længere må anse CO2 og andre drivhusgasser som en trussel mod folkesundheden. Dette tiltag, som energilobbyen længe har kæmpet for, fjerner grundlaget for at fastsætte grænser for udledninger fra biler, lastvogne og kraftværker. Det gavner nogle få etablerede økonomiske interesser, men skader befolkningen generelt.

    Stop for støtte til international naturbeskyttelse:
    Han har desuden valgt at trække den amerikanske støtte til den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN og stoppet amerikanske forskeres deltagelse i FN's biodiversitetspanel IPBES. Dette går direkte ud over naturbeskyttelsesinitiativer i mindre bemidlede lande.

    Benægtelse af videnskabelig konsensus:
    For at retfærdiggøre disse økonomisk drevne prioriteringer, sår Trump aktivt tvivl om den gængse videnskab. Han påstod eksempelvis, at der var "ingen basis i fakta" ('no basis in fact') for at anse drivhusgasser som en trussel mod folkesundheden. Dette gør han på trods af, at der findes enorme mængder beviser for, at emissioner forårsager hjertekar- og lungesygdomme, og at WHO betegner klimaforandringer som den største sundhedstrussel i det 21. århundrede.

    Læs artiklen af @Katherine Richardson : https://klimamonitor.dk/nyheder/debat/article19225520.ece
    Præsident Trumps politik prioriterer økonomiske interesser over naturbeskyttelse og videnskab gennem en række konkrete tiltag. Trump bruger ikke videnskabelige fakta og opfinder sine egne for at lade store virksomheder og energiinteresser tjene penge på bekostning af natur og sundhed. Svækkelse af love for truede arter: På den amerikanske hjemmefront arbejder Trump på at svække lovgivningen, der beskytter truede dyre- og plantearter. Han har ikke lagt skjul på, at formålet med dette er at give erhvervslivet mulighed for at udnytte naturressourcerne i de områder, hvor de truede arter lever. Fjernelse af restriktioner for drivhusgasser: Trump har erklæret, at det amerikanske miljøagentur (EPA) ikke længere må anse CO2 og andre drivhusgasser som en trussel mod folkesundheden. Dette tiltag, som energilobbyen længe har kæmpet for, fjerner grundlaget for at fastsætte grænser for udledninger fra biler, lastvogne og kraftværker. Det gavner nogle få etablerede økonomiske interesser, men skader befolkningen generelt. Stop for støtte til international naturbeskyttelse: Han har desuden valgt at trække den amerikanske støtte til den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN og stoppet amerikanske forskeres deltagelse i FN's biodiversitetspanel IPBES. Dette går direkte ud over naturbeskyttelsesinitiativer i mindre bemidlede lande. Benægtelse af videnskabelig konsensus: For at retfærdiggøre disse økonomisk drevne prioriteringer, sår Trump aktivt tvivl om den gængse videnskab. Han påstod eksempelvis, at der var "ingen basis i fakta" ('no basis in fact') for at anse drivhusgasser som en trussel mod folkesundheden. Dette gør han på trods af, at der findes enorme mængder beviser for, at emissioner forårsager hjertekar- og lungesygdomme, og at WHO betegner klimaforandringer som den største sundhedstrussel i det 21. århundrede. Læs artiklen af @Katherine Richardson : https://klimamonitor.dk/nyheder/debat/article19225520.ece
    Like
    1
    0 Comments 0 Shares 1K Views
  • Byggeriet står over for betydelige udfordringer med krav om at nedbringe CO2-udledninger og også mindske affald og forbruget af råstoffer.

    https://dagensbyggeri.dk/arrangementer/under-05-af-materialerne-er-genbrug-lad-os-inspirere-af-holland/
    Byggeriet står over for betydelige udfordringer med krav om at nedbringe CO2-udledninger og også mindske affald og forbruget af råstoffer. https://dagensbyggeri.dk/arrangementer/under-05-af-materialerne-er-genbrug-lad-os-inspirere-af-holland/
    DAGENSBYGGERI.DK
    "Under 0,5 % af materialerne er genbrug - lad os inspirere af Holland”
    Byggeriets Dialogforum samler i starten af maj branchen til debat om, hvordan renovering og transformation kan reducere klimaaftryk, affald og forbrug af råstoffer i byggeriet.
    Like
    3
    0 Comments 0 Shares 1K Views
More Results