• Kender du Socii Messenger?
    Med Sociis messenger-app kan du skrive beskeder og dele billeder med dine venner ligesom du kender det fra Facebooks Messenger. Her kan I skrive sammen 1:1 eller i små grupper og du modtager naturligvis en notifikation når du har modtaget en ny besked:

    Til Apple:
    https://apps.apple.com/dk/app/socii-messenger/id6746499140

    Google Play: https://play.google.com/store/apps/details?id=messaging.socii.app&hl=en
    Kender du Socii Messenger? Med Sociis messenger-app kan du skrive beskeder og dele billeder med dine venner ligesom du kender det fra Facebooks Messenger. Her kan I skrive sammen 1:1 eller i små grupper og du modtager naturligvis en notifikation når du har modtaget en ny besked: Til Apple: https://apps.apple.com/dk/app/socii-messenger/id6746499140 Google Play: https://play.google.com/store/apps/details?id=messaging.socii.app&hl=en
    Like
    Love
    6
    0 Kommentarer 0 Delinger 251 Visninger
  • Hvis din router er fra YouSee, bør du læse med her - Den Offentlige https://share.google/Z7QxQ1fcZUyEXbwHV
    Hvis din router er fra YouSee, bør du læse med her - Den Offentlige https://share.google/Z7QxQ1fcZUyEXbwHV
    3 Kommentarer 0 Delinger 253 Visninger
  • Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag?

    Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten.

    Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det.

    Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det?

    Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære?

    Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det.

    Eksempler fra hverdagen:

    Din telefon og dens regler

    Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til.

    Dine filer i skyen

    Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark.

    Det offentlige og vores fælles systemer

    Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os.

    Kunstig intelligens og de nye gatekeepers

    Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem.

    Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik

    Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning.

    Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig.

    Hvad kan man gøre?

    Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen.

    På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres.

    I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur.

    Det handler om selvbestemmelse

    Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det.

    Og kernen bør vi helst have styr på selv.
    Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag? Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten. Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det. Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det? Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære? Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det. Eksempler fra hverdagen: Din telefon og dens regler Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til. Dine filer i skyen Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark. Det offentlige og vores fælles systemer Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os. Kunstig intelligens og de nye gatekeepers Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem. Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning. Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig. Hvad kan man gøre? Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen. På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres. I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur. Det handler om selvbestemmelse Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det. Og kernen bør vi helst have styr på selv.
    Like
    Yay
    6
    0 Kommentarer 0 Delinger 576 Visninger
  • https://www.forbes.com/sites/zakdoffman/2026/05/23/what-matters-most-google-is-changing-your-gmail-inbox/?utm_source=bluesky&utm_medium=social&utm_campaign=forbes
    https://www.forbes.com/sites/zakdoffman/2026/05/23/what-matters-most-google-is-changing-your-gmail-inbox/?utm_source=bluesky&utm_medium=social&utm_campaign=forbes
    WWW.FORBES.COM
    ‘What Matters Most’—Google Is Changing Your Gmail Inbox
    Google confirms new upgrade — millions of Gmail users must now decide.
    Like
    1
    2 Kommentarer 0 Delinger 294 Visninger
  • <h2> Pinsefest ved Hammermøllen og 450 års jubilæum</h2>En fest for både børn, forælder, bedsteforældre og oldeforældre midt i Nordsjællands skønne natur.
    <h2> Rigtig god pinse til alle store som små af hun- og hankøn.</h2>

    Lokation: https://www.google.com/maps/place/Caf%C3%A9en+p%C3%A5+Hammerm%C3%B8llen/@56.065191,12.5513011,543m/data=!3m3!1e3!4b1!5s0x46523064d64d3437:0xe98829551b487bf2!4m6!3m5!1s0x46523064d9fa173b:0x1169751efb9d7b2b!8m2!3d56.065191!4d12.553876!16s%2Fg%2F1tftpp_f?entry=ttu&g_ep=EgoyMDI2MDUyMC4wIKXMDSoASAFQAw%3D%3D

    #Socii #hammermøllen #KongernesNordsjælland #pinsefest
    <h2>😀 Pinsefest ved Hammermøllen og 450 års jubilæum</h2>En fest for både børn, forælder, bedsteforældre og oldeforældre midt i Nordsjællands skønne natur. <h2> Rigtig god pinse til alle store som små af hun- og hankøn.</h2> Lokation: https://www.google.com/maps/place/Caf%C3%A9en+p%C3%A5+Hammerm%C3%B8llen/@56.065191,12.5513011,543m/data=!3m3!1e3!4b1!5s0x46523064d64d3437:0xe98829551b487bf2!4m6!3m5!1s0x46523064d9fa173b:0x1169751efb9d7b2b!8m2!3d56.065191!4d12.553876!16s%2Fg%2F1tftpp_f?entry=ttu&g_ep=EgoyMDI2MDUyMC4wIKXMDSoASAFQAw%3D%3D #Socii #hammermøllen #KongernesNordsjælland #pinsefest
    1 Kommentarer 0 Delinger 342 Visninger
  • https://www.theregister.com/ai-ml/2026/05/21/google-explains-how-it-will-infuse-ads-into-ai-answers/5244586
    https://www.theregister.com/ai-ml/2026/05/21/google-explains-how-it-will-infuse-ads-into-ai-answers/5244586
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 217 Visninger
  • Fremtidens danske industri integrerer bæredygtighed, menneskelig centreret teknologi og robusthed
    - Industri 5.0: Klimapositivitet er benhård risikostyring.



    Rapporten "Mod en klimapositiv industri 2026" (Green Horizon/CONCITO/DDC) fastslår, at med 7 ud af 9 planetære grænser overskredet (Stockholm Resilience Centre, 2025), er driftsoptimering alene utilstrækkelig.



    Her er tre afgørende skift, der definerer vinderne i 2026 frem mod 2050:



    Omnibus-paradokset:

    Mens EU’s Omnibus-pakke lemper de juridiske rapporteringskrav (CSRD) for SMV’er men pengeinstitutternes ansvar er ikke ændret iht SFDR.

    Pengeinstitutterne er de nye gatekeepere; adgang til kapital kræver i dag ESG-dokumentation idet det er en risiko for virksomhedens overlevelse og dermed også for pengeinstituttet



    Industri 5.0:

    Vi bevæger os fra Industri 4.0’s rene effektivisering mod menneskecentreret robusthed. Virksomheder, der fejler i social værdiskabelse, mister ikke blot legitimitet, men også adgangen til fremtidens talenter.



    Cirkularitet som geopolitisk værn:

    Ressourceeffektivitet er jeres stærkeste forsvar mod forsyningskædechok og "friendshoring". Cirkulær økonomi er i dag et strategisk redskab til råstoffsikkerhed i en uforudsigelig verden.





    Pengeinstitutterne transformerer sig fra långivere til aktive gatekeepere. Pengeinstitutterne bærer et tungt ansvar for at guide SMV’er gennem de finansielle overgangsrisici – fejler de, undergraves dansk industris samlede modstandskraft.



    Læs den fulde rapport:

    https://concito.dk/analyser/mod-klimapositiv-industri-trends-rammer-baeredygtig-robust-dansk-industri



    Se og lyt til ai-video med baggrund i rapporten (8 minutter)

    https://notebooklm.google.com/notebook/858b6ab9-5a80-4925-8378-1701f565df90/artifact/4ae63e0e-bfa0-4384-9c7e-738ce969d7b7
    Fremtidens danske industri integrerer bæredygtighed, menneskelig centreret teknologi og robusthed - Industri 5.0: Klimapositivitet er benhård risikostyring. Rapporten "Mod en klimapositiv industri 2026" (Green Horizon/CONCITO/DDC) fastslår, at med 7 ud af 9 planetære grænser overskredet (Stockholm Resilience Centre, 2025), er driftsoptimering alene utilstrækkelig. Her er tre afgørende skift, der definerer vinderne i 2026 frem mod 2050: Omnibus-paradokset: Mens EU’s Omnibus-pakke lemper de juridiske rapporteringskrav (CSRD) for SMV’er men pengeinstitutternes ansvar er ikke ændret iht SFDR. Pengeinstitutterne er de nye gatekeepere; adgang til kapital kræver i dag ESG-dokumentation idet det er en risiko for virksomhedens overlevelse og dermed også for pengeinstituttet Industri 5.0: Vi bevæger os fra Industri 4.0’s rene effektivisering mod menneskecentreret robusthed. Virksomheder, der fejler i social værdiskabelse, mister ikke blot legitimitet, men også adgangen til fremtidens talenter. Cirkularitet som geopolitisk værn: Ressourceeffektivitet er jeres stærkeste forsvar mod forsyningskædechok og "friendshoring". Cirkulær økonomi er i dag et strategisk redskab til råstoffsikkerhed i en uforudsigelig verden. Pengeinstitutterne transformerer sig fra långivere til aktive gatekeepere. Pengeinstitutterne bærer et tungt ansvar for at guide SMV’er gennem de finansielle overgangsrisici – fejler de, undergraves dansk industris samlede modstandskraft. Læs den fulde rapport: https://concito.dk/analyser/mod-klimapositiv-industri-trends-rammer-baeredygtig-robust-dansk-industri Se og lyt til ai-video med baggrund i rapporten (8 minutter) https://notebooklm.google.com/notebook/858b6ab9-5a80-4925-8378-1701f565df90/artifact/4ae63e0e-bfa0-4384-9c7e-738ce969d7b7
    Like
    2
    0 Kommentarer 0 Delinger 881 Visninger
  • https://arstechnica.com/gadgets/2026/05/google-says-android-is-getting-a-big-ai-overhaul-in-2026/?utm_source=bsky&utm_medium=social
    https://arstechnica.com/gadgets/2026/05/google-says-android-is-getting-a-big-ai-overhaul-in-2026/?utm_source=bsky&utm_medium=social
    ARSTECHNICA.COM
    Android is getting a big AI overhaul in 2026
    Google has big plans for Android in 2026, and most of it is AI.
    0 Kommentarer 0 Delinger 366 Visninger
  • https://www.tjekdet.dk/indsigt/google-vildleder-beskriver-ai-billeder-som-aegte
    https://www.tjekdet.dk/indsigt/google-vildleder-beskriver-ai-billeder-som-aegte
    WWW.TJEKDET.DK
    Google vildleder: Beskriver AI-billeder som ægte
    Google har et problem.Når journalister og almindelige borgere skal undersøge eller verificere et billede, er det ofte en god idé at foretage en såkaldt omvendt billedsøgning med søgegigantens værktøj, Google Lens, der er en integreret del af Google Chrome.På den måde kan man hurtigt finde frem til artikler eller hjemmesider, hvor billedet også er bragt, og dermed få svar på, om billedet eksempelvis er gammelt, og nu bringes i en forkert kontekst.
    Angry
    1
    0 Kommentarer 1 Delinger 479 Visninger
  • https://ekstrabladet.dk/forbrug/Teknologi/google-slaar-alarm-ai-hacking-er-eksploderet/11175216

    https://ekstrabladet.dk/forbrug/Teknologi/google-slaar-alarm-ai-hacking-er-eksploderet/11175216
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 256 Visninger
Flere resultater