Fremtidens bæredygtighedskrav i de danske regioner "Grønne hospitaler"
- anbefaling til leverandører

Region Syddanmark fører an i LEAD-området for bæredygtige måltider.
Med et nyt inspirationsværktøj fra Ditte Nicolajsen harmoniserer regionerne nu kravene i "Grønne hospitaler".

Det er en strategisk gamechanger:
Én fælles standard erstatter fem forskellige, hvilket mindsker jeres administrative byrde markant.



3 strategiske indsigter for producenter:

Licence to play:
Certificeringer som MSC/ASC, RSPO og RTRS bliver standard. Turbokyllinger (Ross 308) og buræg udfases til fordel for dokumenteret dyrevelfærd.

SMV-adgang:
Københavns kartoffel-case beviser, at delaftaler målrettet centralkøkkener giver mindre producenter adgang udenom grossisternes logistik.

Data er valuta:
CO2-data bliver obligatorisk. Aarhus’ interne klimaafgift (850-1500 kr./ton) gør klimabelastning til en direkte prisfaktor i købsøjeblikket.

Søg markedsdialogen tidligt!
Regionerne anerkender, at jeres markedssituation er unik.
Ved proaktivt at presse på for de rette Skal-krav til dyrevelfærd og stråforkorter-forbud, differentierer I jer fra billig import og låser mindre bæredygtige konkurrenter ude.



Link til regionernes klimamål:
https://www.regioner.dk/regional-udvikling/groenne-hospitaler/regionernes-klimamaal/


Regionernes fælles klimamål
Hospitalerne og øvrige regionale institutioner udledte samlet 3,3 millioner ton CO2 i 2022. Det vil regionerne halvere inden 2035. Reduktionen i udledninger bliver beregnet med en fælles klimastyringsmodel.


Link til værktøjet/guiden:
https://www.regioner.dk/regional-udvikling/groenne-hospitaler/indkoeb/baeredygtighedskrav-i-foedevareudbud/

Medie Information opdagede fejl i Berlinske artikel ved brg af AI værktøj

Artiklen brugte 2 kilder som ikke eksisterede.
Information tog kontakt til
Påstanden som Information studsede sig over, var påstanden at det er billiger at rense vanden når det pumpes op, inden at forbygge ting komme ned i grundvandet
Med Informations undersøgende journalistik indenfor dette emne, havde de ikke støt på den analyse.

https://www.dr.dk/nyheder/seneste/berlingske-journalist-sendt-hjem-ai-vaerktoej-opdigtede-personer-og-citater-i-artikel

Emnet var oppe og vende i Presselogen på TV2 (Er bag betalingsmår i form af TV2 play)
https://play.tv2.dk/afspil/81747687-6049-445e-8588-f506ebc90d74 (Imellem tid 19:40-41:00)

Bag betalingsmur, men dem der opdagede fejlen.
Så det er et godt bud på det positive, man får for betalende journalistik.
https://www.information.dk/indland/2026/05/berlingske-citerede-fiktive-eksperter-artikel-sproejteforbud

Flere europæiske byer har de seneste år lavet forskellige forbud, der skal forsøge at holde folk væk fra klimabelastende fristelser.

Mens Amsterdam er den første by til at forbyde reklamer for både kød og fossile brændsler, har andre byer lavet lignende tiltag.

I Edinburgh i Skotland har man forbudt reklamer for benzinbiler og eksotiske ferier på kommunalt ejede pladser.

Også i Stockholm kan man i løbet af sommeren se, at reklamer for flyrejser og benzinbiler vil blive revet ned, efter hovedstadens rådhus i efteråret vedtog at forbyde markedsføring af fossile brændsler i byens offentlige rum.

https://www.dr.dk/nyheder/udland/i-amsterdam-er-det-blevet-forbudt-reklamere-bacon-og-benzinbiler

I 2021 udfyldte jeg de fornødne formularer til vævsanvendelsesregisteret, så mine vævsprøver og genetiske oplysninger ikke må bruges af andre end mig selv. De færreste kendte (og kender) til dette register og endnu mindre til muligheden for at forbyde brugen af éns oplysninger. Formularerne, der skulle udfyldes, lå da også virkeligt godt skjult på nettet, og de var ikke nemme at tilgå.

Netop i lyset af covid og de ekstremt mange test, der blev foretaget, var det ellers uhyre aktuelt at beskytte sine biologiske data. Vi blev bare ikke ikke oplyst om, hvordan de ville blive brugt, eller hvordan man havde tænkt sig at beskytte dem.

Kan man så være sikker på, at éns data ikke bliver brugt, når man har givet forbud mod det? Formentligt ikke. Jeg stoler ikke på myndighederne over en dørtærskel, og en udsendelse som denne bekræfter mig i, at det er der heller ingen grund til at gøre. Når der er så enormt store pengesummer involveret, bliver vi mennesker bare en handelsvare.

Udsendelse her er syv år gammel (fra dengang journalisterne stadigt lavede noget gravearbejde), men bestemt stadigt aktuel. For alle vores data bliver i den grad stadigt misbrugt, og der er stadigt mennesker, der tjener styrtende med penge på dem. Bl.a. Marc Zuckerberg, der også er indblandet i denne sag om forsvundne blodprøver.

www.dr.dk/drtv/program/blodproeverne-der-forsvandt_443642

Lad dem nu larme lidt

I dag er sidste skoledag.

For nogle er det måske bare endnu en dag i kalenderen. For andre er det en dag med fløjter, karameller, udklædning, musik, pynt, grin, lidt for høje stemmer og unge mennesker, der fylder lidt mere, end de plejer.

Og ved I hvad?

Det må de gerne.

For de unge mennesker, der i dag fejrer sidste skoledag, er de samme børn, der for år tilbage gik ind gennem flagalléen til deres første skoledag. Dengang stod de med alt for store skoletasker, spændte øjne og forældre, der forsøgte at skjule en klump i halsen. Nu går de ud den anden vej som unge mennesker, der har gennemført folkeskolen, holdt ud, lært noget, fejlet noget, fundet venner, mistet venner, været trætte, pressede, glade, usikre og alt det andet, man er, mens man vokser op.

Det fortjener faktisk en festdag.

Ikke en poleret, lydløs og institutionsgodkendt markering, hvor al spontanitet er pakket ind i risikovurderinger, imagepleje og hensynserklæringer. En rigtig festdag. En dag, hvor de larmer lidt, griner lidt for højt, kaster med karameller, fløjter, pynter op og mærker, at noget stort er slut, og noget nyt er på vej.

Selvfølgelig findes der altid nogen, der ikke kan finde ud af det. Sådan er det med unge mennesker. Sådan er det i øvrigt også med voksne mennesker. Der er altid enkelte, der skal være lidt for smarte, lidt for voldsomme, lidt for meget. Det skal man tage hånd om.

Men vi må passe på, at vi ikke lader de få ødelægge dagen for de mange.

For det er efterhånden blevet en trist refleks i vores samfund, at alt, der larmer, roder, lugter lidt af liv eller falder uden for det kontrollerede, straks skal reguleres, begrænses, fjernes eller problematiseres. Vi er blevet ualmindeligt dygtige til at opdage det, der kan gå galt, og påfaldende dårlige til at huske alt det, der faktisk går godt.

En fløjte bliver til et arbejdsmiljøproblem. Karameller bliver til en sikkerhedsrisiko. Pynt bliver til et imageproblem. Et par timers ungdommelig uro blivet til et problem.

Måske er det ikke de unge, der er blevet for meget.

Måske er det os andre, der er blevet for lidt rummelige.

Der bliver talt meget om trivsel. Om fællesskab. Om at unge skal føle sig set, hørt og inkluderet. Men når de så endelig står der, midt i deres eget fællesskab, glade, støjende, forventningsfulde og fulde af liv, så kommer voksenverdenen farende med løftede pegefingre, høreværn, forbud og bekymrede miner.

Det er, ærligt talt, lidt komisk.

Og også lidt sørgeligt.

For hvad er det egentlig, vi vil have? Vil vi have unge mennesker, der tør tage del i fællesskaber, glæde sig til noget sammen og markere overgange i livet? Eller vil vi have en generation, der lærer, at det sikreste er at dæmpe sig, rette ind og helst ikke fylde for meget i landskabet?

Sidste skoledag varer ikke en uge eller en måned. Den varer i realiteten nogle få timer på en ganske særlig dag i et ungt menneskes liv. De timer får de aldrig igen.

Så lad dem dog få dem.

Lad dem pynte op. Lad dem fløjte. Lad dem kaste karameller. Lad de små børn glæde sig. Lad lærerne smile lidt, også selv om det larmer. Lad skolen se ud, som om der faktisk foregår noget levende derinde. En skole behøver ikke ligne et prospekt fra en kommunal visionsplan hele tiden. Nogle gange må den gerne ligne et sted, hvor børn har gået, levet, lært og nu siger farvel.

Vi skal selvfølgelig tage hensyn til hinanden. Men hensyn er ikke det samme som, at alle andre altid skal skrue ned, fordi nogen et sted har besluttet, at al uro er et overgreb på den perfekte orden.

Der må gerne være dage, hvor livet fylder.

Der må gerne være dage, hvor unge mennesker larmer lidt mere end normalt.

Der må gerne være dage, hvor vi voksne træder et skridt tilbage og husker, at vi selv engang var dem, der stod med følelsen af frihed i kroppen og hele verden foran os.

Og hvis vi ikke selv kan huske det, så er det måske os, der skal øve os lidt.

Ikke de unge.

Så til alle jer, der har haft sidste skoledag i dag: Tillykke. I har gjort det godt. Nyd dagen. Pas på hinanden. Vær ordentlige. Men vær også unge.

Og til os andre: Træk vejret. Tag høreværnet af et øjeblik. Se på dem.

Det er ikke samfundets sammenbrud, vi er vidne til.

Det er bare unge mennesker, der fejrer, at de er på vej videre.

"Forbuds-Danmark"?

Roundup bruges stadig i DK - specielt ved dyrkning af sukkerroer, på trods af EU forbud. DK giver dispensation

https://www.reuters.com/sustainability/boards-policy-regulation/what-does-bayers-us-supreme-court-case-mean-thousands-roundup-lawsuits-2026-04-26/?link_source=ta_bluesky_link&taid=69ede8011ee3610001f4ace4&utm_campaign=trueanthem&utm_medium=social&utm_source=bluesky

Supreme Court to hear arguments in Bayer case on Monday
Bayer faces claims from about 65,000 Roundup US plaintiffs
Company's $7.25 billion settlement awaits judge's approval
April 26 (Reuters) - The U.S. Supreme Court hears arguments on Monday in Bayer's (BAYGn.DE), opens new tab bid to limit thousands of lawsuits alleging that the German company's Roundup weedkiller causes cancer in a case that is one part of sprawling yearslong litigation over ​the product.

50 ton antibiotika til mennesker, 73 ton til grise.

Når resistens bliver en mere normal ting bliver den en større dødsårsag end cancer.

Ting vi betragter som småting, eksempelvis blærebetændelse kan blive almindeligt forekommende dødsårsag, det samme med sår.

https://www.information.dk/indland/2026/04/forbudt-bruge-antibiotika-rutinemaessigt-alligevel-overalt-danske-svinestalde?kupon=eyJpYXQiOjE3NzY0ODk3MTIsInN1YiI6IjE3MzI0ODo4Mzc3MzYifQ.9ar2OCqX6PkCxJ3sLF30Tg

England:

523 personer blev anholdt i henhold til Terrorloven – på et grundlag som High Court har fastslået er ulovligt. Anholdelserne skete for at modsætte sig folkemord og vise støtte til en gruppe, som domstolen har kendt ulovligt forbudt.

18 – 87 år gamle. Fra alle samfundslag.

Dommen er appelleret og skal behandles 28.-29. april 2026. Spørgsmålet er, om appeldomstolen vil stadfæste eller omstøde afgørelsen.

https://x.com/DefendOurJuries/status/2043117885325808099?s=20

Har du nogensinde tænkt over, hvorfor benzin og diesel skal forbydes?
Det handler ikke kun om klima. Det handler om at gøre dig afhængig af noget, der kan kontrolleres.
Elbilen bliver præsenteret som fremtidens løsning – men måske er den i virkeligheden en digital fælde.
Og ja – det er ikke teori eller konspiration: EU har allerede vedtaget en officiel plan om at forbyde salg af nye benzin- og dieselbiler. Det er et konkret, politisk beslutningsforslag – ikke bare grøn snak.
Hvad er besluttet:
• Fra 2035 bliver det forbudt at sælge nye biler med benzin- eller dieselmotor i hele EU
(brugtbilmarkedet er ikke omfattet – endnu)
• Målet er nul CO₂-udledning fra alle nye personbiler
• Beslutningen er en del af EU’s “Green Deal” og blev godkendt af Europa-Parlamentet i 2023
Kilde (officielt link fra EU):
https://www.europarl.europa.eu/news/en/press-room/20230210IPR73029/zero-co2-emissions-for-new-cars-and-vans-in-2035-deal-approved-by-meps?fbclid=IwY2xjawRBoIFleHRuA2FlbQIxMABicmlkETF5UE9uZGNwaENsMm12Tzkyc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHl-49RNU19O5-_OpIHSF24FtcUmpOWqFGklz97tUSNaJbs5vDk7Fo6UPxGDg_aem_JMbD55eCOJa5ADARZT5KJg
Elbil‑fælde, en moderne kontrolmekanisme
Den elektroniske bil bliver mere end transport — den bliver en lukket enhed, hvor du indlåses i dens system. Hvis du ikke følger reglerne, eller “bryder protokol”, risikerer du at sidde fast i den som i en dåse. En perfekt metode til kontrol.
Hvorfor kalde det en “fælde”?
1. Kameraer og sensorer overvåger alt
Elbiler er ofte udstyret med kameraer og sensorer, der overvåger dig — selv når bilen er slukket. Disse data kan blive brugt af myndigheder eller andre aktører. Tesla har fx leveret optagelser til politi efter begivenheder i Sentry Mode.
2. Biometrisk data og ansigtsgenkendelse
Flere modeller registrerer dine ansigtstræk og overvåger din årvågenhed uden samtykke. Der er allerede retssager i gang i USA vedrørende dette.
3. Mulighed for ekstern kontrol og hacking
Særligt kinesiske opladestandere og systemer er sårbare. Fjernstyring, dataadgang og manipulation kan blive realitet — både fra stat og private.
4. Automatisering og smart grid-styring
Når din bil er koblet op til hjemmets energi og netværk, kan både elforbrug og adfærd styres udefra. Du mister selvkontrol — systemet overtager.
Hvad betyder det for os?
• Elbiler handler ikke kun om grøn energi – men også om kontrol og dataovervågning.
• Vi skal begynde at spørge: Hvem har adgang til vores kørselsdata og personlige adfærd?
• Under dække af bæredygtighed ruller et overvågningssystem ud, som mange ikke opdager før det er for sent.
Og forresten… har du nogensinde spurgt dig selv, hvorfor de er så opsatte på at forbyde benzin og diesel?
Det handler ikke kun om klima. Det handler også om kontrol.
Kilder og videre læsning:
1. https://fdm.dk/nyheder/nyt-om-trafik-og-biler/2023-02-efter-kritik-tesla-begraenser-overvaagning

2. https://blog.bilbasen.dk/video-stroem-myter-om-elbiler-470973?fbclid=IwY2xjawRBnzhleHRuA2FlbQIxMABicmlkETF5UE9uZGNwaENsMm12Tzkyc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHo74K74zypSuA7X7BPAgzZSKEAI_38lGErp2JPsViOzlFA29GJo0yi0YYi-y_aem_e7Kvog4d204MolGTgCNAMw

3. https://globalnyt.dk/truslen-fra-kinesiske-elbiler-og-ladestandere-kan-blive-den-naeste-huawei-skandale/?fbclid=IwY2xjawRBn0xleHRuA2FlbQIxMABicmlkETF5UE9uZGNwaENsMm12Tzkyc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHhfs-Lp8R47eqpqmbbfpGKC1008gcbhyGwtfhTFxVIku91qZn55JeBXST95T_aem_p084mGs-n6AEyHOg2isILg

4. https://www.boosted.dk/eksperter-slaar-alarm-elbiler-til-130-000-kr-overvaager-ejerne/?fbclid=IwY2xjawRBn3RleHRuA2FlbQIxMABicmlkETF5UE9uZGNwaENsMm12Tzkyc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHl-49RNU19O5-_OpIHSF24FtcUmpOWqFGklz97tUSNaJbs5vDk7Fo6UPxGDg_aem_JMbD55eCOJa5ADARZT5KJg

5.https://www.cpomagazine.com/data-privacy/privacy-and-cybersecurity-issues-in-electric-vehicles/

6. https://www.financierworldwide.com/driving-in-the-digital-age-addressing-electric-vehicles-privacy-and-security-issues?fbclid=IwY2xjawRBn59leHRuA2FlbQIxMABicmlkETF5UE9uZGNwaENsMm12Tzkyc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHlC_2586wAF9P-s96UVYdJa8hvZeIGoSvRn-uBTKmfMhBrjLnLKxigZzTUik_aem_VKttcXl_dw_h23mzgTlSTw

7. https://backend.orbit.dtu.dk/ws/portalfiles/portal/123967928/Thesis_Final_Meiken_Hansen_090516.pdf