Elbiler er nøglen til grøn transport. Og nu begynder det at gå rigtigt hurtigt mange steder i verden med at få dem på vejene. Lande er fødselshjælper for nye elbiler Der er forskellige håndtag, lande kan dreje på, når de vil hjælpe elbiler på vejene. Eksempelvis har Laos suspendereret importen af fossilbiler fra udlandet resten af 2026 samtidig med en skatterabat på elbiler. Irland giver et skrottilskud på 5.000 euro, til de første 2.000 borgere, der skrotter ældre fossilbiler, hvis de bruger pengene til at købe en elbil. Og Kenya annullerer importafgiften på 100.000 elbiler. Alt det skal gøre det nemmere og billigere for borgerne at købe elbiler. https://verdensbedstenyheder.dk/nyheder/fra-bogota-til-new-delhi-vil-folk-have-elbiler-missilerne-i-hormuzstraedet-spiller-en-vigtig-rolle/

Hvor er det sørgeligt at forretningskæderne skal i #priskrig, for at befolkningen får råd til at køb fødevare... sørgeligt fordi regeringen sylter nedsættelse af momsen og fjernelse af afgifter, der kan modvirke inflationen... På toppen af det hele, er der udsigt til både kommunal- og national #skattestigning ! 📌 Hvornår gør befolkningen modstand - hvornår er det nok? Danskernes skattekroner fosser ud af statskassen, til udlandet, mens pensionisterne lever på sultegrænsen! Du er velkommen til at like - kommentere✍️ og debattere. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.

Oliegiganternes kamp mod klimahandling Hvordan blev klimakrisen en kamp mod tid? Svaret ligger ikke kun i videnskaben, men i en decideret strategi for at skabe tvivl. Dokumentaren "The Power of Big Oil" (PBS FRONTLINE) afslører, hvordan olieindustrien gik fra at være videnskabelige pionerer til at blive arkitekter bag årtiers forsinkelse. Her er tre centrale lærdomme: 1. Fra viden til våben Allerede i 1970’erne vidste selskaber som Exxon, at fossile brændstoffer ville føre til global opvarmning. Men i 1990’erne skiftede strategien: "Sejren opnås, når usikkerhed bliver en del af den almindelige visdom." Tvivl blev ikke en bivirkning – det var målet. 2. Falske bevægelser, ægte magt Gennem grupper som "Citizens for a Sound Economy" (CSE) skabte industrien falske græsrodsbevægelser for at blokere klimapolitik. Et eksempel: I 1993 blev en afgift på CO₂-krævende energiformer (BTU-afgiften) torpederet – ikke af folkelig modstand, men af oliepenge i baggrunden. 3. Myten om den "rene bro" Naturgas blev solgt som en grønnere løsning, men ledelsen undgik bevidst at måle metanlækager – som gør gas værre end kul på kort sigt. Resultatet? En forlænget afhængighed af fossile brændstoffer. Hvad betyder det for os i dag? Disse taktikker har skabt en dyb skepsis over for grøn omstilling. Misinformation er stadig den største barriere for at nå Net Zero. For ledere i dag er der kun én vej frem: radikal gennemsigtighed. Troværdighed genopbygges ikke med ord, men med handlinger. Spildte årtier? Vi står i dag med en planet, der er varmere, end den burde være – ikke fordi vi manglede viden, men fordi den blev begravet under strategisk tvivl. Hvad nu, hvis olieindustrien i 1978 havde valgt at bruge sin magt til at accelerere den grønne omstilling i stedet for at bekæmpe den? Hvor ville vi være i dag? Kilderne er klare: Årtier med lobbyisme, finansierede tænketanke og bevidst vildledning har kostet os dyrebar tid. Spørgsmålet er, hvad vi gør nu. Her en velunderbygget dokumentar fra FRONTLINE PBS i tre afsnit. 1: Denial - https://www.youtube.com/watch?v=QAAbcNl4Lb8 2: Doubt - https://www.youtube.com/watch?v=qMe-BYUIPLU 3: Delay - https://www.youtube.com/watch?v=R8UOJqs5F9Q Se og lyt til ai-videopræsentation på 7 minutter med essensen af dokumentaren: https://notebook.google.com/notebook/51637669-b0e5-4d8e-b218-ae09aca68aa0/artifact/3828eb53-d6c5-49c7-954f-f2dfa5ef8cfe

“Fint – Så Klar Jer Selv” er en direkte og provokerende dansk protestsang om landbrugets betydning for hele samfundet. For det er nemt at kritisere landbruget. Det er nemt at kræve flere regler, flere afgifter og flere begrænsninger. Men hvad sker der, hvis landmanden en dag siger: “Fint – så klar jer selv.” Hvem leverer halmen til varmeværkerne? Hvem leverer råvarer til biogassen? Hvem passer naturarealerne? Hvem stiller jorden til rådighed for solceller og vindmøller? Hvem har maskinerne, erfaringen og beredskabet, når der skal handles hurtigt? Og ikke mindst: 🌾 Hvem producerer maden? Landbruget er meget mere end det, vi ser på tallerkenen. Det er arbejdspladser, lokalsamfund, energi, naturpleje, beredskab og dansk fødevareproduktion. Sangen er ikke et forsvar for, at landbruget skal være hævet over regler eller ansvar. Selvfølgelig skal landbruget udvikle sig og tage hensyn til dyr, natur og miljø. Men der er forskel på fornuftig regulering og konstant at gøre det sværere at drive et erhverv – og bagefter undre sig over, at færre vil gøre det. Så måske er spørgsmålet ikke kun, hvad landbruget koster samfundet. Måske skal vi også spørge, hvad det koster samfundet, hvis landbruget ikke længere kan levere. Du er velkommen til at like og kommentere✍️ #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.

Sakset fra et anden medie. Men der blir nok travlt ved håndvasken fra både landbrug, politi og skat. Det korte svar er ja, der skal betales moms og told (hvis importeret fra lande uden for EU). Hvad traktoren bruges til (demonstration eller trafikchikane), fritager den ikke fra de generelle afgifts- og skatteregler. Dog har det faktum, at den bruges til demonstrationer og kørsel på offentlig vej (f.eks. vejbortblokering eller protestkørsel), afgørende betydning for momsfradrag, vægtafgift og registreringsafgift: 1. Told og importmoms * Import fra udlandet: Importeres traktoren fra et land uden for EU (f.eks. Norge, UK eller USA), skal der altid betales told og 25% importmoms ved grænsen, uanset hvad køretøjet skal bruges til. * Køb i Danmark / EU: Ved køb i Danmark eller et andet EU-land lægges der almindelig 25% moms på købsprisen. 2. Momsfradrag (Private vs. erhvervsmæssig kørsel) * Ingen momsfradrag til privat eller politisk brug: En virksomhed eller et landbrug kan kun fratrække købsmomsen, hvis traktoren anvendes til momspligtig erhvervsmæssig drift (f.eks. dyrkning af jorden eller entreprenørarbejde). * Privat eller ulovlig brug: Bruges traktoren til private formål, politiske demonstrationer eller ulovlige aktioner (som trafikchikane), betragtes det ikke som en momsfri erhvervsudgift. Man kan derfor ikke løfte momsen, og har man trukket den fra i en virksomhed, skal momsen efterreguleres og indbetales til Skatteforvaltningen. 3. Vægtafgift og registreringsafgift Traktorer er som udgangspunkt fritaget for registreringsafgift, men brugen af traktoren på offentlig vej afgør afgifterne: * Erhvervs-/Landbrugstraktor (Godkendt traktor): Betaler en minimal vægtafgift, men må juridisk set kun anvendes til transport af egne produkter eller direkte tilknyttet landbrugs-/skovbrugsdrift. * Kørsel til demonstrationer / på offentlig vej: Hvis traktoren benyttes til kørsel på offentlig vej, der falder uden for den tilladte erhvervsmæssige brug (som fx protestkørsel, trafikblokader eller privatkørsel), skal den registreres med almindelige nummerplader og betale fuld vægtafgift (som opgøres efter bilens tilladte totalvægt). 4. Bøder og sanktioner ved trafikchikane Bliver en traktor brugt til ulovlig trafikchikane eller blokering af veje: * Kan ejeren risikere efteropkrævning af manglende afgifter og moms fra Skattestyrelsen, hvis køretøjet er registreret under fordelagtige landbrugsvilkår. * Politiet kan udstede bøder for overtrædelse af færdselsloven, og køretøjet kan i grove tilfælde beslaglægges.

I stedet for at bruge tonsvis af kroner på at udvikle og udregne momsnedsættelse og belaste både producenter samt supermarkeder med ekstra administrationsomkostninger. Hvorfor øger de ikke bare personfradraget, så de der få penge har mærker det tydeligere end dem der har mange penge til sig selv hver måned? Så slipper man for at rører ved momsen, skatten og afgifterne og lur mig, sættes momsen ned, så lader supermarkederne nok alligevel en pakke smør koste 30,- 🙃

Ja ja Salling group.. Jeres troværdighed kan være på et meget lille sted.... Under Corona perioden, lod Politikerne forretningerne sætte priserne op, for at redde forretningerne. De fik lov til det mod at love at priserne ville blive sat ned til samme niveau som FØR corona perioden. Og hvad skete der? Ingen priser faldt til samme niveau som før corona. Det var lige præcis det mange af os råbte om at man ikke skulle gøre, for forretningerne ville ikke sætte priserne ned bagefter. Og hvem fik ret? Det gjorde dem der stod og råbte op om at man skulle lade være med at lave den aftale. Det bliver akkurat det samme igen. Når de fjerner afgifterne på nogle fødevarer, så finder butikkerne en undskyldning for at sætte prisen tilsvarende op. Det kræver altså ikke en psykologisk ej heller en matematisk afhandling at regne det ud. At vi så har en Statsminister der står og er fuldstændig enten total ligeglad eller bare er meget blåøjet og ikke kan huske tilbage til Corona perioden og de aftaler hun selv indgik med erhvervslivet, udviser en eklatant naivitet. I forgårs hørte jeg hende stå og sige ”At vi må kunne lave en aftale med erhvervslivet om at de ikke sætter priserne op, og så håbe de overholder den..” Det er jo til grin, at hun fortsætter med at være så dum.. for man er dum hvis man tror at erhvervslivet overholder en aftale, hvor de rent faktisk ser en mulighed for mere omsætning…. Det handler om p.e.n.g.e. intet andet. Ren kapitalisme. Vi har faktisk set det scenarie før. Da man fjernede punktafgiften for bl.a. CD’ere/LP’ere i 90’erne. Der gik ikke lang tid før butikkerne satte prisen op så CD’ere kostede akkurat det samme som før punktafgiften blev fjernet. Vi har set det med fedt afgiften, sukkerafgiften på Sodavand osv. Man er enten inkompetent eller voldsom naiv hvis man tror at sunde fødevarer forbliver billigere. Det kommer ikke til at ske, det er penge det drejer sig om, ren og rå kapitalisme, mere vil have mere. I min optik, er det inkompetent at gøre det. I øvrigt, er det ikke lidt ironisk at vi glædeligt betaler 2,75 kr for et æble? Eller 3.75 for en pære? Alt sammen produceret i Danmark og Noget naturen i bund og grund giver os gratis….? Det samme med kartofler osv. Jeg ved godt det er Enhedslistens forslag, og jeg finder det vildt sympatisk – men hvis ikke der følger et stykke lovgivning med der forbyder firmaerne at sætte priserne op på frugt og grønt, så er det fuldstændig til grin. Og det er vores Politikere også. Jeg vil råde alle der kan, til at droppe de store forretninger, find en gårdbutik eller to og støt op om de små – eller køb et stykke jord, og begynd at blive selvforsynende. Slå dig sammen med en anden køb/lej noget jord, dyrk de ting du skal bruge, og sælg det der er tilovers. https://www.bt.dk/dagligvarer/eksklusivt-til-bt-danmarks-foerende-dagligvareboss-kommer-med-garanti

Fra midten af december vil Etihad Airways etablere en rute fra Gøteborg til Abu Dhabi i De Forende Arabiske Emirater. Selskabet flyver allerede til Abu Dhabi fra København. Passagerafgift: For lidt mere end et år siden valgte den svenske regering at afskaffe passagerafgiften, og det er muligvis en af årsagerne til, at den vestsvenske lufthavn nu kan lande en rute til De Forenede Arabiske Emirater, der styrker regionens tilgængelighed til både Asien og Australien.

Danmark som frontløber i EU’s genopretningsplan - Vi accelererer nu implementeringen af grønne løsninger og positionerer Danmark som Europas foretrukne partner inden for cirkulær økonomi og digitalisering. Danmark skriver EU-historie som den første medlemsstat, der når 100 % målopfyldelse af NextGenerationEU. Med Kommissionens godkendelse (30. juni 2026) af den sidste udbetaling på €359 mio. (€1,63 mia. totalt), har vi indfriet samtlige 79 mål før deadline i august. Det cementerer vores position som Unionens grønne førerhund. Resultaterne transformerer nu dansk økonomi og hverdag: Grøn transport: Over 250.000 nulemissionsbiler er på vejene via strategiske afgiftslempelser. Energieffektivitet: 28.000 husstande har skiftet til grøn varme, og 11.500 boliger er energirenoveret. Fremtidens kompetencer: Vi sikrer væksten via 48 skoler med nyt udstyr, 34 institutioner med kompetenceløft af lærere og 25 med nye grønne kursusforløb. Da NextGeneration EU Recovery and Resilience Plan-faciliteten først lukker ultimo 2026, giver vores hurtige eksekvering dansk erhvervsliv et forspring på to år. Det understreger, at omstillingen er en reel vækstmotor. Momentet er tårnhøjt. Nu hvor den grønne og digitale infrastruktur er rullet ud, hvordan vil vi som borgere og virksomheder udnytte dette forspring til at skabe fremtidens bæredygtige vækst i vores egen hverdag? Læs alle detaljerne om den danske genopretningsplan her: https://ec.europa.eu/commission/presscorner/api/files/document/print/en/ip_26_1486/IP_26_1486_EN.pdf

Klimagæld - klimaets sande pris Hvis hver eneste beslutning, vi tager i dag, bærer en usynlig gæld til fremtiden, er vi så villige til at ændre vores definition af, hvad ting egentlig "koster"? Vi besidder i dag en præcision i vores værdiansættelse af klimaskader, som var utænkelig for blot få år siden. Vi kan nu forbinde specifikke udledninger fra lande, virksomheder og personlige livsstilsvalg direkte til konkrete økonomiske tab på tværs af kloden. Når vi smider vores husholdningsaffald ud, betaler vi typisk en renovationsafgift for, at nogen henter det og opbevarer det sikkert. Men med drivhusgasser har vi i årtier gjort det modsatte: Vi har udledt "atmosfærisk affald" uden at betale regningen. Hver gang vi udleder et ton CO2, stifter vi i virkeligheden en økonomisk gæld, som andre skal betale i form af ødelagte høstudbytter, sundhedsudgifter og tabt økonomisk vækst. Denne viden tvinger os til at genoverveje klimaretfærdighed. Hvis vi anerkender, at fortidens udledninger er ubetalte regninger, der fortsætter med at vokse i atmosfæren, må det ændre alt – fra international klimafinansiering til de valg, vi træffer i hverdagen. Studiet fra Burke et al. (2026) redefinerer fundamentet for klimaerstatning (Loss & Damage). ( se link til fulde rapport i kommentarfelt) Ved at koble emissioner direkte til BNP-vækstrater – ikke blot niveauer – dokumenteres en benhård økonomisk kausalitet: Temperaturstigninger rammer selve vækstevnen, hvilket får de økonomiske skader til at akkumulere eksponentielt over tid. Hvis du vil høre en ai-videopræsentation af rapporten ( 6 minutter) : https://notebooklm.google.com/notebook/b64647d5-fb6e-4816-a0d5-b3e872fb6fb4/artifact/78241f2e-072f-4630-afd3-a225d9b68198 Link til rapport : https://www.nature.com/articles/s41586-026-10272-6