Tusindvis af maskiner arbejder nu skjult under havets overflade – og det kan få konsekvenser for fremtidens energiforbrug! 🧐 Kinesiske ingeniører har sænket næsten 2000 servere ned på havbunden og koblet dem direkte til havvindmøller – alt sammen for at løse et voksende problem, som AI og streaming kun gør større. 🤔 På land: Det koster det strøm i enorme mængder, hver gang vi streamer film, bruger AI-chatbots eller bare tjekker en rejseapp. - Og bag kulissen står datacentre på land og arbejder på højtryk – og sveder. De sluger både strøm og ferskvand for at holde serverne kølige, og regningen bliver kun større i takt med, at kunstig intelligens og cloud-tjenester vokser. #Socii #AI_Streaming #strømforbrug #KunstigIntelligens #CloudGTjenester

Klimaholdninger i Danmark – Potentialet bag tallene Den største barriere for grøn omstilling findes ikke i teknologien – den findes i vores (fejlagtige) billede af hinanden. At forstå den kollektive bevidsthed er en strategisk nødvendighed for enhver beslutningstager. Klimarådets analyse "Klimaholdninger i Danmark" (maj 2026) punkterer myten om en uforeneligt splittet befolkning og kortlægger det reelle fundament for fremtidens implementeringskraft. Her er de tre mest kritiske indsigter, der bør ændre din tilgang: Den usynlige opbakning: Vi lider af "pluralistic ignorance". Vi undervurderer systematisk hinandens villighed til at bakke op om især lokale VE-projekter som vindmøller og solceller. Som ledere skal vi aktivere den tavse majoritet for at skabe fremdrift. Retfærdighedsparadokset: Der er massiv støtte til "forureneren betaler"-princippet, men skepsis over for de afgifter, der implementerer det. Nøglen til accept er at forbinde det populære princip direkte med den konkrete effekt og en fair byrdefordeling. Myten om polarisering: Analysen viser, at de fleste danskere befinder sig i midten af spektret med moderate holdninger. Kun et minimalt segment er reelle modstandere. Frygten for konflikt er derfor ofte en større barriere end den reelle modstand. Fra data til fortælling Succesfuld klimahandling handler i dag mere om psykologi og kommunikation end om teknologi. Vi vinder ikke ved blot at præsentere mere data; vi skal bygge samlende fortællinger, der kobler omstillingen til identitet, håb og fællesskab. Som ledere skal man bruge sociale normer til at "normalisere" det grønne valg. Ved at synliggøre den brede opbakning og sikre reel inddragelse kan vi fjerne den psykologiske modstand og øge organisationens eller lokalsamfundets implementeringskraft markant. Læs hele analysen her: https://klimaraadet.dk/da/analyse/klimaholdninger-i-danmark

TEKNISK BUREAUKRATI BREMSER ENERGISIKKERHEDEN MIDT I EN GLOBAL KRISE Mens Hormuz-krisen sender energipriserne på himmelflugt og gør energiuafhængighed til et spørgsmål om national sikkerhed, udspiller et strategisk paradoks sig i Hallendrup. Her har seks fabriksnye Vestas-møller (V136, 4,5 MW) været tvunget til stilstand af Energinet. De snurrer nu kun på en midlertidig dispensation – en kortsigtet lappeløsning, der ikke fjerner den underliggende regulatoriske barriere for fremtidige projekter. 3 vigtige pointer Tekniske barrierer som de facto stopklods: Energinets implementering af RfG-kravene (Requirements for Generators) er p.t. de strengeste i Europa. Problemet er fundamentalt: Der findes i dag ingen vindmøller på markedet, som fuldt ud kan leve op til disse danske særkrav. Det svarer til at kræve en teknologi, der endnu ikke er opfundet. Geopolitisk selvmål: Når blokaden af Hormuzstrædet gør uafhængighed af fossil energi til en bunden politisk opgave, er teknisk overimplementering i Danmark en strategisk risiko. Vi bremser den grønne omstilling indefra, netop som vi har mest brug for hastighed. Forsyningssikkerhed eller "gold-plating"? Energinet begrunder kravene med frygten for kaskadeudfald, som man så i Iberia i 2025. Men i branchen ses dette i stigende grad som en undskyldning for teknisk overimplementering af EU-standarder. Energinet har indkaldt til møde den 10. juni – det bliver lakmustesten for, om man vil udvise reel fleksibilitet. Denne sag er et wake-up call. Danmark risikerer at tabe sin grønne førertrøje og skade vindindustriens eksportpotentiale, hvis tekniske specifikationer bliver uoverstigelige mure fremfor standarder. Vi har ikke råd til, at bureaukratiet vinder over energisikkerheden. Netstabilitet er afgørende, men det må aldrig blive en stopklods for den nødvendige udbygning. Læs hele historien hos Finans her: https://finans.dk/erhverv/ECE19315226/midt-i-hormuzkrisen-krav-fra-energinet-stopper-nye-vindmoeller-i-danmark/

19% er ikke nok Europæisk vindenergi status 2024 frem mod 2030 Vind dækkede 19% af EU’s elforbrug i 2024, men vi er bagud. Vi har kurs mod 351 GW i 2030, hvilket er langt fra målet på 425 GW – et mål, der i forvejen er reduceret fra de oprindelige 440 GW. Her er de vigtigste strategiske indsigter fra WindEurope-rapporten: Rekordhøje investeringsbeslutninger: Selvom onshore dominerede med 84% af de 16,4 GW nye installationer, er det reelle signal rekorden i Final Investment Decisions (FID) på €33 mia. Investeringslysten er massiv, men netflaskehalse er nu industriens største barriere for skalering og europæisk konkurrenceevne. Repowering som strategisk genvej: I 2024 blev 1,6 GW repoweret. Det er en matematisk vinder: En gennemsnitlig tredobling af produktionen med 25% færre turbiner. Det løser både behovet for mere strøm og udfordringer med lokal modstand. Den tyske benchmark: Tyskland tillod rekordhøje 13,8 GW i 2024 ved at implementere princippet om ”Overriding Public Interest”. Det er den guldstandard for hurtig eksekvering, som resten af Europa skal måle sig med. Danmarks situation - repowering en overset mulighed Med en vindandel på 56% er vi i front, men vi har en af Europas ældste flåder. Løsningen for Danmark kunne være en tredobling af produktionen med færre møller: Ved repowering udskiftes ældre møller med moderne vindmøller, der er langt mere kraftfulde og effektive. På grund af store teknologiske fremskridt fører dette til, at man i gennemsnit tredobler elproduktionen, samtidig med at antallet af vindmøller reduceres med 25 % De bedste vindplaceringer: De ældste vindmølleparker er ofte bygget på de mest optimale steder med de bedste vindressourcer. Genbrug af eksisterende infrastruktur: Meget af den fysiske infrastruktur, såsom veje, kabler og transformerstationer, er allerede etableret og kan ofte genbruge Hurtigere godkendelsesprocesser: Fordi anlægget og infrastrukturen i forvejen findes, bør processen med at indhente nye tilladelser tage kortere tid og være mere effektiv sammenlignet med at bygge helt nye vindmølleparke Dyk ned i tallene og de strategiske fremskrivninger i rapporten. Læs mere: https://windeurope.org/data/products/wind-energy-in-europe-2024-statistics-and-the-outlook-for-2025-2030/

En lang artikel om at vi skal se at komme i gang med at sætte vindmøller op. Jeg mener de er helt galt på den, de nævner dårligt nok elefanten i rummet! Efter min mening er udbygningen af el-nettet det aller første der skal gøres. Der skal ikke startes nogle større projekter før el-nettets infrastruktur er helt klar til den forøgede belastning, og allerhelst med en overkapasitet så nettet er tilstrækkeligt resilient til at kunne tåle kraftige ændringer i nettets funktion uden at gå ned. https://www.dr.dk/nyheder/indland/vi-skriger-paa-billig-energi-men-bygger-naesten-ingen-vindmoeller-paa-land

Hvorfor bygge Danmark kun 8 vindmøller i 2025? Udbygningen af vindmøller på land i Danmark er bremset kraftigt op på grund af en række økonomiske og politiske udfordringer. I 2025 blev der blot opført otte nye landvindmøller, og når man modregner de ældre møller, der blev taget ned, steg den samlede kapacitet kun med 3 MW. Ifølge kilderne skyldes stilstanden primært følgende faktorer: Eksplosiv stigning i omkostninger: De politisk pålagte omkostninger til at etablere nye vindmølleprojekter er steget med over 3.500 procent inden for blot få år. Derudover er udgifterne til at blive koblet på elnettet en byrde, som anbefales lempet. Dårlig rentabilitet på grund af negative elpriser: Mange timer med negative elpriser presser indtjeningen og rentabiliteten for de udviklere, som investerer i og opstiller vindmøller på land. Mangel på en elektrificeringsplan og nye elforbindelser: For at sikre efterspørgslen på den grønne strøm, skal forbruget og byggeriet af nye elforbindelser markant op i tempo. Green Power Denmark påpeger, at der i øjeblikket mangler en samlet plan for elektrificeringen af Danmark. Utilstrækkelige incitamenter til kommunerne: Kommunerne spiller en afgørende rolle i at finde plads til vindmøller, og det anbefales, at de får en større del af de økonomiske gevinster (skatteindtægterne) for at lægge jord til. Arealudfordringer: Danmark er et lille land, hvilket gør det nødvendigt at udnytte arealerne til flere formål. For at løse pladsmanglen foreslås det blandt andet at samtænke opstillingen af vindmøller med etableringen af ny produktionsskov i forbindelse med den grønne trepart. Kilde https://greenpowerdenmark.dk/nyheder/vindmoellelandet-ikke-laengere-opfoerer-vindmoeller-paa-land og https://greenpowerdenmark.dk/fakta-om-groen-energi/energibarometer-2025

Opråb om nødvendigheden af et kursskifte i forvaltningen af de danske farvande. Tænketanken Hav belyser den massive vækst i råstofindvinding til havs, som er steget med ca. 80 % siden 1990. Den omfattende udvinding af sand og grus truer havmiljøet ved at ødelægge vigtige levesteder for planter og dyr på havbunden. Efterspørgslen på sand og grus fra havet stiger af en række samvirkende årsager, der både knytter sig til klimaet og samfundets generelle udvikling: 1) Høj aktivitet i bygge- og anlægsbranchen: Råstoffer fra havet er helt afgørende for bygge- og anlægsprojekter, og branchens aktivitet er en af de primære drivkræfter bag den stigende efterspørgsel. Forbruget i anlægs- og byggebranchen forventes alene at stige fra 36 mio. m³ i 2021 til 40 mio. m³ i 2040. 2) Kystsikring som følge af klimaforandringer: Klimaforandringerne skaber øget erosion langs de danske kyster, hvilket betyder, at der er et stigende behov for kystsikring. I dag anvendes hele 50-60 % af råstofferne fra havet netop til sandfodring for at beskytte kysterne. 3) Udbygning af grøn infrastruktur: Den grønne omstilling kræver store mængder råstoffer til etablering af blandt andet nye vindmøller og udbygning af fjernvarmenettet. 4) Knaphed på råstoffer på land: Der er faldende tilgængelighed og stigende rift om råstofressourcerne på land i visse dele af Danmark. Denne mangel på landjorden er med til at skubbe indvindingen ud på havet. Kilde : https://www.taenketankenhav.dk/indlaeg/r%C3%A5stofindvinding-p%C3%A5-havet---hovedkonklusioner

https://www.dr.dk/nyheder/seneste/klimaminister-om-vindmoelleaftale-et-kaempe-kraftvaerk-europa

“…Der Nordschleswiger, Monika Thomsen, prøver på at forsvare Jørgen Popp Petersen, når denne føler sig ramt af kritik p.g.a. borgmesterens uklare gebærden over forholdene med hensyn til VE-problematikken. (180m høje vindmøller, m2 store områder såkaldte jernmarker).“ https://www.nordschleswiger.dk/de/leserbriefe/prover-forsvare-popp