Jeg kan næsten ikke tro mine egne øjne, er der virkelig skubbet så meget i gang? 💚💚💚 https://nyheder.tv2.dk/live/politik/2026-09-30-firepart-om-fremtidens-griseproduktion?entry=f1e74912-2468-4ffd-88a7-7f58eef17a34

Fremtidens råstof i bæredygtigt byggeri - Den eksisterende bygningsarv er vores vigtigste og mest værdifulde råstof. En ny kortlægning fra BUILD (Aalborg Universitet, 2026) for Social- og Boligstyrelsen viser, at der årligt skifter ca. 2,0 mio. m² bygningsareal anvendelse i Danmark. Selv når der tages højde for BBR-datagrundlagets usikkerheder, matcher omdannelsesbølgen de årlige nedrivninger på 2,2 mio. m² og udgør en afgørende drivkraft i forhold til nybyggeriet (4,2 mio. m² i 2025). 3 strukturelle tendenser for ejendomsbranchen Core investeringsstrategi 57 % af skiftene sker i ejendomme over 1.000 m², og 53 % ledsages af større ombygninger. Transformation er dermed rykket fra en niche disciplin til en central, institutionaliseret investeringsstrategi. Erhverv bliver til boliger Arealer flytter fra udtjente funktioner som undervisning/forskning (-100.000 m²/år), kontor (-70.000 m²/år) og detail (-70.000 m²/år) over mod boligsektoren. Sparret indlejret CO2 Omdannelse fra ikke-boligformål tilfører 203.400 m² nyt boligareal årligt – svarende til 11 % af alt nybyggeri af boliger. Det repræsenterer en markant CO2-besparelse ved at undgå nye fundamenter og råhuse. I en tid med ressourceknaphed og strenge klimakrav skal vi stoppe med per automatik at bygge og støbe nyt. Læs mere: https://vbn.aau.dk/ws/portalfiles/portal/855752193/BUILD-Notat_Kortl_gning_af_anvendelsesskift.pdf Fakta: Hvert år undergår en stor del af den danske bygningsmasse en usynlig forvandling. Ifølge data fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) for perioden 2023–2025 skifter cirka 2 millioner m² bygningsareal anvendelse om året. Dette svarer til omkring 0,3% af den samlede danske bygningsbestand på 682 millioner m². For at sætte det i perspektiv Nedrivninger udgør cirka 2,2 millioner m² årligt. Nybyggeri udgør cirka 4,2 millioner m² (i 2025). Tilbygninger udgør cirka 0,7 millioner m² årligt. Det betyder, at omfanget af bygninger, der omdannes og genbruges, er næsten på højde med det areal, vi river ned. Når bygninger skifter identitet: Transformation og genbrug i Danmark Se, læs, lyt og lær lektion ( bedst på pc pga læringselementer) https://notebook.google.com/notebook/5d2a6ea5-341b-4658-a5aa-a4d1dd19456e/artifact/cfee3976-8746-478d-87c5-e4b8f9e999d8

Forslag om nulemissionszone på Vesterbro er blevet stemt igennem i udvalg. Det mangler endelig godkendelse. Et flertal i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget i Københavns Kommune har mandag eftermiddag vedtaget nulemissionszonen. Benzin- og dieselbiler bliver formentlig i fremtiden et mere sjældent syn i den københavnske bydel Vesterbro. https://www.berlingske.dk/danmark/koebenhavnsk-bydel-naermer-sig-afsked-med-benzinbiler

Kampen om Grønlands fremtid... samarbejdet er nu i diplomatiets hænder. 😉 Mette Frederiksen afslører, hvad Trump sagde til hende efter underskrivelsen... læs selv.

🌿 Vil du bruge din praktik på kommunikation, events og en grønnere fremtid? Hos Danmarks Naturfredningsforening søger ungdomsbevægelsen FLOR to praktikanter med interesse for enten kommunikation eller events. Som praktikant bliver du en del af arbejdet med at engagere unge, styrke frivillige fællesskaber og sætte natur og biodiversitet på dagsordenen. 📍 København Ø 📅 Opstart januar/februar 2027 📆 Ansøgningsfrist: 1. november 2026 – samtaler afholdes løbende Læs mere via linket: https://studerendeonline.dk/job/3121465/ #praktik #praktikplads #kommunikation #events #natur #grønomstilling

📌 Folkepensionister er også mennesker... og vi udgør over er million stemmeberettigede ved næste Folketingsvalg! Folkepensionisterne er ved lov, sikret en værdig alderdom på folkepension - men det holder ikke i virkeligheden. Udviklingen i folkepensionen halter bagud i reguleringen med to år, i forhold til resten af samfundet og det er KATASTROFALT, i en tid med hastigt ukontrollerbar inflation - det skal både ændres og udlignes økonomisk nu! At regulere folkepensionen direkte efter de offentligt ansattes lønudvikling, frem for den generelle lønudvikling på hele arbejdsmarkedet er et forslag, der jævnligt dukker op i den politiske debat, om fremtidssikring af pensionisternes købekraft. I dag reguleres folkepensionen og andre overførselsindkomster via satsreguleringsprocenten, som er baseret på den gennemsnitlige lønudvikling på hele det private og offentlige arbejdsmarked (dog med to års forsinkelse) og den forsinkelse skal sagt fjernes! Hvis man udelukkende koblede folkepensionen til de offentlige lønninger, ville det ændre dynamikken på flere områder: Direkte lighed med velfærdsmedarbejdere vil sikrer, at pensionisterne følger de faggrupper, der holder velfærdssamfundet i gang (fx sygeplejersker, pædagoger og SOSU'er). Hvis disse grupper får et lønløft, stiger pensionen tilsvarende. De offentlige overenskomster forhandlinger er meget synlige i mediebilledet. Det ville gøre det meget tydeligt for pensionisterne, hvad de kan forvente i regulering. Udfordring er dog stadig, en udligningen mellem den private- og den offentlige sektor. Gabet til det private arbejdsmarked: Lønudviklingen i den private sektor er historisk set ofte steget hurtigere end i den offentlige sektor. Hvis de offentlige lønninger sakker bagud i forhold til de private, vil folkepensionisterne også gøre det, hvilket kan udhule deres reelle købekraft sammenlignet med gennemsnittet i samfundet. Periodiske udsving: Lønstigninger i stat, regioner og kommuner aftales i store klumper hvert andet eller tredje år ved overenskomstforhandlingerne. Det kan give en mere ujævn regulering af pensionen frem for den bredere, private lønudvikling, der justeres løbende hvert år. Notabene: 🤔 Skal Folketingets løn- og pensionsforhold tilpasses samfundets forhold eller omvendt? Du er velkommen til at like - kommentere✍️ og debattere. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.

📌 STOP "AI-kriminaliteten" nu - Forestillingen om, at AI-agenter vil "smadre" eller fundamentalt ændre vores samfund, er ikke længere kun science fiction – det er en reel bekymring blandt både tekno-optimister, økonomer og sociologer. Sådan overtager AI-agenten styringen af fremtidens unge, med "intelligent læring". Med AI-baserede undervisere ændres måden, elever lærer på. Fra personlige lektioner og øjeblikkelig feedback til interaktive studieværktøjer og smartere repetition - kunstig intelligens gør undervisningen til rendyrket indoktrinering. Har vi passeret "Point of no return"? Du er velkommen til at like - kommentere✍️ og debattere. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.

Hvorfor skifter tilfredse kunder bank? Den lydløse relation-dræber - hvorfor dine "tilfredse" kunder er på vej væk Tror du, at fraværet af klager er det samme som loyalitet? Pas på. Det kan være en farlig illusion. Mange virksomheder navigerer efter NPS og høje tilfredshedsscorer. Men sandheden er, at tilfredshed er en lagging indicator – et ekko af fortiden. Den virkelige fare er friktion: de små, lydløse revner i fundamentet, som varsler fremtidigt kundefrafald, længe før det ses i jeres data. Et studie af 1.425 bankkunder afslører et opsigtsvækkende "Loyalitetshul": 76 % er tilfredse. 77 % finder banken troværdig. MEN: 20 % overvejer aktivt at skifte – og kun 32 % vil anbefale dem. Hvad sker der? Relationen skifter karakter. Den går fra at være normativ (baseret på tillid) til at være kalkuleret (baseret på pris og bekvemmelighed). Kunden bliver ikke, fordi de vil – de bliver, fordi de endnu ikke har fundet en rationel grund til at gå. Her er de 3 største friktionspunkter, der dræber relationen i det stille: 1) Kanal-fragmentering Når den digitale oplevelse og den personlige rådgivning ikke taler sammen. Hvis din rådgiver ikke ved, hvad kunden lige har gjort i appen, føles det som et tab af relationel forståelse. 2) Rolleuklarhed Er du en partner eller en sælger? Når kunden begynder at tvivle på dine intentioner, stopper de med at lytte og begynder i stedet at "teste markedet". Tilliden erstattes af strategisk adfærd. 3) Den latente fase Den farligste fase er den, hvor kunden oplever irritation og øget egenindsats, men ikke siger noget. Når de endelig klager, er de ofte allerede i dialog med din konkurrent. Hvordan neutraliserer du friktionen? Det handler ikke om de store armbevægelser, men om at fjerne de små gnidninger A) Hastighed: Responstid skal matche situationens betydning. B) Kompetence: Transparens bygger mere tillid end at lade som om, man har alle svar. C) Relevans: Proaktiv kontakt skal skabe værdi – ellers er det bare støj. Spørgsmålet er ikke, hvor tilfredse dine kunder er lige nu. Spørgsmålet er: Måler I på tilfredshed, eller måler I på den underliggende friktion, der er ved at udhule jeres forretning? Kilde: https://journals.ucn.dk/index.php/perspektiv/article/view/644 Burgdorff Porsborg Jensen, K., Møller Nielsen, S., Højmark Sørensen, M., & Wædeled Andersen, M. (2026). Forventningsbrud i kunderelationen : Perspektiver på begrebet friktion og de potentielle relationelle konsekvenser i kunde-bankrelationen. UCN Perspektiv, (19), 30–40.

Er dit uddannelsesbevis forældet, før blækket er tørt? Forestil dig en verden, hvor de kompetencer, du kæmpede for at tilegne dig, mister værdi i takt med, at AI transformerer din arbejdsplads. Det er ikke en dystopisk fremtidsvision – det er den virkelighed, vi står i lige nu. Det traditionelle, lineære uddannelsessystem er ved at knække. Vi kan ikke længere nøjes med at "lære noget én gang for alle". Vi har brug for en cirkulær læringsinfrastruktur. "Introduktion til fremtidens læringsinfrastruktur" ( link til læringslektion nederst i artiklen) , dykker vi ned i, hvordan vi går fra statiske eksamensbeviser til et levende økosystem af kompetencer. Hvad kan du lære om Fra Lineær til Cirkulær: Forstå hvorfor den gamle model dør, og hvordan et feedback-loop mellem arbejdsmarkedet og uddannelse er den eneste vej frem. Globale Pionerer: Se hvordan lande som Singapore, Sverige og Tyskland allerede genopfinder finansiering af livslang læring. (Spoiler: Det handler ikke kun om kursusgebyrer, men om at finansiere selve tiden til at omstille sig). AI-Literacy vs. AI-Fluency: Det er ikke nok at vide, hvad ChatGPT er. Du skal lære forskellen på generel digital dannelse og den dybe, fagspecifikke AI-fluency, der gør dig uundværlig i dit fag. Hybrid Intelligens & Håndelag: Hvordan sikrer vi, at de faglærte ikke mister deres kritiske dømmekraft, når AI begynder at stille diagnoserne? Vi ser på, hvordan vi kombinerer menneskelig erfaring med maskinel hastighed. Hvorfor er det her vigtigt for dig? Uanset om du er leder, underviser, beslutningstager eller professionel, er forståelsen for skills-first tilgangen og de nye læringsmodeller afgørende for at forblive relevant i en AI-drevet økonomi. Se, læs, lyt og lær - link til læringssektionen ( skal gennemføres på pc'er for at få de digitale elementer med) : https://notebook.google.com/notebook/75c59cf7-1eb0-442d-8814-cb3609c8170b/artifact/2456bc48-3809-4382-aee4-88f58372e92b Læringslektionen er inspireret af Hanne Shapiro : https://lnkd.in/p/eecmx6jU

Fra vindpioner til grøn supermagt - 5 ting der vil overraske dig ved Danmarks energiplan Danmark er ikke længere bare et land med mange vindmøller. Vi er i gang med en teknologisk transformation, der rækker langt ud over de hvide vinger på horisonten. I 2024 satte vi rekord: 88,4 % af vores netto-elproduktion kom fra vedvarende kilder – den højeste andel i hele EU Men hvordan holder vi systemet kørende? Her er 5 ting, du skal vide om rejsen mod 2027 og frem: Acceleration Ambitionen er rykket. Vi sigter mod netto-nul i 2045, hvilket tvinger industrien til eksponentiel innovation. Energidemokrati Via VE-loven kan du som nabo blive medejer af lokale projekter (min. 20 %). Modstand bliver til medejerskab. Net-paradokset Vi producerer så meget strøm, at kablerne under jorden kæmper for at følge med. Fremtidens sejre vindes i det intelligente elnet. Brint-motorvejen "Syvtallet" – vores brint-backbone – skal forbinde os med Tyskland i 2031 og gøre os til Europas grønne kraftcenter. Din opsparing er motoren Det er ikke kun staten. Danskernes pensionskasser har allerede investeret hundreder af milliarder i den grønne omstilling. Vi er gået fra at kigge på vejret til at kontrollere og eksportere energien. Er vi klar til at eje fremtiden sammen? Renewable Energy Laws and Regulations 2027 https://iclg.com/practice-areas/renewable-energy-laws-and-regulations/