• Dagens Arne :

    I min egen fjerne oldtid
    var vi samlere og strejfere.
    Vi fangede dafnier i mosehuller
    klatrede i træer
    og udforskede kældre og kloakker.
    Vi dukkede os for parkbetjente
    og klatrede over plankeværker
    med lommerne fulde af umodne blommer.

    De voksne snakkede timer igennem
    over kaffe og blødt brød.
    De diskuterede politik
    og talte om bøger, de havde læst.
    De genopfriskede familieminder
    og gav hinanden råd om
    hvad de skulle stille op med deres små bavianunger.

    Når vi besøgte de gamle
    gik vi ned med skraldespanden fra femte
    og kom op til en gul sodavand
    og familiealbummer i plys og fløjl
    med billeder af mænd med store overskæg
    og damer i sorte kjoler.

    Men vi var ikke gode forbrugere
    Vi købte aldrig nyt
    Mødrene lappede og stoppede det gamle tøj
    Vi lavede vores eget legetøj
    Børnebøger og tøj gik i arv
    Det kunne jo aldrig gå.

    Nu anbringer vi børnene i institutioner.
    Den, der ikke skriger højt,
    kan tisse i bukserne.
    Hvis pædagogerne skal se dig
    skal du stille dig op på en stol
    De første tre ord, du lærer, er:
    Mig mig mig.

    De gamle er stuvet af vejen
    og sidder på små kamre
    og kigger ind i væggen
    til de dør
    Så brænder vi dem
    og et par år efter
    sløjfer vi gravstedet.
    Vi nåede jo alligevel aldrig
    at komme der.

    Vi har altid travlt
    Der er så meget, vi skal nå
    og så meget, vi skal købe.
    Hvis ikke vi kan få
    det perfekte liv
    med to perfekte børn
    kan vi købe noget, der ligner.

    Vi er gift med arbejdet
    og når vi er arbejdet utro
    med hinanden
    har vi dårlig samvittighed.
    Det skal overstås i en fart
    Arbejdet kalder.

    Vi har ikke plads
    til alle de ting, vi køber,
    så vi kasserer dem hurtigt igen.
    Så bliver der plads til flere,

    Vi har ikke tid
    til hinanden
    Vi skal skynde os gennem livet
    Vi skal på ferie fire gange om året
    Vi skal huske at dyrke motion
    Vi går til livet
    med sammenbidt energi
    Det skal jo gøres
    Vi skal bare have det overstået.

    ©Arne Herløv Petersen
    Dagens Arne : I min egen fjerne oldtid var vi samlere og strejfere. Vi fangede dafnier i mosehuller klatrede i træer og udforskede kældre og kloakker. Vi dukkede os for parkbetjente og klatrede over plankeværker med lommerne fulde af umodne blommer. De voksne snakkede timer igennem over kaffe og blødt brød. De diskuterede politik og talte om bøger, de havde læst. De genopfriskede familieminder og gav hinanden råd om hvad de skulle stille op med deres små bavianunger. Når vi besøgte de gamle gik vi ned med skraldespanden fra femte og kom op til en gul sodavand og familiealbummer i plys og fløjl med billeder af mænd med store overskæg og damer i sorte kjoler. Men vi var ikke gode forbrugere Vi købte aldrig nyt Mødrene lappede og stoppede det gamle tøj Vi lavede vores eget legetøj Børnebøger og tøj gik i arv Det kunne jo aldrig gå. Nu anbringer vi børnene i institutioner. Den, der ikke skriger højt, kan tisse i bukserne. Hvis pædagogerne skal se dig skal du stille dig op på en stol De første tre ord, du lærer, er: Mig mig mig. De gamle er stuvet af vejen og sidder på små kamre og kigger ind i væggen til de dør Så brænder vi dem og et par år efter sløjfer vi gravstedet. Vi nåede jo alligevel aldrig at komme der. Vi har altid travlt Der er så meget, vi skal nå og så meget, vi skal købe. Hvis ikke vi kan få det perfekte liv med to perfekte børn kan vi købe noget, der ligner. Vi er gift med arbejdet og når vi er arbejdet utro med hinanden har vi dårlig samvittighed. Det skal overstås i en fart Arbejdet kalder. Vi har ikke plads til alle de ting, vi køber, så vi kasserer dem hurtigt igen. Så bliver der plads til flere, Vi har ikke tid til hinanden Vi skal skynde os gennem livet Vi skal på ferie fire gange om året Vi skal huske at dyrke motion Vi går til livet med sammenbidt energi Det skal jo gøres Vi skal bare have det overstået. ©Arne Herløv Petersen
    Love
    2
    0 Kommentarer 0 Delinger 171 Visninger
  • Danskerne er klar til at ændre vaner – men ved ikke hvordan
    - læs om danskernes klimavaner

    Mange tror, at danskerne er blevet bedre til at leve klimavenligt, men sandheden er, at vi bare har flyttet vores forurening ud af landet. Vores egne vaner har ikke ændret sig nok.
    Hvis vi skal nå klimamålene, er det tid til at fokusere på, hvad vi efterspørger – altså vores egne valg som forbrugere.

    En ny undersøgelse (Aldoh m.fl., 2025) med 2.005 danskere viser, at politikerne tager fejl, når de tror, vi ikke er parate.
    Vi er faktisk villige – men vi ved ikke altid, hvad der virker bedst.

    3 vigtige opdagelser:

    Vi tror, vi står alene
    – 56 % føler et personligt ansvar for klimaet, og 44 % er bekymrede (det er højt i EU). Men vi undervurderer, hvor mange andre også gerne vil gøre en forskel.

    Vi ved for lidt om, hvad der virker
    – Kun 15 % ved, at vegansk mad har stor effekt på klimaet, mens hele 81 % tror, at affaldssortering gør den største forskel (selvom det ikke gør).

    Ansvaret betyder alt
    – Undersøgelsen viser, at følelsen af personligt ansvar er den vigtigste faktor for, om vi ændrer adfærd.

    Hvad betyder det?
    Det er sværest at ændre vaner, når det gælder kød og bilkørsel – 42 % siger, at de ikke vil skifte til mere klimavenlige løsninger her.
    Og paradoksalt nok er det især de velstillede, der er mest tilbageholdende.


    Information alene er ikke nok.
    Hvis vi skal nå i mål, skal staten gøre det lettere at træffe de rigtige valg – især hvor det er sværest. Undersøgelser som denne kan hjælpe med at designe politikker, der faktisk virker, så de grønne valg bliver de nemmeste.

    Se og hør en ai-videopræsentation af rapporten ( 9 minutter)

    https://notebook.google.com/notebook/fa55d9a9-18b6-450e-b9f9-48225ec788e9/artifact/f79b4344-e9c4-4ae9-b3e4-4991ca63ed6c

    Link til rapport : https://osf.io/preprints/psyarxiv/umqpt_v1
    Danskerne er klar til at ændre vaner – men ved ikke hvordan - læs om danskernes klimavaner Mange tror, at danskerne er blevet bedre til at leve klimavenligt, men sandheden er, at vi bare har flyttet vores forurening ud af landet. Vores egne vaner har ikke ændret sig nok. Hvis vi skal nå klimamålene, er det tid til at fokusere på, hvad vi efterspørger – altså vores egne valg som forbrugere. En ny undersøgelse (Aldoh m.fl., 2025) med 2.005 danskere viser, at politikerne tager fejl, når de tror, vi ikke er parate. Vi er faktisk villige – men vi ved ikke altid, hvad der virker bedst. 3 vigtige opdagelser: Vi tror, vi står alene – 56 % føler et personligt ansvar for klimaet, og 44 % er bekymrede (det er højt i EU). Men vi undervurderer, hvor mange andre også gerne vil gøre en forskel. Vi ved for lidt om, hvad der virker – Kun 15 % ved, at vegansk mad har stor effekt på klimaet, mens hele 81 % tror, at affaldssortering gør den største forskel (selvom det ikke gør). Ansvaret betyder alt – Undersøgelsen viser, at følelsen af personligt ansvar er den vigtigste faktor for, om vi ændrer adfærd. Hvad betyder det? Det er sværest at ændre vaner, når det gælder kød og bilkørsel – 42 % siger, at de ikke vil skifte til mere klimavenlige løsninger her. Og paradoksalt nok er det især de velstillede, der er mest tilbageholdende. Information alene er ikke nok. Hvis vi skal nå i mål, skal staten gøre det lettere at træffe de rigtige valg – især hvor det er sværest. Undersøgelser som denne kan hjælpe med at designe politikker, der faktisk virker, så de grønne valg bliver de nemmeste. Se og hør en ai-videopræsentation af rapporten ( 9 minutter) https://notebook.google.com/notebook/fa55d9a9-18b6-450e-b9f9-48225ec788e9/artifact/f79b4344-e9c4-4ae9-b3e4-4991ca63ed6c Link til rapport : https://osf.io/preprints/psyarxiv/umqpt_v1
    Like
    Yay
    4
    1 Kommentarer 0 Delinger 443 Visninger
  • Efter at EU har lempet kravene til rapportering af bæredygtighed, skærer flere virksomheder nu i ESG-budgetter og medarbejdere.

    Besparelsen bør anvendes til at optimere integrationen af ESG i salg, indkøb, innovation og risikostyring – præcis dér, hvor bæredygtighed skal omsættes til forretning.

    https://finans.dk/debat/ECE19607395/brug-friheden-til-at-goere-baeredygtighed-til-forretning/

    Efter at EU har lempet kravene til rapportering af bæredygtighed, skærer flere virksomheder nu i ESG-budgetter og medarbejdere. Besparelsen bør anvendes til at optimere integrationen af ESG i salg, indkøb, innovation og risikostyring – præcis dér, hvor bæredygtighed skal omsættes til forretning. https://finans.dk/debat/ECE19607395/brug-friheden-til-at-goere-baeredygtighed-til-forretning/
    0 Kommentarer 0 Delinger 298 Visninger
  • Europe "Scandinavian eyes" - Sprit ny single fra mægtige Europe. Fra deres kommende album "Come This Madness" ..

    Man kan godt høre Deep Purple inspirationen i det her nummer - og det gør ikke noget.. Det har sin charme.

    Det nye album skulle efter sigende være lidt mere i gammel stil.. og de tre numre jeg har hørt indtil videre lyder lidt som de første par album Europe lavede (Før The Final Countdown)..

    Endnu et album jeg ser frem til at høre.


    https://www.youtube.com/watch?v=9ap4QXClL3A
    Europe "Scandinavian eyes" - Sprit ny single fra mægtige Europe. Fra deres kommende album "Come This Madness" .. Man kan godt høre Deep Purple inspirationen i det her nummer - og det gør ikke noget.. Det har sin charme. Det nye album skulle efter sigende være lidt mere i gammel stil.. og de tre numre jeg har hørt indtil videre lyder lidt som de første par album Europe lavede (Før The Final Countdown).. Endnu et album jeg ser frem til at høre. https://www.youtube.com/watch?v=9ap4QXClL3A
    0 Kommentarer 0 Delinger 437 Visninger
  • 7.800 tons glyfosat ( aktivstoffet i Roundup) er forsvundet -
    3 chokerende afsløringer om Danmarks pesticidkontrol

    Danmark er kendt for sin grønne profil og ambitiøse miljøpolitik, men bag facaden gemmer der sig et system, der svigter os alle. Rigsrevisionens seneste rapport afslører et kontrolsystem, der ikke bare er mangelfuldt – det er direkte designet til at mislykkes. Her er de tre mest alarmerende opdagelser, som burde få alarmklokkerne til at ringe hos os alle:

    1. 7.800 tons glyfosat – sporløst forsvundet
    Siden 2011 er der indkøbt 7.800 tons mere glyfosat, end der er indberettet som forbrugt. Det svarer til næsten halvdelen af det samlede indkøb i perioden. Miljøstyrelsen har kendt til dette massive hul siden 2018, men har i årevis nøjedes med virkningsløse informationskampagner. Hvor er de 7.800 tons gift blevet af? Ingen ved det. Og det er ikke bare et regnestykke – det er en direkte trussel mod vores drikkevand og sundhed.

    "Der er meget store mængder af pesticider, som myndighederne ikke har styr på. Den helt utilstrækkelige kontrol kan medvirke til, at der er alt for mange pesticider i vores drikkevand og vores fødevarer." – Statsrevisorerne, september 2026

    2. Et kontrolsystem bygget til at omgå loven
    Hele 89 % af virksomhederne bruger private IT-systemer til at indberette deres sprøjtejournaler. Disse systemer fungerer som en digital advarselslampe for lovbrydere: Hvis en bruger indtaster ulovlige data – f.eks. for høje doser eller forbudte midler – får de en påmindelse om, at de kan rette eller slette data, før det sendes til myndighederne. Det er et system baseret på blind tillid, hvor tallene kan justeres, indtil de ser lovlige ud – uden at Miljøstyrelsen har en chance for at efterprøve dem.
    Er det virkelig det niveau, vi accepterer, når det handler om vores fælles miljø og sundhed?

    3. Myndighederne opdagede først loven i 2025
    I en af de mest pinlige indrømmelser i nyere dansk forvaltningshistorie har Miljøstyrelsen erkendt, at de frem til 2025 ikke var klar over deres egen juridiske pligt til at håndhæve reglerne. Først efter massivt mediepres i 2024 foretog styrelsen en juridisk vurdering, der slog fast, at de faktisk skulle reagere på de tusindvis af selvanmeldte lovbrud, de modtog hvert år.
    Indtil da havde virksomheder sort på hvidt indberettet overdosering og ulovlige midler – uden konsekvenser. Denne passive forvaltning har fjernet enhver præventiv effekt af kontrollen og er ifølge Rigsrevisionen i direkte strid med lovgivningen.


    Hvad betyder det for os?
    Konsekvenserne af dette svigt rammer os alle – bogstaveligt talt i vandglasset.
    Nye data fra 2025 viser, at der nu er fundet pesticidrester i over halvdelen af alle danske drikkevandsboringer. Vandforsyningsselskaberne er i stigende grad nødt til at fortynde grundvandet med rent vand for at overholde sikkerhedskravene.

    Statsrevisorernes endelige dom falder i marts 2027, men for grundvandet kan det allerede være for sent.


    link :
    https://www.ft.dk/da/statsrevisorerne/nyheder/2026/09/staerkt-foruroligende-pesticidkontrol-udloeser-skarp-kritik-fra-statsrevisorerne
    7.800 tons glyfosat ( aktivstoffet i Roundup) er forsvundet - 3 chokerende afsløringer om Danmarks pesticidkontrol Danmark er kendt for sin grønne profil og ambitiøse miljøpolitik, men bag facaden gemmer der sig et system, der svigter os alle. Rigsrevisionens seneste rapport afslører et kontrolsystem, der ikke bare er mangelfuldt – det er direkte designet til at mislykkes. Her er de tre mest alarmerende opdagelser, som burde få alarmklokkerne til at ringe hos os alle: 1. 7.800 tons glyfosat – sporløst forsvundet Siden 2011 er der indkøbt 7.800 tons mere glyfosat, end der er indberettet som forbrugt. Det svarer til næsten halvdelen af det samlede indkøb i perioden. Miljøstyrelsen har kendt til dette massive hul siden 2018, men har i årevis nøjedes med virkningsløse informationskampagner. Hvor er de 7.800 tons gift blevet af? Ingen ved det. Og det er ikke bare et regnestykke – det er en direkte trussel mod vores drikkevand og sundhed. "Der er meget store mængder af pesticider, som myndighederne ikke har styr på. Den helt utilstrækkelige kontrol kan medvirke til, at der er alt for mange pesticider i vores drikkevand og vores fødevarer." – Statsrevisorerne, september 2026 2. Et kontrolsystem bygget til at omgå loven Hele 89 % af virksomhederne bruger private IT-systemer til at indberette deres sprøjtejournaler. Disse systemer fungerer som en digital advarselslampe for lovbrydere: Hvis en bruger indtaster ulovlige data – f.eks. for høje doser eller forbudte midler – får de en påmindelse om, at de kan rette eller slette data, før det sendes til myndighederne. Det er et system baseret på blind tillid, hvor tallene kan justeres, indtil de ser lovlige ud – uden at Miljøstyrelsen har en chance for at efterprøve dem. Er det virkelig det niveau, vi accepterer, når det handler om vores fælles miljø og sundhed? 3. Myndighederne opdagede først loven i 2025 I en af de mest pinlige indrømmelser i nyere dansk forvaltningshistorie har Miljøstyrelsen erkendt, at de frem til 2025 ikke var klar over deres egen juridiske pligt til at håndhæve reglerne. Først efter massivt mediepres i 2024 foretog styrelsen en juridisk vurdering, der slog fast, at de faktisk skulle reagere på de tusindvis af selvanmeldte lovbrud, de modtog hvert år. Indtil da havde virksomheder sort på hvidt indberettet overdosering og ulovlige midler – uden konsekvenser. Denne passive forvaltning har fjernet enhver præventiv effekt af kontrollen og er ifølge Rigsrevisionen i direkte strid med lovgivningen. Hvad betyder det for os? Konsekvenserne af dette svigt rammer os alle – bogstaveligt talt i vandglasset. Nye data fra 2025 viser, at der nu er fundet pesticidrester i over halvdelen af alle danske drikkevandsboringer. Vandforsyningsselskaberne er i stigende grad nødt til at fortynde grundvandet med rent vand for at overholde sikkerhedskravene. Statsrevisorernes endelige dom falder i marts 2027, men for grundvandet kan det allerede være for sent. link : https://www.ft.dk/da/statsrevisorerne/nyheder/2026/09/staerkt-foruroligende-pesticidkontrol-udloeser-skarp-kritik-fra-statsrevisorerne
    Angry
    Sad
    4
    0 Kommentarer 0 Delinger 509 Visninger
  • Hvilket internet skal jeg vælge? Sådan finder jeg det på fem minutter

    Jeg får tit spørgsmålet, når nogen flytter eller er trætte af regningen: hvilket internet skal jeg egentlig vælge? Svaret er kedeligt, men det virker. Det afhænger af din adresse, ikke af hvilken reklame du så sidst.

    Sådan gør jeg selv.

    Først tjekker jeg, om man overhovedet kan få fibernet på adressen:
    https://billigtbredbaand.dk/kan-jeg-faa-fibernet
    Fibernet er det stabile valg, hvis det ligger i vejen, men det gør det ikke alle steder, og to naboer kan sagtens have hver sit net og hver sit udvalg. Kan du ikke få fiber, er 5G-internet med fri data blevet et reelt alternativ, og det kan fås næsten overalt.

    Derefter kigger jeg på prisen, men ikke på den måde annoncerne gerne vil have. Månedsprisen på 99 kroner gælder typisk kun i kampagneperioden. Det interessante er, hvad de første seks måneder koster i alt, når normalprisen og oprettelsen er regnet med. Binding må højst vare seks måneder, så det er den periode, alle tilbud kan sammenlignes over. Regner man sådan, bytter tilbuddene tit plads. Jeg bruger den her liste som udgangspunkt, fordi den er sorteret efter netop det tal og ikke efter kampagneprisen:
    https://billigtbredbaand.dk/billigste-fibernet

    Til sidst tjekker jeg, hvem udbyderen egentlig er. Der findes langt flere end de tre eller fire, man kender fra tv, og mange af dem lejer sig ind på det samme fibernet, så forskellen er pris og vilkår, ikke kablet. Her er en oversigt over alle internetudbydere i Danmark med priser og Trustpilot-score, så man kan se, hvem man handler med, før man skriver under:
    https://billigtbredbaand.dk/udbydere

    Tre tjek, fem minutter, og så er valget som regel ret oplagt. Spørg endelig i kommentarerne, hvis du sidder med en konkret adresse, så kigger jeg gerne med.

    #bredbånd #fibernet #internet
    Hvilket internet skal jeg vælge? Sådan finder jeg det på fem minutter Jeg får tit spørgsmålet, når nogen flytter eller er trætte af regningen: hvilket internet skal jeg egentlig vælge? Svaret er kedeligt, men det virker. Det afhænger af din adresse, ikke af hvilken reklame du så sidst. Sådan gør jeg selv. Først tjekker jeg, om man overhovedet kan få fibernet på adressen: https://billigtbredbaand.dk/kan-jeg-faa-fibernet Fibernet er det stabile valg, hvis det ligger i vejen, men det gør det ikke alle steder, og to naboer kan sagtens have hver sit net og hver sit udvalg. Kan du ikke få fiber, er 5G-internet med fri data blevet et reelt alternativ, og det kan fås næsten overalt. Derefter kigger jeg på prisen, men ikke på den måde annoncerne gerne vil have. Månedsprisen på 99 kroner gælder typisk kun i kampagneperioden. Det interessante er, hvad de første seks måneder koster i alt, når normalprisen og oprettelsen er regnet med. Binding må højst vare seks måneder, så det er den periode, alle tilbud kan sammenlignes over. Regner man sådan, bytter tilbuddene tit plads. Jeg bruger den her liste som udgangspunkt, fordi den er sorteret efter netop det tal og ikke efter kampagneprisen: https://billigtbredbaand.dk/billigste-fibernet Til sidst tjekker jeg, hvem udbyderen egentlig er. Der findes langt flere end de tre eller fire, man kender fra tv, og mange af dem lejer sig ind på det samme fibernet, så forskellen er pris og vilkår, ikke kablet. Her er en oversigt over alle internetudbydere i Danmark med priser og Trustpilot-score, så man kan se, hvem man handler med, før man skriver under: https://billigtbredbaand.dk/udbydere Tre tjek, fem minutter, og så er valget som regel ret oplagt. Spørg endelig i kommentarerne, hvis du sidder med en konkret adresse, så kigger jeg gerne med. #bredbånd #fibernet #internet
    BILLIGTBREDBAAND.DK
    Kan jeg få fibernet på min adresse? Tjek det på 30 sekunder
    Tjek om der er fibernet på din adresse. 90,6 procent af danske adresser kan få fiber, men dækningen afgøres hus for hus. Vi slår adressen op hos udbyderne og viser hvem der dækker, og hvad det koster.
    2 Kommentarer 0 Delinger 260 Visninger
  • Den finansielle sektor som katalysator for Danmarks strategiske autonomi og grønne fremdrift:

    Finansiel robusthed som motor for den grønne omstilling

    Uden en robust finanssektor er Danmarks grønne omstilling reelt umulig.
    Finans Danmarks Strategi 2026-2030

    Finansiel robusthed er ikke blot et nøgletal, men selve forudsætningen for et stærkere Danmark i en stadig mere usikker og konkurrencepræget verden.
    Med "Strategi 2026-2030" tager sektoren et afgørende strategisk gearskifte. Finans Danmark 2.0 er nu det samlede, effektive motorrum, der gennem integrationen af realkredit, investering og kapitalmarked sikrer en koordineret stemme og øget slagkraft bag samfundets store omstillinger.

    Her er de tre fundamentale skift, erhvervslivet skal navigere efter:

    Mobilisering af grøn kapital:
    Sektoren kanaliserer målrettet privat kapital til klimasikring og omstilling på markedsvilkår for at sikre økonomisk bæredygtig fremdrift.

    Strategiske alliancer som løftestang:
    Vi indtræder som proaktiv alliancepartner for beslutningstagere for at udvikle fælles svar på fremtidens mest komplekse udfordringer.

    Digital og geopolitisk modstandsdygtighed:
    Robusthed handler i dag om cyberberedskab, digital suverænitet og evnen til at beskytte kritisk infrastruktur mod hybride trusler.

    Grøn omstilling kræver et finansielt motorrum, der kan bære massive investeringer i klimasikring og nye teknologier.
    Finansiel styrke er ikke et mål i sig selv, men midlet til at opretholde vores samfundskontrakt og sociale sammenhængskraft i en tid med historisk pres på sikkerhed og klima.

    Link : https://finansdanmark.dk/nyheder/2026/september/finans-danmark-saetter-fokus-paa-danmarks-store-samfundsudfordringer-i-ny-strategi/
    Den finansielle sektor som katalysator for Danmarks strategiske autonomi og grønne fremdrift: Finansiel robusthed som motor for den grønne omstilling Uden en robust finanssektor er Danmarks grønne omstilling reelt umulig. Finans Danmarks Strategi 2026-2030 Finansiel robusthed er ikke blot et nøgletal, men selve forudsætningen for et stærkere Danmark i en stadig mere usikker og konkurrencepræget verden. Med "Strategi 2026-2030" tager sektoren et afgørende strategisk gearskifte. Finans Danmark 2.0 er nu det samlede, effektive motorrum, der gennem integrationen af realkredit, investering og kapitalmarked sikrer en koordineret stemme og øget slagkraft bag samfundets store omstillinger. Her er de tre fundamentale skift, erhvervslivet skal navigere efter: Mobilisering af grøn kapital: Sektoren kanaliserer målrettet privat kapital til klimasikring og omstilling på markedsvilkår for at sikre økonomisk bæredygtig fremdrift. Strategiske alliancer som løftestang: Vi indtræder som proaktiv alliancepartner for beslutningstagere for at udvikle fælles svar på fremtidens mest komplekse udfordringer. Digital og geopolitisk modstandsdygtighed: Robusthed handler i dag om cyberberedskab, digital suverænitet og evnen til at beskytte kritisk infrastruktur mod hybride trusler. Grøn omstilling kræver et finansielt motorrum, der kan bære massive investeringer i klimasikring og nye teknologier. Finansiel styrke er ikke et mål i sig selv, men midlet til at opretholde vores samfundskontrakt og sociale sammenhængskraft i en tid med historisk pres på sikkerhed og klima. Link : https://finansdanmark.dk/nyheder/2026/september/finans-danmark-saetter-fokus-paa-danmarks-store-samfundsudfordringer-i-ny-strategi/
    Like
    2
    0 Kommentarer 0 Delinger 309 Visninger
  • I dag var det sådan, at efter nogle pilates-øvelser, som jo er hård styrketræning, var det en lise at sætte mig tilbage i en Tuck Toe! Jeg sad ganske vist kun så længe vi kunne bevare et venskab, Tuck Toen og jeg . Det var såmænd lige før jeg var taknemmelig for et sidde der . Rigtig god dag til jer alle
    I dag var det sådan, at efter nogle pilates-øvelser, som jo er hård styrketræning, var det en lise at sætte mig tilbage i en Tuck Toe! Jeg sad ganske vist kun så længe vi kunne bevare et venskab, Tuck Toen og jeg 😅. Det var såmænd lige før jeg var taknemmelig for et sidde der 😉. Rigtig god dag til jer alle 🧘 🌞
    1 Kommentarer 0 Delinger 279 Visninger
  • Høstgudstjeneste og dåb to drenge fik i dag deres navne - som noget nyt var dyrene med der var aktion på grøntsagerne jeg fik selv et par flotte palmekåls bundter med hjem bagefter var der frokost kirken i min lille by er lidt over i et kultur hus den afholder mange kulturelle arrangementer og på den måde kommer vi hinanden lidt ved os der bor her - hvilket for mig er vigtigt sådan som verdenen har udviklet sig til nu ….
    god søndag
    Høstgudstjeneste og dåb to drenge fik i dag deres navne - som noget nyt var dyrene med der var aktion på grøntsagerne jeg fik selv et par flotte palmekåls bundter med hjem bagefter var der frokost kirken i min lille by er lidt over i et kultur hus den afholder mange kulturelle arrangementer og på den måde kommer vi hinanden lidt ved os der bor her - hvilket for mig er vigtigt sådan som verdenen har udviklet sig til nu …. god søndag 🍂🍁☺️
    Love
    Yay
    7
    0 Kommentarer 0 Delinger 454 Visninger
  • Har du lyst til at anmelde?

    Genudgivelse af min roman 'Ø'.

    En tropegyser om et par, der efterlades på en øde ø et sted i fjernøsten. Dagen efter er kun han i live.

    'Ø' blev nomineret til Årets danske horrorudgivelse 2016 og udvalgt af Litteratursiden samme år til Årets 16 bedste læseoplevelser.

    Skriv til mig, hvis du har lyst til at anmelde.
    Har du lyst til at anmelde? Genudgivelse af min roman 'Ø'. En tropegyser om et par, der efterlades på en øde ø et sted i fjernøsten. Dagen efter er kun han i live. 'Ø' blev nomineret til Årets danske horrorudgivelse 2016 og udvalgt af Litteratursiden samme år til Årets 16 bedste læseoplevelser. Skriv til mig, hvis du har lyst til at anmelde.
    Like
    Yay
    4
    0 Kommentarer 0 Delinger 536 Visninger
Flere resultater