Dagens Arne :

Ah,
Alderens velsignede arrogance.
Friheden til at være
sær og sur
knarket og vrissen
påståelig vissen
Kan jeg ikke tillade mig at sige
du er dum som en dørmåtte?
Næ, måske er det synd for måtten.
Undskyld, måtte.
Nå, synes du det?
Tough shit.
Det bliver ikke anderledes.

Er jeg helt på vildspor?
Nå, men det har jeg det fint med.
Man ser mange spændende ting
på sådan et vildspor.
Var der ellers noget?

Hvad naboerne siger til haven?
Aner det ikke.
De er velkomne til at sige, hvad de vil,
til haven.
Så kan vi se, om den svarer.
Er mit tøj umoderne?
Der kan man se.
Jeg har ellers gået i det samme
i halvtreds år.
Om du kan sende et SMS til mig?
Det kan du jo godt prøve på.
Jeg har bare ikke nogen mobil.
Har alle andre mennesker
Iphone, Ipad, Ipod og Mac Air?
Nå, men jeg tror
jeg vil se om jeg kan finde mine signalflag
Jeg øvede mig i semafor engang.

Får man ondt i øjnene af at se på mig?
Nå, men så luk da de øjne.
Er der ingen, der gider høre på mig?
So fucking what? De kan bare lade være.
Er alle mine meninger
helt ude i hampen?
Nå, men ved du hvad,
så trisser jeg ud
og henter dem ind igen.
De har det nok bedst hos mig.

De kan ikke ramme mig mere,
ikke med deres små, dumme tjat,
for nu sidder jeg bare som en flue
og venter på det helt store klask.

©Arne Herløv Petersen