Støt Socii.dk 💸
Men hvad nu, hvis reparation ikke er en nødløsning, men selve nøglen til en holdbar fremtid?
Hvis dine ejendele var designet til at leve lige så længe som dig, hvordan ville dit forhold til teknologi så ændre sig?
Forestil dig 2030:
30 milliarder IoT-enheder fylder vores verden – men kun få af dem bliver repareret. Vi drukner i e-waste og gadgets med indbygget udløbsdato.
Gennem forskningsprojektet "Regenerative Socio-technical Transitions" er der i samarbejde med borgere i makerspacet The Making Rooms i Blackburn undersøgt, hvordan vi kan "refuture" vores forhold til teknologi.
Her er de vigtigste indsigter:
1️⃣ Vi har glemt kunsten at bevare Vi lider af "the innovation delusion" – troen på, at evig vækst og ny teknologi er den eneste vej frem. Men reparation er ikke et tegn på fiasko; det er en af de mest avancerede former for innovation, vi har. "The pursuit of economic growth has devalued cultures of maintenance and care."
2️⃣ Effektivitet er ikke nok – software dræber hardware Jevons’ paradoks viser, at mere effektiv teknologi ikke nødvendigvis sparer ressourcer – det øger blot forbruget. Og hvad nytter det at designe langtidsholdbar hardware, hvis en softwareopdatering kan "brick" din enhed? Retten til reparation er intet værd, hvis softwaren er programmeret til at begå selvmord.
3️⃣ Design for mere end det menneskelige Vi må bevæge os væk fra menneskecentreret design. Inspireret af Object-Oriented Ontology skal vi anerkende, at teknologi ikke kun tjener os – den består af aktører som mineraler, algoritmer og sjældne jordarter. "All things equally exist, yet they do not exist equally."
4️⃣ Fremtiden er et plurivers – ikke én universel løsning Vesten har længe dikteret én fremtid, men verden er et plurivers. Vi må lytte til globale syd-koncepter som "Buen Vivir" – at leve i harmoni med naturen – og designe lokale løsninger, der respekterer specifikke økologier og fællesskaber. "Un mundo donde quepan muchos mundos."
5️⃣ Reparation som demokratisk handling I Blackburn skabte de "boundary objects" som Synchro Toaster for Life og PetTap – provokerende prototyper, der udfordrer vores forhold til forbrug. Er en smart kæledyrsvandskål virkelig nødvendig? Reparation bliver her en politisk handling, der gør fremtiden håndgribelig nu.
Fremtiden ankommer gennem design
Hver designbeslutning er en form for "refuturing".
At vælge reparation er en modstand mod brug-og-smid-væk-kulturen – og en genoprettelse af forbindelsen mellem menneske, maskine og natur.
Link til artikel og rapport : https://raco.cat/index.php/Temes/article/view/9800187
Hvis dine ejendele var designet til at leve lige så længe som dig, hvordan ville dit forhold til teknologi så ændre sig?
Forestil dig 2030:
30 milliarder IoT-enheder fylder vores verden – men kun få af dem bliver repareret. Vi drukner i e-waste og gadgets med indbygget udløbsdato.
Gennem forskningsprojektet "Regenerative Socio-technical Transitions" er der i samarbejde med borgere i makerspacet The Making Rooms i Blackburn undersøgt, hvordan vi kan "refuture" vores forhold til teknologi.
Her er de vigtigste indsigter:
1️⃣ Vi har glemt kunsten at bevare Vi lider af "the innovation delusion" – troen på, at evig vækst og ny teknologi er den eneste vej frem. Men reparation er ikke et tegn på fiasko; det er en af de mest avancerede former for innovation, vi har. "The pursuit of economic growth has devalued cultures of maintenance and care."
2️⃣ Effektivitet er ikke nok – software dræber hardware Jevons’ paradoks viser, at mere effektiv teknologi ikke nødvendigvis sparer ressourcer – det øger blot forbruget. Og hvad nytter det at designe langtidsholdbar hardware, hvis en softwareopdatering kan "brick" din enhed? Retten til reparation er intet værd, hvis softwaren er programmeret til at begå selvmord.
3️⃣ Design for mere end det menneskelige Vi må bevæge os væk fra menneskecentreret design. Inspireret af Object-Oriented Ontology skal vi anerkende, at teknologi ikke kun tjener os – den består af aktører som mineraler, algoritmer og sjældne jordarter. "All things equally exist, yet they do not exist equally."
4️⃣ Fremtiden er et plurivers – ikke én universel løsning Vesten har længe dikteret én fremtid, men verden er et plurivers. Vi må lytte til globale syd-koncepter som "Buen Vivir" – at leve i harmoni med naturen – og designe lokale løsninger, der respekterer specifikke økologier og fællesskaber. "Un mundo donde quepan muchos mundos."
5️⃣ Reparation som demokratisk handling I Blackburn skabte de "boundary objects" som Synchro Toaster for Life og PetTap – provokerende prototyper, der udfordrer vores forhold til forbrug. Er en smart kæledyrsvandskål virkelig nødvendig? Reparation bliver her en politisk handling, der gør fremtiden håndgribelig nu.
Fremtiden ankommer gennem design
Hver designbeslutning er en form for "refuturing".
At vælge reparation er en modstand mod brug-og-smid-væk-kulturen – og en genoprettelse af forbindelsen mellem menneske, maskine og natur.
Link til artikel og rapport : https://raco.cat/index.php/Temes/article/view/9800187
Men hvad nu, hvis reparation ikke er en nødløsning, men selve nøglen til en holdbar fremtid?
Hvis dine ejendele var designet til at leve lige så længe som dig, hvordan ville dit forhold til teknologi så ændre sig?
Forestil dig 2030:
30 milliarder IoT-enheder fylder vores verden – men kun få af dem bliver repareret. Vi drukner i e-waste og gadgets med indbygget udløbsdato.
Gennem forskningsprojektet "Regenerative Socio-technical Transitions" er der i samarbejde med borgere i makerspacet The Making Rooms i Blackburn undersøgt, hvordan vi kan "refuture" vores forhold til teknologi.
Her er de vigtigste indsigter:
1️⃣ Vi har glemt kunsten at bevare Vi lider af "the innovation delusion" – troen på, at evig vækst og ny teknologi er den eneste vej frem. Men reparation er ikke et tegn på fiasko; det er en af de mest avancerede former for innovation, vi har. "The pursuit of economic growth has devalued cultures of maintenance and care."
2️⃣ Effektivitet er ikke nok – software dræber hardware Jevons’ paradoks viser, at mere effektiv teknologi ikke nødvendigvis sparer ressourcer – det øger blot forbruget. Og hvad nytter det at designe langtidsholdbar hardware, hvis en softwareopdatering kan "brick" din enhed? Retten til reparation er intet værd, hvis softwaren er programmeret til at begå selvmord.
3️⃣ Design for mere end det menneskelige Vi må bevæge os væk fra menneskecentreret design. Inspireret af Object-Oriented Ontology skal vi anerkende, at teknologi ikke kun tjener os – den består af aktører som mineraler, algoritmer og sjældne jordarter. "All things equally exist, yet they do not exist equally."
4️⃣ Fremtiden er et plurivers – ikke én universel løsning Vesten har længe dikteret én fremtid, men verden er et plurivers. Vi må lytte til globale syd-koncepter som "Buen Vivir" – at leve i harmoni med naturen – og designe lokale løsninger, der respekterer specifikke økologier og fællesskaber. "Un mundo donde quepan muchos mundos."
5️⃣ Reparation som demokratisk handling I Blackburn skabte de "boundary objects" som Synchro Toaster for Life og PetTap – provokerende prototyper, der udfordrer vores forhold til forbrug. Er en smart kæledyrsvandskål virkelig nødvendig? Reparation bliver her en politisk handling, der gør fremtiden håndgribelig nu.
Fremtiden ankommer gennem design
Hver designbeslutning er en form for "refuturing".
At vælge reparation er en modstand mod brug-og-smid-væk-kulturen – og en genoprettelse af forbindelsen mellem menneske, maskine og natur.
Link til artikel og rapport : https://raco.cat/index.php/Temes/article/view/9800187
Dansk