Dagens Arne :
Jeg er mest fugl
blandt andre fugle
tænkte fuglen
Når jeg er sammen med mennesker
bliver jeg så opmærksom
på mine vinger.
Sitrer det i dem?
Får de flyvelyst?
Er de ikke lidt stive og kantede?
Jeg ser på deres næser
og pikker i bordet
med mit hårde næb
Det klør i næbbet
Så stift det er.
Det er alt for spidst
Deres hænder flagrer i luften
men løfter dem ikke op
Deres ben er som stolper
De går så selvsikkert
på store flade fødder
De bevæger sig hele tiden
tungt hen over jorden
Når jeg er sammen med dem
føles det forkert at flyve
Alt for uansvarligt.
Sammen med de andre fugle
kan jeg være fugl .
©Arne Herløv Petersen
Jeg er mest fugl
blandt andre fugle
tænkte fuglen
Når jeg er sammen med mennesker
bliver jeg så opmærksom
på mine vinger.
Sitrer det i dem?
Får de flyvelyst?
Er de ikke lidt stive og kantede?
Jeg ser på deres næser
og pikker i bordet
med mit hårde næb
Det klør i næbbet
Så stift det er.
Det er alt for spidst
Deres hænder flagrer i luften
men løfter dem ikke op
Deres ben er som stolper
De går så selvsikkert
på store flade fødder
De bevæger sig hele tiden
tungt hen over jorden
Når jeg er sammen med dem
føles det forkert at flyve
Alt for uansvarligt.
Sammen med de andre fugle
kan jeg være fugl .
©Arne Herløv Petersen
Dagens Arne :
Jeg er mest fugl
blandt andre fugle
tænkte fuglen
Når jeg er sammen med mennesker
bliver jeg så opmærksom
på mine vinger.
Sitrer det i dem?
Får de flyvelyst?
Er de ikke lidt stive og kantede?
Jeg ser på deres næser
og pikker i bordet
med mit hårde næb
Det klør i næbbet
Så stift det er.
Det er alt for spidst
Deres hænder flagrer i luften
men løfter dem ikke op
Deres ben er som stolper
De går så selvsikkert
på store flade fødder
De bevæger sig hele tiden
tungt hen over jorden
Når jeg er sammen med dem
føles det forkert at flyve
Alt for uansvarligt.
Sammen med de andre fugle
kan jeg være fugl .
©Arne Herløv Petersen