Når man importerer varer som stål, cement, aluminium eller gødning fra lande uden for EU, lægges der en pris på den CO2, der er brugt til at producere varen.
For danske virksomheder handler det derfor om at se CBAM som mere end bare et krav, man skal opfylde. Griber man det rigtigt an, kan det ifølge McKinsey både styrke konkurrenceevnen og den reelle klimaindsats på samme tid
Sådan kan man forberede sig
McKinsey peger på fire ting, virksomheder med fordel kan gå i gang med:
1) Compliance:
Byg et system, der kan koble produkter, leverandører og produktionssteder sammen med de rigtige emissionstal. Prioriter at få rigtige, verificerede tal fra leverandørerne – især for de varer, man importerer mest af, eller som udleder mest CO2.
2) Indkøb:
Vælg leverandører med lavere CO2-udledning, hvor det er muligt – for eksempel stål lavet af skrot i stedet for nyt råjern. Overvej også at ændre produktspecifikationer for at bruge mindre materiale. Langsigtede aftaler med leverandører kan sikre adgang til de mest klimavenlige råvarer, som der kan blive kamp om.
3) Økonomi:
Behandl CBAM som enhver anden omkostning, man skal styre. Det kan for eksempel ske ved at indføre klausuler i kontrakter, der binder priser til CO2-kvoteprisen, eller ved at bruge finansielle værktøjer til at gardere sig mod prisudsving.
4) Konkurrencefordel:
De virksomheder, der tidligt får styr på data, indkøb og priser, kan vende en potentiel udgift til en fordel. Forskellen mellem dem, der betaler meget, og dem, der betaler lidt, ventes at vokse i de kommende år.
https://www.csr.dk/cbam-den-nye-co2-regning-rammer-ogsa-danske-virksomheder
For danske virksomheder handler det derfor om at se CBAM som mere end bare et krav, man skal opfylde. Griber man det rigtigt an, kan det ifølge McKinsey både styrke konkurrenceevnen og den reelle klimaindsats på samme tid
Sådan kan man forberede sig
McKinsey peger på fire ting, virksomheder med fordel kan gå i gang med:
1) Compliance:
Byg et system, der kan koble produkter, leverandører og produktionssteder sammen med de rigtige emissionstal. Prioriter at få rigtige, verificerede tal fra leverandørerne – især for de varer, man importerer mest af, eller som udleder mest CO2.
2) Indkøb:
Vælg leverandører med lavere CO2-udledning, hvor det er muligt – for eksempel stål lavet af skrot i stedet for nyt råjern. Overvej også at ændre produktspecifikationer for at bruge mindre materiale. Langsigtede aftaler med leverandører kan sikre adgang til de mest klimavenlige råvarer, som der kan blive kamp om.
3) Økonomi:
Behandl CBAM som enhver anden omkostning, man skal styre. Det kan for eksempel ske ved at indføre klausuler i kontrakter, der binder priser til CO2-kvoteprisen, eller ved at bruge finansielle værktøjer til at gardere sig mod prisudsving.
4) Konkurrencefordel:
De virksomheder, der tidligt får styr på data, indkøb og priser, kan vende en potentiel udgift til en fordel. Forskellen mellem dem, der betaler meget, og dem, der betaler lidt, ventes at vokse i de kommende år.
https://www.csr.dk/cbam-den-nye-co2-regning-rammer-ogsa-danske-virksomheder
Når man importerer varer som stål, cement, aluminium eller gødning fra lande uden for EU, lægges der en pris på den CO2, der er brugt til at producere varen.
For danske virksomheder handler det derfor om at se CBAM som mere end bare et krav, man skal opfylde. Griber man det rigtigt an, kan det ifølge McKinsey både styrke konkurrenceevnen og den reelle klimaindsats på samme tid
Sådan kan man forberede sig
McKinsey peger på fire ting, virksomheder med fordel kan gå i gang med:
1) Compliance:
Byg et system, der kan koble produkter, leverandører og produktionssteder sammen med de rigtige emissionstal. Prioriter at få rigtige, verificerede tal fra leverandørerne – især for de varer, man importerer mest af, eller som udleder mest CO2.
2) Indkøb:
Vælg leverandører med lavere CO2-udledning, hvor det er muligt – for eksempel stål lavet af skrot i stedet for nyt råjern. Overvej også at ændre produktspecifikationer for at bruge mindre materiale. Langsigtede aftaler med leverandører kan sikre adgang til de mest klimavenlige råvarer, som der kan blive kamp om.
3) Økonomi:
Behandl CBAM som enhver anden omkostning, man skal styre. Det kan for eksempel ske ved at indføre klausuler i kontrakter, der binder priser til CO2-kvoteprisen, eller ved at bruge finansielle værktøjer til at gardere sig mod prisudsving.
4) Konkurrencefordel:
De virksomheder, der tidligt får styr på data, indkøb og priser, kan vende en potentiel udgift til en fordel. Forskellen mellem dem, der betaler meget, og dem, der betaler lidt, ventes at vokse i de kommende år.
https://www.csr.dk/cbam-den-nye-co2-regning-rammer-ogsa-danske-virksomheder
English