Dagens Arne :
Mens andre klatrer ad en himmelstige
og drømmer om at brænde som en stjerne
så går jeg indad mod det mindste rige
Jeg søger ind i dyrerigets kerne
og færdes mellem bittesmå insekter
hvor pattedyr er ukendte og fjerne
Jeg søger mod en urtids enkle slægter,
det lille liv – at parre sig og æde –
og blive ædt – forfører og fornægter
At være til er dog den største glæde,
En punktumhjernes stille vibrationer:
at mærke solen varme, duggen væde
At høre overlyd, de skjulte toner
og kunne se det ultraviolette
der stråler ud fra hvide anemoner
At brede vinger ud og bare sætte
sin kurs mod fjerne træer, fjerne tuer
at svæve over havens grønne slette
så livet går i store, enkle buer
som larve, puppe og som sommerfuglen.
Så fremtidsløs, at døden aldrig truer.
©Arne Herløv Petersen
Mens andre klatrer ad en himmelstige
og drømmer om at brænde som en stjerne
så går jeg indad mod det mindste rige
Jeg søger ind i dyrerigets kerne
og færdes mellem bittesmå insekter
hvor pattedyr er ukendte og fjerne
Jeg søger mod en urtids enkle slægter,
det lille liv – at parre sig og æde –
og blive ædt – forfører og fornægter
At være til er dog den største glæde,
En punktumhjernes stille vibrationer:
at mærke solen varme, duggen væde
At høre overlyd, de skjulte toner
og kunne se det ultraviolette
der stråler ud fra hvide anemoner
At brede vinger ud og bare sætte
sin kurs mod fjerne træer, fjerne tuer
at svæve over havens grønne slette
så livet går i store, enkle buer
som larve, puppe og som sommerfuglen.
Så fremtidsløs, at døden aldrig truer.
©Arne Herløv Petersen
Dagens Arne :
Mens andre klatrer ad en himmelstige
og drømmer om at brænde som en stjerne
så går jeg indad mod det mindste rige
Jeg søger ind i dyrerigets kerne
og færdes mellem bittesmå insekter
hvor pattedyr er ukendte og fjerne
Jeg søger mod en urtids enkle slægter,
det lille liv – at parre sig og æde –
og blive ædt – forfører og fornægter
At være til er dog den største glæde,
En punktumhjernes stille vibrationer:
at mærke solen varme, duggen væde
At høre overlyd, de skjulte toner
og kunne se det ultraviolette
der stråler ud fra hvide anemoner
At brede vinger ud og bare sætte
sin kurs mod fjerne træer, fjerne tuer
at svæve over havens grønne slette
så livet går i store, enkle buer
som larve, puppe og som sommerfuglen.
Så fremtidsløs, at døden aldrig truer.
©Arne Herløv Petersen