Seksuelle overgreb på børn og unge er en forbrydelse, der afgjort ikke bliver taget særligt tungt inde på Christiansborg, og det siger i høj grad noget om det syge miljø, der hersker derinde. Der har været så mange sager med politikere, der har forbrudt sig mod et barn eller ung, men bare har fået en løftet pegefinger uden, at det har haft nævneværdige konsekvenser. Det har derimod livslange konsekvenser for ofrene, der slet ikke kan få tilstrækkelig og relevant hjælp.

Synet på overgreb ses også i retssystemets behandling af sagerne og strafudmålingen. De latterligt lave straffe sender ét signal: "Vi er desværre nødt til at give en form for straf, men bare pas på ikke at blive opdaget næste gang."

Ikke at straf hjælper på mennesker, der har denne trang til at udsætte børn for seksuelle overgreb, men så længe som overgriberen er fængslet, kan han/hun dog ikke gøre mere fortræd. Plus det har selvfølgeligt betydning for retsfølelsen.

(P.S..: Jeg var i en årrække medformand i Landsforeningen Spor, der er en forening for voksne, der har senfølger af seksuelle overgreb i barn- og ungdom, så det er et emne, der ligger mig meget på sinde.)