Dette opslag fra den gode Rasmus Brygger illustrerer også på fornem vis hvordan også Bygger må navigere indenfor rammerne af "det progressive fængsel". Han italesætter de korrekte kønsmarkører som progressiv far. De deler barslen, han bruger lige så meget tid på forældrerollen som mor gør. Han italesætter hvordan en samfundskultur med 12-talspiger og studiestress. Alt godt så langt. Når vi kommer til at formulere en fælles debat om forældrerollen fremadrettet, så forsvinder "køn" fuldstændigt fra teksten. Mine umiddelbare tanker efter at læse Bryggers indledning, er følgende Børneopdragelse er historisk en opgave for moderen. Det må på en eller anden måde påvirke de eksisterende strukturer. Hvordan kan "køn" IKKE nævnes? Dernæst skriver Brygger direkte, at "han" gerne vil være forældre på en bestemt måde, og antyder dermed at han og hans kone ikke er 100% enige. Konteksten taler i retning af, at konen i højere grad end Brygger er opvirket af omverdens forventninger til hendes forældreskab. Det vil - i så fald - ligge i direkte forlængelse af Bryggers kommentar om 12-talspiger. Jeg ser (ikke kun på baggrund af Bryggers opslag) at der er et klart element af "køn" i diskussionen om forældreskabet, hvor fars ideer og ønsker til pædagogikken bliver presset i baggrunden til fordel for mors ideer og ønsker. Mor har en klar magtposition i denne konflikt, men ideen om "kvinden som magtfuld" er utænkeligt når du skal leve op til de progressive idealer. Derfor kan Brygger ikke italesætte forældreskabets dilemmaer som også et spørgsmål om køn. Det er ikke som udgangspunkt et problem, at mor har magten, men hvis mor (eller far) bruger deres magt til at gennemføre omverdens forventninger til forældreskabet, så bliver det et problem. https://politiken.dk/debat/kroniken/art10845554/B%C3%B8rnev%C3%A6lde-er-blevet-normalen-i-Danmark