Jeg elsker at blive overrasket, når jeg læser, så jeg griber tit fat i bøger, som jeg næppe er målgruppen for. Samtidig er jeg også ret kræsen, og der er mange bøger, jeg ikke læser mere end 20-25 sider i, før jeg dropper dem. Det er ofte pga dårligt sprog. Det sjove er, at der er prisvindende bøger blandt dem, jeg dropper pga. dårligt sprog, men sådan er der så meget.
Jeg har en regel om, at jeg ikke gider omtale alle de mange bøger, jeg dropper at læse færdig, hvilket så oftest betyder, at jeg kun omtaler dem, der gør særligt indtryk - eller dem, der overrasker positivt.
Men der er jo også mange bøger, som jeg læser færdig, og som jeg egentlig ikke synes er dårlige bøger, de gør måske bare ikke det store indtryk. Denne her var en af dem.
Den er velskrevet, glimrende oversat, og har sine bedste steder en tanke eller to, som rammer nogle ting ret præcist. Det er en bog, jeg faktisk godt ville kunne lide. Og det er heller sådan, at jeg ikke kunne lide den ...
Den foregår i Frankrig i 90'erne, low class, provins, fabriksarbejdere. Det er en selvbiografisk historie om en dreng, der ikke passer ind. Der burde være og ER en del, jeg kan genkende fra min egen opvækst, sociale mønstre, værdisæt osv. Drengen er homoseksuel, det var jeg så ikke, men årsagen til at man ikke passer ind er i mine øjne ligegyldig, de menneskelige og sociale mekanismer og omkostninger er meget de samme. De forgæves forsøg på at tilpasse sig også.
Det var genkendeligt, men det rørte mig ikke rigtig. Der var noget flat over historien for mig, som om noget manglede, som om den på en eller anden måde var for 'pæn', eller ikke helt ægte, forstået på den måde, at den for mig lagde sig i et trygt spor, mange har trådt før. Jeg følte mig mere som en turist, der får den lokale mad uden mere end en snert af de krydderier, de lokale normalt kommer i retten, så det stadig bliver en god oplevelse for turisten. Det kradser ikke rigtig.
Har du læst bogen? Eller andet af Edouard Louis? Lad mig høre? Er han værd at bruge mere tid på eller er denne bog meget typisk for forfatterskabet?
Jeg har en regel om, at jeg ikke gider omtale alle de mange bøger, jeg dropper at læse færdig, hvilket så oftest betyder, at jeg kun omtaler dem, der gør særligt indtryk - eller dem, der overrasker positivt.
Men der er jo også mange bøger, som jeg læser færdig, og som jeg egentlig ikke synes er dårlige bøger, de gør måske bare ikke det store indtryk. Denne her var en af dem.
Den er velskrevet, glimrende oversat, og har sine bedste steder en tanke eller to, som rammer nogle ting ret præcist. Det er en bog, jeg faktisk godt ville kunne lide. Og det er heller sådan, at jeg ikke kunne lide den ...
Den foregår i Frankrig i 90'erne, low class, provins, fabriksarbejdere. Det er en selvbiografisk historie om en dreng, der ikke passer ind. Der burde være og ER en del, jeg kan genkende fra min egen opvækst, sociale mønstre, værdisæt osv. Drengen er homoseksuel, det var jeg så ikke, men årsagen til at man ikke passer ind er i mine øjne ligegyldig, de menneskelige og sociale mekanismer og omkostninger er meget de samme. De forgæves forsøg på at tilpasse sig også.
Det var genkendeligt, men det rørte mig ikke rigtig. Der var noget flat over historien for mig, som om noget manglede, som om den på en eller anden måde var for 'pæn', eller ikke helt ægte, forstået på den måde, at den for mig lagde sig i et trygt spor, mange har trådt før. Jeg følte mig mere som en turist, der får den lokale mad uden mere end en snert af de krydderier, de lokale normalt kommer i retten, så det stadig bliver en god oplevelse for turisten. Det kradser ikke rigtig.
Har du læst bogen? Eller andet af Edouard Louis? Lad mig høre? Er han værd at bruge mere tid på eller er denne bog meget typisk for forfatterskabet?
Jeg elsker at blive overrasket, når jeg læser, så jeg griber tit fat i bøger, som jeg næppe er målgruppen for. Samtidig er jeg også ret kræsen, og der er mange bøger, jeg ikke læser mere end 20-25 sider i, før jeg dropper dem. Det er ofte pga dårligt sprog. Det sjove er, at der er prisvindende bøger blandt dem, jeg dropper pga. dårligt sprog, men sådan er der så meget.
Jeg har en regel om, at jeg ikke gider omtale alle de mange bøger, jeg dropper at læse færdig, hvilket så oftest betyder, at jeg kun omtaler dem, der gør særligt indtryk - eller dem, der overrasker positivt.
Men der er jo også mange bøger, som jeg læser færdig, og som jeg egentlig ikke synes er dårlige bøger, de gør måske bare ikke det store indtryk. Denne her var en af dem.
Den er velskrevet, glimrende oversat, og har sine bedste steder en tanke eller to, som rammer nogle ting ret præcist. Det er en bog, jeg faktisk godt ville kunne lide. Og det er heller sådan, at jeg ikke kunne lide den ...
Den foregår i Frankrig i 90'erne, low class, provins, fabriksarbejdere. Det er en selvbiografisk historie om en dreng, der ikke passer ind. Der burde være og ER en del, jeg kan genkende fra min egen opvækst, sociale mønstre, værdisæt osv. Drengen er homoseksuel, det var jeg så ikke, men årsagen til at man ikke passer ind er i mine øjne ligegyldig, de menneskelige og sociale mekanismer og omkostninger er meget de samme. De forgæves forsøg på at tilpasse sig også.
Det var genkendeligt, men det rørte mig ikke rigtig. Der var noget flat over historien for mig, som om noget manglede, som om den på en eller anden måde var for 'pæn', eller ikke helt ægte, forstået på den måde, at den for mig lagde sig i et trygt spor, mange har trådt før. Jeg følte mig mere som en turist, der får den lokale mad uden mere end en snert af de krydderier, de lokale normalt kommer i retten, så det stadig bliver en god oplevelse for turisten. Det kradser ikke rigtig.
Har du læst bogen? Eller andet af Edouard Louis? Lad mig høre? Er han værd at bruge mere tid på eller er denne bog meget typisk for forfatterskabet?
English