For læsere af alle slags bøger. Inspiration og deling af læseoplevelser.
-
Offentlig gruppe
-
78 Indlæg
-
50 Fotos
-
0 Videoer
-
Anmeldelser
-
Kunst, kultur & håndværk
Søg
English
Forsiden
-
uanset hvad, så bygger AI på tyveri af ophavsretsbeskyttet materiale, og det bekymrer åbenbart hverken 'forfatter', forlag eller butikker.
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2026-06-10-han-bruger-30-minutter-paa-at-lave-en-bog-og-har-lavet-35
3 Kommentarer 1 Delinger 30 Visninger2
-
De sidste tre år har jeg været opslugt af Georges Simenons forfatterskab. Jeg har læst (så vidt jeg ved) alle de af hans romaner, der er oversat til dansk, plus en håndfuld på engelsk, og nu er jeg ved at opspore noveller på dansk.
Simenon var i mine øjne den bedste krimiforfatter, der nogensinde har levet. Især blandt hans ikke-Maigret-bøger gemmer der sig nogle uforglemmelige læseoplevelser (der iøvrigt ofte ikke er krimier). Men måske er det, der har imponeret mig mest, ikke kvaliteten af de bedste, ikke engang mængden af bøger, han sprøjtede ud, men den enormt høje bundkvalitet i de mange bøger. Det burde ikke være muligt.
For lige at sætte tal på, så har jeg indtil videre læst 133 romaner af ham. Det er alligevel en del, og jeg har mod på at læse flere. Så nu gælder det altså novellerne på dansk.
Selv da det var romanerne, jeg havde gang i, var det indimellem lidt af et detektivarbejde at få fat i bøgerne. Vores vidunderlige, danske biblioteker har heldigvis de fleste af hans romaner på dansk, men ikke alle. Dem har jeg måtte finde antikvarisk. Den første roman af Simenon på dansk udkom i 1932, så det er nogle gamle udgivelser, der skulle graves frem.
Det er bestemt ikke lettere med novellerne. De er som oftest udgivet i forskellige antologier.
Billedet viser antologien 'Detektivhistorier - fra Sherlock Holmes til Hercule Poirot', som indeholder Simenon-novellen 'En rejse i tiden'. Eller én udgave af antologien gør. Den ældste. De senere genudgivelser af samme mangler af en eller anden grund forordet og Simenons novelle, viste det sig, da jeg fik en senere udgave hjem fra biblioteket. En sød bibliotekar fra bibliotek.dk kunne ikke gøre mig klogere, så jeg måtte i gang med at bestille forskellige udgaver hjem indtil jeg fandt den rette.
Jeg har aldrig før været så optaget af et forfatterskab. Det er lige før jeg begynder at få lyst til at lære fransk for at kunne læse videre, for han har skrevet en bunke bøger mere, der bare aldrig udkom på dansk. Men jeg er nok for gammel og har heller ikke tid til at lære et nyt sprog.
Har du nogensinde været lige så opslugt af et forfatterskab? Og hvis så, hvem var forfatteren?De sidste tre år har jeg været opslugt af Georges Simenons forfatterskab. Jeg har læst (så vidt jeg ved) alle de af hans romaner, der er oversat til dansk, plus en håndfuld på engelsk, og nu er jeg ved at opspore noveller på dansk. Simenon var i mine øjne den bedste krimiforfatter, der nogensinde har levet. Især blandt hans ikke-Maigret-bøger gemmer der sig nogle uforglemmelige læseoplevelser (der iøvrigt ofte ikke er krimier). Men måske er det, der har imponeret mig mest, ikke kvaliteten af de bedste, ikke engang mængden af bøger, han sprøjtede ud, men den enormt høje bundkvalitet i de mange bøger. Det burde ikke være muligt. For lige at sætte tal på, så har jeg indtil videre læst 133 romaner af ham. Det er alligevel en del, og jeg har mod på at læse flere. Så nu gælder det altså novellerne på dansk. Selv da det var romanerne, jeg havde gang i, var det indimellem lidt af et detektivarbejde at få fat i bøgerne. Vores vidunderlige, danske biblioteker har heldigvis de fleste af hans romaner på dansk, men ikke alle. Dem har jeg måtte finde antikvarisk. Den første roman af Simenon på dansk udkom i 1932, så det er nogle gamle udgivelser, der skulle graves frem. Det er bestemt ikke lettere med novellerne. De er som oftest udgivet i forskellige antologier. Billedet viser antologien 'Detektivhistorier - fra Sherlock Holmes til Hercule Poirot', som indeholder Simenon-novellen 'En rejse i tiden'. Eller én udgave af antologien gør. Den ældste. De senere genudgivelser af samme mangler af en eller anden grund forordet og Simenons novelle, viste det sig, da jeg fik en senere udgave hjem fra biblioteket. En sød bibliotekar fra bibliotek.dk kunne ikke gøre mig klogere, så jeg måtte i gang med at bestille forskellige udgaver hjem indtil jeg fandt den rette. Jeg har aldrig før været så optaget af et forfatterskab. Det er lige før jeg begynder at få lyst til at lære fransk for at kunne læse videre, for han har skrevet en bunke bøger mere, der bare aldrig udkom på dansk. Men jeg er nok for gammel og har heller ikke tid til at lære et nyt sprog. Har du nogensinde været lige så opslugt af et forfatterskab? Og hvis så, hvem var forfatteren?
0 Kommentarer 0 Delinger 39 Visninger2
-
KAOSINGENIØRERNE
af Giuliano da Empoli
da Empoli skriver interessante ting. Hans Troldmanden fra Kreml er en roman, selvom den ikke virker sådan. Rovdyrenes Tid er heller ikke at foragte. Men lige nu sidder jeg med Kaos-Ingeniørerne, som er spændende og egentlig ret uhyggelig læsning.
Den handler om politik. Om algoritmer. Om manipulation. Om magt. Om hvordan kaos i fysikkens forstand kan udnyttes, og hvordan den er blevet det. I stedet for at beskrive, vil jeg mest diske op med nogle citater, som ikke er de eneste interessante i bogen. Den bør være på pensum i gymnasiet eller på uni, og tvangslæsning for alle politikere af den mere sædvanlige slags. Så er de advaret.
Som Mark Twain engang sagde: A lie can run around the world before the truth has got her boots on. I Empolis version, fakta inkl.: 'Ifølge forskerne er en faktabaseret artikel seks gange så lang tid om at nå 1500 personer på de sociale medier som et stykke fake news.'
'En undersøgelse foretaget af New York Times har vist en sammenhæng mellem brugen af Facebook og vold mod flygtninge i Tyskland. Ved at nærstudere de seneste to års mere end tre tusind registrerede overfald kunne forskerne konstatere, at antallet af hændelser var direkte forbundet med Facebooks popularitet.' ... og det var både i by og på land.
Som vi selv kan se det nu i anden ombæring, har Trump, som fint beskrevet af Bannon 'en narrativ opfattelse af sandheden.'
Midten er ligegyldig - budskaber der forener folk er ligegyldige - det handler om at splitte folk på den mest opsigtsvækkende måde. For at få flertal skal man ikke søge mod midten men samle yderfløjene. Og man skal ikke slå sig til tåls med, at selv trumpeten kreperer på et tidspunkt. Når først vælgerne har vænnet sig til sig nationalpopulismens hårde stoffer, går de næppe tilbage til de traditionelle partiers kamillete men vil have nyt og måske endnu stærkere.
Og så er der lidt om Facebooks fantastiske 'lookalike audience builder, som kan identificere 'de modtagelige' brugere. Her i forbindelse med Brexit. Det bruges så ikke til at samle folk om noget fælles - ikke engang laveste fællesnævner - men om at 'ophidse lidenskaberne i det størst mulige antal målgrupper for så at slå dem sammen - givetvis uden deres vidende.' Big data bruges til at identificere personer, som kan være modtagelige ud fra deres individuelle karakteristika og så skræddersy opslag henvendt til dem personligt, hvor Zuckerberg stillede teknikere til rådighed for at kunne dette og sende 5,9 millioner forskellige beskeder mod Hillary Clintons 66k i samme periode. Facebook er altså brugt til at påvirke valgkampen direkte - og det er ikke engang russerne. Vores data indsamles og bruges til politisk påvirkning helt ned på individ-niveau.
Intet handler om, hvorvidt noget er sandt - det er simpelthen totalt ligegyldigt. Det handler om opmærksomhed, klik, og der virker både perfide angreb på modstandere og fake news og skræmmekampagner meget bedre. Som Stuart Mill engang skrev: 'Alt hvad ondskaben behøver for at sejre, er at gode mennesker ser passivt til.' Og det er unægtelig en sandhed, der har været afprøvet om og om igen. Mange steder.
En meget væsentlig pointe er at politik handler om kontrol. Altså folk egen oplevelse af at have kontrol med deres egen skæbne uden at være prisgivet alt muligt. Demokrati er en sikring af en aktie i kontrol. De kaosorienterede sælger deres ting på at foregive vælgerne direkte kontrol - udenom et repræsentativt demokrati, som de føler har svigtet og er en lille indspist elite, der hygger sig med sig selv. Hvad man nok i en vis grad kan nikke genkendende til, ligesom frustrationen over ikke at have indflydelse på noget som helst. 'Den herskende klasse' rører ikke en finger for at sikre andre end sig selv¸ og så er det egentlig ret let at få næsten hvemsomhelst med på vognen. Der er endda flere rigtige mennesker, der sælger deres profiler på fx Facebook - på kontrakt - som platforme for ekstreme grupper, end man lige tror.
Konklusionen er nærmest som udtrykt af Woody Allen: I den teknologiske narcissismes tidsalder 'har de onde uden tvivl forstået noget, som de gode ikke har.' F.eks. at vrede har en formidabel energi, som kan høstes og bruges, og at vrede mest stammer fra en følelse af magtesløshed. Nogle er rigtig gode til at kanalisere den vrede.
Og det er så kun små citater. Læs hele bogen. Den er det værd. Kan lånes på bib.
Politikens Forlag, ISBN 978-87-400-9993-5.
https://bibliotek.dk/materiale/kaosingenioererne_giuliano-da-empoli-f-1973-/work-of%3A870970-basis%3A143069907?tid=u9ipD1781002805740196440571
0 Kommentarer 1 Delinger 49 Visninger
2
-
Jeg elsker at blive overrasket, når jeg læser, så jeg griber tit fat i bøger, som jeg næppe er målgruppen for. Samtidig er jeg også ret kræsen, og der er mange bøger, jeg ikke læser mere end 20-25 sider i, før jeg dropper dem. Det er ofte pga dårligt sprog. Det sjove er, at der er prisvindende bøger blandt dem, jeg dropper pga. dårligt sprog, men sådan er der så meget.
Jeg har en regel om, at jeg ikke gider omtale alle de mange bøger, jeg dropper at læse færdig, hvilket så oftest betyder, at jeg kun omtaler dem, der gør særligt indtryk - eller dem, der overrasker positivt.
Men der er jo også mange bøger, som jeg læser færdig, og som jeg egentlig ikke synes er dårlige bøger, de gør måske bare ikke det store indtryk. Denne her var en af dem.
Den er velskrevet, glimrende oversat, og har sine bedste steder en tanke eller to, som rammer nogle ting ret præcist. Det er en bog, jeg faktisk godt ville kunne lide. Og det er heller sådan, at jeg ikke kunne lide den ...
Den foregår i Frankrig i 90'erne, low class, provins, fabriksarbejdere. Det er en selvbiografisk historie om en dreng, der ikke passer ind. Der burde være og ER en del, jeg kan genkende fra min egen opvækst, sociale mønstre, værdisæt osv. Drengen er homoseksuel, det var jeg så ikke, men årsagen til at man ikke passer ind er i mine øjne ligegyldig, de menneskelige og sociale mekanismer og omkostninger er meget de samme. De forgæves forsøg på at tilpasse sig også.
Det var genkendeligt, men det rørte mig ikke rigtig. Der var noget flat over historien for mig, som om noget manglede, som om den på en eller anden måde var for 'pæn', eller ikke helt ægte, forstået på den måde, at den for mig lagde sig i et trygt spor, mange har trådt før. Jeg følte mig mere som en turist, der får den lokale mad uden mere end en snert af de krydderier, de lokale normalt kommer i retten, så det stadig bliver en god oplevelse for turisten. Det kradser ikke rigtig.
Har du læst bogen? Eller andet af Edouard Louis? Lad mig høre? Er han værd at bruge mere tid på eller er denne bog meget typisk for forfatterskabet?Jeg elsker at blive overrasket, når jeg læser, så jeg griber tit fat i bøger, som jeg næppe er målgruppen for. Samtidig er jeg også ret kræsen, og der er mange bøger, jeg ikke læser mere end 20-25 sider i, før jeg dropper dem. Det er ofte pga dårligt sprog. Det sjove er, at der er prisvindende bøger blandt dem, jeg dropper pga. dårligt sprog, men sådan er der så meget. Jeg har en regel om, at jeg ikke gider omtale alle de mange bøger, jeg dropper at læse færdig, hvilket så oftest betyder, at jeg kun omtaler dem, der gør særligt indtryk - eller dem, der overrasker positivt. Men der er jo også mange bøger, som jeg læser færdig, og som jeg egentlig ikke synes er dårlige bøger, de gør måske bare ikke det store indtryk. Denne her var en af dem. Den er velskrevet, glimrende oversat, og har sine bedste steder en tanke eller to, som rammer nogle ting ret præcist. Det er en bog, jeg faktisk godt ville kunne lide. Og det er heller sådan, at jeg ikke kunne lide den ... Den foregår i Frankrig i 90'erne, low class, provins, fabriksarbejdere. Det er en selvbiografisk historie om en dreng, der ikke passer ind. Der burde være og ER en del, jeg kan genkende fra min egen opvækst, sociale mønstre, værdisæt osv. Drengen er homoseksuel, det var jeg så ikke, men årsagen til at man ikke passer ind er i mine øjne ligegyldig, de menneskelige og sociale mekanismer og omkostninger er meget de samme. De forgæves forsøg på at tilpasse sig også. Det var genkendeligt, men det rørte mig ikke rigtig. Der var noget flat over historien for mig, som om noget manglede, som om den på en eller anden måde var for 'pæn', eller ikke helt ægte, forstået på den måde, at den for mig lagde sig i et trygt spor, mange har trådt før. Jeg følte mig mere som en turist, der får den lokale mad uden mere end en snert af de krydderier, de lokale normalt kommer i retten, så det stadig bliver en god oplevelse for turisten. Det kradser ikke rigtig. Har du læst bogen? Eller andet af Edouard Louis? Lad mig høre? Er han værd at bruge mere tid på eller er denne bog meget typisk for forfatterskabet?
4 Kommentarer 0 Delinger 54 Visninger
10
-
Denne tegneserie vejer i nærheden af 4,5 tons. Så føles den i hvert fald at sidde eller ligge med, når den læses. Det er godt 470 sider, massiv hardback i A4-format. Ikke ligefrem handy.
Men den er god, den er rigtig god, og den er vigtig.
Det er historien om udviklingen af atombomben under Anden Verdenskrig, kapløbet med tyskerne, til de videnskabsmænd, der havde udviklet den forgæves forsøgte at undgå, at den blev brugt.
Med danske øjne kan måske undre sig over, at Niels Bohr ikke rigtig fylder noget som helst i historien, men alt kan selvfølgelig ikke være med.
Det er en stærk og skræmmende historie.Denne tegneserie vejer i nærheden af 4,5 tons. Så føles den i hvert fald at sidde eller ligge med, når den læses. Det er godt 470 sider, massiv hardback i A4-format. Ikke ligefrem handy. Men den er god, den er rigtig god, og den er vigtig. Det er historien om udviklingen af atombomben under Anden Verdenskrig, kapløbet med tyskerne, til de videnskabsmænd, der havde udviklet den forgæves forsøgte at undgå, at den blev brugt. Med danske øjne kan måske undre sig over, at Niels Bohr ikke rigtig fylder noget som helst i historien, men alt kan selvfølgelig ikke være med. Det er en stærk og skræmmende historie.
0 Kommentarer 0 Delinger 63 Visninger
6
-
Ikke helt litteratur, men interessant velskrevet bog om, hvad tech-giganterne gør ved os.
https://bogvaegten.net/enshittification/Ikke helt litteratur, men interessant velskrevet bog om, hvad tech-giganterne gør ved os. https://bogvaegten.net/enshittification/0 Kommentarer 0 Delinger 73 Visninger5
-
Jeg har lige læst 'Sherif' af Lars Kjædegaard.
Det er en lidt ældre krimi med afsæt i terrortruslen, og i min læsning en ret anderledes Hvid og Belling-krimi.
Kjædegaard er i mine øjne en af de bedste danske krimiforfattere nogensinde - og der er det imponerende ved ham, at han faktisk bliver bedre og bedre med årene. Det er krimi, man ved for det meste, hvad man får, og så alligevel ikke altid. Denne var en overraskelse for mig. Her er ikke tale om et 'hverdagsmord', som Belling og makker må opklare, det er mere et internt magtopgør med politiske tråde og beskidt realisme.
Jeg går stadig og summer lidt over slutningen, som jeg ikke er helt sikker på, at jeg forstod. Men det kan jeg faktisk godt lide, den kan tolkes på flere måder. Det er en modig slutning.Jeg har lige læst 'Sherif' af Lars Kjædegaard. Det er en lidt ældre krimi med afsæt i terrortruslen, og i min læsning en ret anderledes Hvid og Belling-krimi. Kjædegaard er i mine øjne en af de bedste danske krimiforfattere nogensinde - og der er det imponerende ved ham, at han faktisk bliver bedre og bedre med årene. Det er krimi, man ved for det meste, hvad man får, og så alligevel ikke altid. Denne var en overraskelse for mig. Her er ikke tale om et 'hverdagsmord', som Belling og makker må opklare, det er mere et internt magtopgør med politiske tråde og beskidt realisme. Jeg går stadig og summer lidt over slutningen, som jeg ikke er helt sikker på, at jeg forstod. Men det kan jeg faktisk godt lide, den kan tolkes på flere måder. Det er en modig slutning.
0 Kommentarer 0 Delinger 74 Visninger
6
-
<b>Frankenstein </b> er en berømt gotisk gyser og science fiction-roman fra <b>1818 </b>af den engelske forfatter Mary Shelley.
Vi kender vist alle en filmversion, men det er en anderledes og god oplevelse at læse den oprindelige tekst, som filmene kun i begrænset omfang følger. Den er langt mere psykologisk end filmversion. Jeg spekulerer på, om den har været en inspiration for Dostojevskij (som blev født 3 år efter bogen udkom)?
På plussiden er, at den er velskrevet og med en god (klassisk!) handling. Det uhyggelige er godt psykologisk præsenteret og ikke bare lette "knaldeffekter".
På minussiden er, at den kan lidt omstændelig (som den tids bøger jo kan være) og er ret længe om at komme i gang.
Den er diskret kritisk mht. videnskab, samfund etc. på en måde, der efter min mening i nogen grad afspejler romantikken (dvs. perioden den er skrevet i). Det samme gør de beskreve psykologiske, følelsesmæssige reflektion hos hovedpersonen.
0 Kommentarer 1 Delinger 76 Visninger
11
-
Jeg er i gang med at læse Åsne Seierstads bog Ufred. Hun er rejst ind i Rusland efter Ukrainekrigen er startet og møder mange forskellige mennesker, som hun taler med om deres liv og meninger om tilværelsen i Rusland. Hun tager sit udgangspunkt i mødet med en ung soldat, der er flygtet fra Wagnergruppen og er lykkedes med at komme til Norge.
Meget spændende læsning og ligetil at læse. Jeg kan anbefale den.
https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2025/11/aasne-seierstad-moeder-ny-bog-mennesker-bor-bag-putins-jerngardiner?kupon=eyJpYXQiOjE3NzgwOTcyODMsInN1YiI6IjY4NzI6ODM0NzgyIn0.vo_2VV7zURYEBHcTl3oCDwJeg er i gang med at læse Åsne Seierstads bog Ufred. Hun er rejst ind i Rusland efter Ukrainekrigen er startet og møder mange forskellige mennesker, som hun taler med om deres liv og meninger om tilværelsen i Rusland. Hun tager sit udgangspunkt i mødet med en ung soldat, der er flygtet fra Wagnergruppen og er lykkedes med at komme til Norge. Meget spændende læsning og ligetil at læse. Jeg kan anbefale den. https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2025/11/aasne-seierstad-moeder-ny-bog-mennesker-bor-bag-putins-jerngardiner?kupon=eyJpYXQiOjE3NzgwOTcyODMsInN1YiI6IjY4NzI6ODM0NzgyIn0.vo_2VV7zURYEBHcTl3oCDw1 Kommentarer 0 Delinger 104 Visninger
8
Flere historier