Dagens Arne :

Strækker mig smertefuldt op mod de flygtende timer
Fødderne kramper, og fingrene fægter i luft.
Hvor blev de af, disse dagenes sølvblanke stimer?
Hvad er tilbage, når rosen har mistet sin duft?

Tiden er gledet igennem mig uden forhindring.
Ofte var årene lange, men livet er kort.
Kølende dråber forsvandt, før de fremkaldte lindring.
Løb jeg mod dagene, fløj de blot længere bort.

Fortiden sejlede bort bag de yderste pynter.
Snart går jeg ud gennem tiden til det uden ord.
Prøver som gnier at knuge de solgyldne mønter.
Åbner min hånd, så de falder på regnvædet jord.

For kan jeg stoppe den ilsomme flugt mod min død
drysser sekunder som blomsterfnug ned i mit skød.

©Arne Herløv Petersen