Dagens Arne :

Vi er støvmider på hendes hud;
hun ænser os ikke.

Råber du i skoven
får du intet svar;
Træerne kapsler sig inde i bark
Skolopendrene iler bort.

Søger du svaret i skyerne
driver de ud over havet.
Spørger du bølgerne
kammer de over
og hvisler gennem dynger af tang.

Du må gå den modsatte vej.
Når du holder om katten
og den trykker sig flad mod dit bryst
føler du dens spinden
som en sang i din egen krop.

Da først får du hende i tale.
Langt under gulvet
under jord og klippegrund
kan du mærke Jordens mørke hjerte
gungre dig i møde.

©Arne Herløv Petersen