Dagens Arne :

Rastløs i mumlende sandskred af opbrugte timer,
prøver at løbe om kap med den flygtende tid.
Flakkende sølvglimt af minder som fiskenes stimer.
Himlen er tømt for betydning og kagstrøget hvid.

Endnu i live, men ramt i vitale organer.
Huden er skrumpet og krympet, en vindtørret bælg.
Tankerne hakker sig trægt ad de stenede baner.
Komisk grotesk som den gispende, anskudte elg.

Alt, hvad jeg var, løber ud gennem huller i verden,
alt, hvad jeg kunne og ville, blev troldguld og støv.
Krummer mig sammen, alene tilbage med smerten
over at vide, at skæbnen er blindfødt og døv.

Endnu kan skæret af livsgnister flakke og sitre
i disse timer af rust, hvor jeg snart skal forvitre.

©Arne Herløv Petersen