Klimaet har intet pas: Hvorfor stopper vores klimasikring ved grænsen? - Hvis klimaforandringerne ikke kender nogen grænser, har vi så overhovedet råd til at lade vores løsninger gøre det? Når skybruddene rammer, og stormfloderne presser vandet ind mod kysterne, spørger naturen ikke om lov til at passere grænsen ved Kruså. Vandmasserne bevæger sig ubesværet mellem Danmark og Tyskland, men vores politiske og tekniske løsninger er fastlåst af en forældet, national silotænkning. Det er et absurd paradoks, at vi deler de samme akutte trusler, men lader handlekraften fordampe præcis der, hvor passet skal vises. Er vi klar til at nedbryde siloerne? Klimaforandringerne er en realitet, der kræver radikal nytænkning. ClimatePol har dokumenteret, at potentialet for et stærkere dansk-tysk samarbejde er enormt, men at vi i øjeblikket lader det ligge ubrugt på jorden. Vi har brug for at professionalisere vores samarbejde og skabe faste strukturer, der kan bære viden og løsninger på tværs af grænsen. Effektiv klimasikring handler i sidste ende ikke kun om diger og sluser, men om at nedbryde vores egen mentale geografi. Det pas, vi skal vise ved grænsen i dag, er ikke et fysisk dokument, men en villighed til at lære et nyt sprog for samarbejde. Link til artikel : https://lnkd.in/eY3TJ696