<h2>En gammel dansk talemåde siger, at det ikke er nogen skam at gå, når man bliver smidt ud. </h2> Det var præcist, hvad jeg oplevede i sidste uge, da jeg uden varsel og uden nogen god grund blev smidt permanent ud af Facebook fra det ene øjeblik til det andet. Jeg skulle angiveligt have brudt de såkaldte fællesskabsregler, hvilket jeg bestemt ikke har. På den anden side kan man sige, at Facebook fuldførte den proces med at give slip, som jeg selv var i gang med. Jeg havde allerede for et stykke tid siden oprettet profil her på SOCii, men det var svært helt at slippe FB, når éns venner ikke følger med, og man ikke kender nogle herinde. Jeg havde været på FB i 15 år. Efter så lang tid opstår der fællesskaber og netværk. Man lærer nogle mennesker godt at kende, selvom det 'kun' er over nettet. Nu skal der startes forfra, og det kræver noget. Det er nemt nok f.eks. at oprette en gruppe, men at få gang i den er et stort arbejde. Især når der endnu ikke er flere aktive brugere herinde, end tilfældet er. Der var én her på SOCii, der skrev, at vi nok er blevet for forvænte. Det har været så let bare at følge i nyhedsstrømmen uden, at man selv har behøvet at deltage aktivt, og det kan jeg genkende. Jeg har selv mest gjort det i at skrive kommentarer, til det andre har slået op, men selv at opslag er meget ude af min komfortzone. Den må jo så udfordres, og det kommer der forhåbentligt noget godt ud af efterhånden 😊