Dagens Arne :

Vi fødes som hud og gummi
størkner i livet
og dør kantede.

Engang hang jeg fra grene
som en klump dej
der strakte sig længere
til den slap taget.

Jeg landede blødt,
Sår satte straks skorper,
Knoglerne gav efter.
Jeg var en klump modellervoks
der kunne trilles og formes.

Så blev jeg sat ud i solen
til hærdning.
Bagt og tørret.
Huden blev tynd som papir.
Når den brister
er flængerne permanente.

Plettet og vortet er skindet.
Hårene er tynde og farveløse.
Mine årer
er ukogt makaroni
med sidegrene af spaghetti.

Trimler jeg ned fra en taburet
knækker jeg.
Hvordan kan jeg holde sammen¨
på organer og indvolde
når min krop er en papirspose?

Bliver til en tom frøkapsel
En bristefærdig, brun skal
som vinden tager med sig.

©Arne Herløv Petersen