Dagens Arne :

Jeg går rundt på bunden af gaderne
i den fremmede by, hvor jeg er født.
Murene er flagrende tidsgardiner.
Fortiden falder ind i sig selv.
Usete emaljeskilte
forkynder: Ryg Adamas.

Mobilernes ringetoner
og sporvognens klemten.
Nede i Rådhuspladsens udgravning
sælger en mand duefoder
i hvide tiøresposer.

Jeg drømmer om at være
udelt i sekundet
som rovfluen
når den bider hovedet af sit bytte.

Men den, der tænker
i kæder af ord,
er dømt til at se
i et spejl, i en gåde.

Ikke engang min hånd
der skriver dette,
er min hånd,
men en glose
et substantiv i verden.

Midt i sorgen
bedømmer jeg
tårens saltindhold.
Midt i glæden
tæller jeg rosens
kronblade.

Spaltet som firbenets tunge
beskriver jeg tvedelt den verden
jeg ser skjule sig bag ord.

Da den skrue
der holdt saksen sammen
faldt ud
forsøgte saksebladene
át klippe videre.

Kender du lyden
af ét sakseblad
der klipper luft?
Så kender du mig.

©Arne Herløv Petersen