Forårsforventningerne formilder den sidste vintermåned.
I marts begynder det hele at vågne op til en ny sæson. For mit vedkommende er det sæson 26 her på matriklen.
Nu bliver vintermørket fortrængt af forårslyset. Snart vil vi kunne høre tudserne i havedammen og det varer heller ikke længe, før citronsommerfuglen går på vingerne efter sit vinterhi i havens efeu, som i denne vinter har været dækket at et beskyttende lag sne.
Sneen følger havens former og danner derfor bløde kurver. Under sneen ligger de vilde blomsterfrø i mørket og venter på, at det bliver deres tur til at springe ud og starte en ny sæson for Gud ved, hvilken gang.
I begyndelsen af februar var det kyndelmisse. Det er en af de dage på året, hvor vores forfædre tog vejrvarsler. Det hang sammen med, at den 2. februar præcis ligger midt i den vinter, som i gamle dage gik fra 1. november til 30. april. På den dag skulle bønderne derfor have halvdelen af forrådet tilbage, inden dyrene igen kunne komme på græs den 1. maj.
Den 2. februar var himlen blå og solen skinnede på den sneklædte have. Vejrvarslet lyder: "Hvis solen skinner klart på kyndelmissedag, kommer meget sne herefter".
Og det var lige det der gjorde. Om resten af vejrvarslet passer, at det bliver et koldt forår, finder vi først ud af i kalenderårets forårsmåned, marts. Alene navnet gør mig glad og forventningsfuld: marts.
Det hjælper bestemt også på humøret, når stæren allerede har vist sig i vinterhaven. Sjagger er en standfugl, så det er ikke så usædvanligt. Både stære og Sjagger kunne ses hos gode venner i nabokvarteret, fordi de trofast fodrer fuglene hele året.
Nu er sneen væk.
Forårsforventningerne formilder den sidste vintermåned. Mon verdens magtmennesker også lader sig formilde?
Næppe!
Folk med storhedsvanvid føler ikke og lader sig ikke formilde, med mindre de får Nobels Fredspris.
Magtmenneskene ødelægger ikke glæden ved min første forårsrunde i haven. De to sorte katte, Xantippe og Sokrates, var heller ikke synderligt påvirkede af verdenssituationen. Jeg kan se at de nyder forårslyde og dufte og i kådhed springer de op i alle havens træer, en efter en, for at hilse på og for at vise deres betingelsesløse glæde over livet.
Jeg følger ikke efter, for en havemand skulle jo nødig miste jordforbindelsen.
I marts begynder det hele at vågne op til en ny sæson. For mit vedkommende er det sæson 26 her på matriklen.
Nu bliver vintermørket fortrængt af forårslyset. Snart vil vi kunne høre tudserne i havedammen og det varer heller ikke længe, før citronsommerfuglen går på vingerne efter sit vinterhi i havens efeu, som i denne vinter har været dækket at et beskyttende lag sne.
Sneen følger havens former og danner derfor bløde kurver. Under sneen ligger de vilde blomsterfrø i mørket og venter på, at det bliver deres tur til at springe ud og starte en ny sæson for Gud ved, hvilken gang.
I begyndelsen af februar var det kyndelmisse. Det er en af de dage på året, hvor vores forfædre tog vejrvarsler. Det hang sammen med, at den 2. februar præcis ligger midt i den vinter, som i gamle dage gik fra 1. november til 30. april. På den dag skulle bønderne derfor have halvdelen af forrådet tilbage, inden dyrene igen kunne komme på græs den 1. maj.
Den 2. februar var himlen blå og solen skinnede på den sneklædte have. Vejrvarslet lyder: "Hvis solen skinner klart på kyndelmissedag, kommer meget sne herefter".
Og det var lige det der gjorde. Om resten af vejrvarslet passer, at det bliver et koldt forår, finder vi først ud af i kalenderårets forårsmåned, marts. Alene navnet gør mig glad og forventningsfuld: marts.
Det hjælper bestemt også på humøret, når stæren allerede har vist sig i vinterhaven. Sjagger er en standfugl, så det er ikke så usædvanligt. Både stære og Sjagger kunne ses hos gode venner i nabokvarteret, fordi de trofast fodrer fuglene hele året.
Nu er sneen væk.
Forårsforventningerne formilder den sidste vintermåned. Mon verdens magtmennesker også lader sig formilde?
Næppe!
Folk med storhedsvanvid føler ikke og lader sig ikke formilde, med mindre de får Nobels Fredspris.
Magtmenneskene ødelægger ikke glæden ved min første forårsrunde i haven. De to sorte katte, Xantippe og Sokrates, var heller ikke synderligt påvirkede af verdenssituationen. Jeg kan se at de nyder forårslyde og dufte og i kådhed springer de op i alle havens træer, en efter en, for at hilse på og for at vise deres betingelsesløse glæde over livet.
Jeg følger ikke efter, for en havemand skulle jo nødig miste jordforbindelsen.
Forårsforventningerne formilder den sidste vintermåned.
I marts begynder det hele at vågne op til en ny sæson. For mit vedkommende er det sæson 26 her på matriklen.
Nu bliver vintermørket fortrængt af forårslyset. Snart vil vi kunne høre tudserne i havedammen og det varer heller ikke længe, før citronsommerfuglen går på vingerne efter sit vinterhi i havens efeu, som i denne vinter har været dækket at et beskyttende lag sne.
Sneen følger havens former og danner derfor bløde kurver. Under sneen ligger de vilde blomsterfrø i mørket og venter på, at det bliver deres tur til at springe ud og starte en ny sæson for Gud ved, hvilken gang.
I begyndelsen af februar var det kyndelmisse. Det er en af de dage på året, hvor vores forfædre tog vejrvarsler. Det hang sammen med, at den 2. februar præcis ligger midt i den vinter, som i gamle dage gik fra 1. november til 30. april. På den dag skulle bønderne derfor have halvdelen af forrådet tilbage, inden dyrene igen kunne komme på græs den 1. maj.
Den 2. februar var himlen blå og solen skinnede på den sneklædte have. Vejrvarslet lyder: "Hvis solen skinner klart på kyndelmissedag, kommer meget sne herefter".
Og det var lige det der gjorde. Om resten af vejrvarslet passer, at det bliver et koldt forår, finder vi først ud af i kalenderårets forårsmåned, marts. Alene navnet gør mig glad og forventningsfuld: marts.
Det hjælper bestemt også på humøret, når stæren allerede har vist sig i vinterhaven. Sjagger er en standfugl, så det er ikke så usædvanligt. Både stære og Sjagger kunne ses hos gode venner i nabokvarteret, fordi de trofast fodrer fuglene hele året.
Nu er sneen væk.
Forårsforventningerne formilder den sidste vintermåned. Mon verdens magtmennesker også lader sig formilde?
Næppe!
Folk med storhedsvanvid føler ikke og lader sig ikke formilde, med mindre de får Nobels Fredspris.
Magtmenneskene ødelægger ikke glæden ved min første forårsrunde i haven. De to sorte katte, Xantippe og Sokrates, var heller ikke synderligt påvirkede af verdenssituationen. Jeg kan se at de nyder forårslyde og dufte og i kådhed springer de op i alle havens træer, en efter en, for at hilse på og for at vise deres betingelsesløse glæde over livet.
Jeg følger ikke efter, for en havemand skulle jo nødig miste jordforbindelsen.
English