Et opslag, der florerer i disse dage, giver indtryk af, at FN nærmest skulle have hyldet eller belønnet det iranske regime.
Virkeligheden er dog meget mere nuanceret og nede på jorden.
Når FN’s generalsekretær sender hilsner på nationale mærkedage, sker det til stort set alle lande, uanset styreform. Det er diplomatisk standard, ikke politisk opbakning. På samme måde fordeles poster i mange FN-organer efter geografiske grupper, hvor landene i regionen selv udpeger kandidater. Det er derfor ikke en belønning for god opførsel, men et resultat af, at organisationen består af verdens stater, som de nu engang er.
Omkring to tredjedele af verdens lande er altså ikke fulde demokratier. Hvis de ikke måtte være til stede i internationale fora, ville man heller ikke have et sted at konfrontere dem, dokumentere overgreb eller samle pres mod dem.
FN er langt fra perfekt. Det afspejler verden, ikke idealet. Men netop derfor er det en nødvendig platform.
Det ændrer ikke på, at det iranske præstestyre begår alvorlige overgreb mod sin egen befolkning. De modige mennesker i Iran, der kæmper for frihed, retssikkerhed og demokrati, fortjener tydelig støtte, og regimet fortjener klar kritik.
Men diplomati er IKKE accept. Det er en måde at holde regimer ansvarlige på, samtidig med at døren holdes åben for forandring.
Virkeligheden er dog meget mere nuanceret og nede på jorden.
Når FN’s generalsekretær sender hilsner på nationale mærkedage, sker det til stort set alle lande, uanset styreform. Det er diplomatisk standard, ikke politisk opbakning. På samme måde fordeles poster i mange FN-organer efter geografiske grupper, hvor landene i regionen selv udpeger kandidater. Det er derfor ikke en belønning for god opførsel, men et resultat af, at organisationen består af verdens stater, som de nu engang er.
Omkring to tredjedele af verdens lande er altså ikke fulde demokratier. Hvis de ikke måtte være til stede i internationale fora, ville man heller ikke have et sted at konfrontere dem, dokumentere overgreb eller samle pres mod dem.
FN er langt fra perfekt. Det afspejler verden, ikke idealet. Men netop derfor er det en nødvendig platform.
Det ændrer ikke på, at det iranske præstestyre begår alvorlige overgreb mod sin egen befolkning. De modige mennesker i Iran, der kæmper for frihed, retssikkerhed og demokrati, fortjener tydelig støtte, og regimet fortjener klar kritik.
Men diplomati er IKKE accept. Det er en måde at holde regimer ansvarlige på, samtidig med at døren holdes åben for forandring.
Et opslag, der florerer i disse dage, giver indtryk af, at FN nærmest skulle have hyldet eller belønnet det iranske regime.
Virkeligheden er dog meget mere nuanceret og nede på jorden.
Når FN’s generalsekretær sender hilsner på nationale mærkedage, sker det til stort set alle lande, uanset styreform. Det er diplomatisk standard, ikke politisk opbakning. På samme måde fordeles poster i mange FN-organer efter geografiske grupper, hvor landene i regionen selv udpeger kandidater. Det er derfor ikke en belønning for god opførsel, men et resultat af, at organisationen består af verdens stater, som de nu engang er.
Omkring to tredjedele af verdens lande er altså ikke fulde demokratier. Hvis de ikke måtte være til stede i internationale fora, ville man heller ikke have et sted at konfrontere dem, dokumentere overgreb eller samle pres mod dem.
FN er langt fra perfekt. Det afspejler verden, ikke idealet. Men netop derfor er det en nødvendig platform.
Det ændrer ikke på, at det iranske præstestyre begår alvorlige overgreb mod sin egen befolkning. De modige mennesker i Iran, der kæmper for frihed, retssikkerhed og demokrati, fortjener tydelig støtte, og regimet fortjener klar kritik.
Men diplomati er IKKE accept. Det er en måde at holde regimer ansvarlige på, samtidig med at døren holdes åben for forandring.