Vinter-OL har altid været noget helt særligt for mig. Måske ligger det lidt i blodet, som kvart canadier, og det blev bestemt ikke mindre af en barndom, hvor jeg voksede op en stor del af tiden i Sverige.

Jeg husker stadig billederne af Ingemar Stenmark, duften af ishockey, spændingen ved curling, suset fra bobslæde, hurtigløb på skøjter, langrend og skiskydning. Der er bare noget helt unikt ved vinterens sportsgrene, hvor teknik, udholdenhed og natur mødes, og hvor jeg nogle gange også har fået lov til at opleve det hele helt tæt på.

Senere betød årene i Rødovre også meget, dengang Rødovre Skøjte- og Ishockey Klub var store, og skolens mælkedame havde to sønner, der spillede på det danske landshold.

Nogle gange kan det dog være svært at vælge, hvem jeg skal holde med, ikke mindst i ishockey, hvor både Canada og Sverige traditionelt hører til i den absolutte top.

Derfor glæder jeg mig også ekstra meget, hver gang de olympiske vinterlege ruller over skærmen.