Dagens Arne :

Fra en himmel støbt i bronze styrter skyerne i havet,
mens de sidste fugles klage drysser salt i solens blod
og en klode drejer langsomt, glider henført, myg, akavet
ind i mørket, som vi aldrig kunne fatte og forstod.

Er vi først i nattens favntag, er der ingen vej tilbage.
Vi går blinde gennem natten, vores øjne frøs til is.
Hverken ønsker eller sorger kan forstyrre eller plage
og som verden går mod natten, nattes vi på samme vis.

I den nat, der nu skal komme, svinder glæden bort med sorgen,
selv det sidste håb forsvinder i de døde vindes sus.
Ingen sol står op af havet i en blank og genfødt morgen,
og de sidste aftenfugle skifter ham til flagermus.

©Arne Herløv Petersen