Dagens Arne :

Trapperne bliver bløde i mørke;
fødderne hænger fast.

Der er altid kun et skrig
mellem dig og verden.

Famlesyge hænder langs væggene;
men kontakten er der ikke mere.

En skakt af luft trykkes sammen;
klemmer en osteklokke over dig.

Du troede på gelænderets venlighed;
nu mærker du dets skællede hud.

Mørkets kvælerslange knuger sammen om dig;
den tørre kridtlyd når ribbenene knækker.

Endnu på vej ind i gabet
famler du ud for at finde lyset.

Den sidste dåb, mavesyrens sakramente;
du syder i mørket som en brusetablet

©Arne Herløv Petersen