Historie fortsat...
Geologerne havde to små Alouette helikoptere til rådighed, som fløj dem rundt i landskabet. Der var intet økonomisk loft over flyvningerne i 1972, da man også brugte tid på at lede efter vragrester af en helikopter, der forsvandt i området i 1971.
Jeg fik fortalt den skrækkelige historie fra 1971 sådan: De to fly fulgtes ad på en tur over en bjergkam. Den første helikopter fløj over kammen og et øjeblik efter kom den anden. Piloten i fly 2 kiggede eftermakkeren i nr. 1, men væk var han. Man har aldrig fundet det mindste, hverken af fly eller pilot - begge var bare forsvundet!
Ulykken i 1971 fik betydning for os på den måde, at vi kunne få en ekstra lokalitet - med fly. To dag på et lækkert sted ved en stor sø. Yes, yes!
Helikopterne var meget små. De have plads til een passager med bagage. De bestod groft sagt af en plastikboble med hale og rotor. Motorkraften var begrænset, der var eksempler på, at de ikke kunne lette ved visse vindforhold. Derfor brugte de opvinden nær klipperne aktivt, til at vinde højde. Også 'mit fly' gjorde det. Mens vi fløj MEGET tæt på en klippeside, lød der et stort brag: 'Så er slut!' - nåede jeg lige at tænke, før piloten på den mest afslappede måde klaskede myg nr. 2. med sit landkort.
Vi blev sat ned et lækkert sted på en søbred og havde en god første arbejdsdag! Billederne herunder er ikke fra denne tur! Jeg har ikke et eneste foto herfra. Forklaringen kommer herunder.
Og så startede uvejret! Det stormede og regnede. Vi havde kun eet telt og begrænset rationer med på denne tur. Vi måtte op om natten og stramme barduner og lægge store sten på alle pløkken. Så langt - så godt. Så stod det solide telt fast, men så begyndte vandet at vælte ind i teltet! Vi måtte ud igen og grave kanaler til at lede vandet bort fra teltet. Det hjalp kun lidt, for vandmængderne var voldsomme. Oppe på fjeldet blev det hvidt, men hos os var der 'kun' regn. Jeg var heldig, for jeg sov på en velfungerende feltseng, som var hævet 10 cm over gulvet. Henrik var dårligere stillet, da hans feltseng var gået i stykker. Han forsøgte, at få hævet sengen ved at samle en masse kvas, som han lagde under sengen. Det hjalp noget.
Situationen blev lidt kritisk, men vi havde jo radiokontakt med basen kl. 09 og 19. Vi fik at vide, at al bagage skulle pakkes og vi skulle være klar til at tage afsted på 2 minutter, hvis der blev et hul i skyerne, så helikopteren kunne flyve. Vi kunne ikke arbejde - bare sidde og vente og vente!
Via radioen fik vi meldinger fra de andre hold. Der var blandt andet to geologer på en bjergtop, som var i knibe. Deres telt var blæst væk i snestormen sammen med alt deres udstyr - undtagen en presenning, en primus og noget petroleum. De sad nu i læ bag en stor sten og varmede sig ved primussen - indtil det blev for varmt! Så luftede de ud, indtil det blev for koldt! Sådan blev de ved - og pludselig blev deres radio tavs.
Dag 3 kom, ingen ændring! Fortsat regn og storm. Vi spillede kort det meste af tiden og lyttede efter helikopterstøj. Vi mente hele tiden, at nu var den på vej. Til sidst blev det for pinligt at nævne det. Så sagde jeg - sådan i forbifarten: 'Jeg skal lige ud og strække ben'. Så lyttede jeg uden for - ingen helikopter. Vi spiste vores sidste dåsemad.
Dag 4 kom, ingen ændring! Fortsat regn og storm. Vi spillede kort det meste af tiden og lyttede efter helikopterstøj. Vi spiste den sidste gnalling ost og drak den sidste kop te.
Dag 5 kom, ingen ændring! Fortsat regn og storm. Vi spillede kort det meste af tiden og lyttede efter helikopterstøj. Sidst på eftermiddagen kom helikopteren virkelig. Teltet blev lagt ned på 1½ minut og afsted kom Henrik og lidt sener var det min tur.
De to geologer på bjerget var blevet hentet lidt tidligere! De var i live, men slemt kolde og afkræftede. Der havde vist sig et hul i skyerne på ca. 10 minutter. Det benyttede piloterne sig af. Så lukkede himlen sig atter.
Se det var min første ekspedition i Grønland. Vi fik samlet ca. 900 planter til Botanisk Museum i København og fundet en halv snes arter lidt nordligere, end man hidtil havde kendskab til.
Geologerne havde to små Alouette helikoptere til rådighed, som fløj dem rundt i landskabet. Der var intet økonomisk loft over flyvningerne i 1972, da man også brugte tid på at lede efter vragrester af en helikopter, der forsvandt i området i 1971.
Jeg fik fortalt den skrækkelige historie fra 1971 sådan: De to fly fulgtes ad på en tur over en bjergkam. Den første helikopter fløj over kammen og et øjeblik efter kom den anden. Piloten i fly 2 kiggede eftermakkeren i nr. 1, men væk var han. Man har aldrig fundet det mindste, hverken af fly eller pilot - begge var bare forsvundet!
Ulykken i 1971 fik betydning for os på den måde, at vi kunne få en ekstra lokalitet - med fly. To dag på et lækkert sted ved en stor sø. Yes, yes!
Helikopterne var meget små. De have plads til een passager med bagage. De bestod groft sagt af en plastikboble med hale og rotor. Motorkraften var begrænset, der var eksempler på, at de ikke kunne lette ved visse vindforhold. Derfor brugte de opvinden nær klipperne aktivt, til at vinde højde. Også 'mit fly' gjorde det. Mens vi fløj MEGET tæt på en klippeside, lød der et stort brag: 'Så er slut!' - nåede jeg lige at tænke, før piloten på den mest afslappede måde klaskede myg nr. 2. med sit landkort.
Vi blev sat ned et lækkert sted på en søbred og havde en god første arbejdsdag! Billederne herunder er ikke fra denne tur! Jeg har ikke et eneste foto herfra. Forklaringen kommer herunder.
Og så startede uvejret! Det stormede og regnede. Vi havde kun eet telt og begrænset rationer med på denne tur. Vi måtte op om natten og stramme barduner og lægge store sten på alle pløkken. Så langt - så godt. Så stod det solide telt fast, men så begyndte vandet at vælte ind i teltet! Vi måtte ud igen og grave kanaler til at lede vandet bort fra teltet. Det hjalp kun lidt, for vandmængderne var voldsomme. Oppe på fjeldet blev det hvidt, men hos os var der 'kun' regn. Jeg var heldig, for jeg sov på en velfungerende feltseng, som var hævet 10 cm over gulvet. Henrik var dårligere stillet, da hans feltseng var gået i stykker. Han forsøgte, at få hævet sengen ved at samle en masse kvas, som han lagde under sengen. Det hjalp noget.
Situationen blev lidt kritisk, men vi havde jo radiokontakt med basen kl. 09 og 19. Vi fik at vide, at al bagage skulle pakkes og vi skulle være klar til at tage afsted på 2 minutter, hvis der blev et hul i skyerne, så helikopteren kunne flyve. Vi kunne ikke arbejde - bare sidde og vente og vente!
Via radioen fik vi meldinger fra de andre hold. Der var blandt andet to geologer på en bjergtop, som var i knibe. Deres telt var blæst væk i snestormen sammen med alt deres udstyr - undtagen en presenning, en primus og noget petroleum. De sad nu i læ bag en stor sten og varmede sig ved primussen - indtil det blev for varmt! Så luftede de ud, indtil det blev for koldt! Sådan blev de ved - og pludselig blev deres radio tavs.
Dag 3 kom, ingen ændring! Fortsat regn og storm. Vi spillede kort det meste af tiden og lyttede efter helikopterstøj. Vi mente hele tiden, at nu var den på vej. Til sidst blev det for pinligt at nævne det. Så sagde jeg - sådan i forbifarten: 'Jeg skal lige ud og strække ben'. Så lyttede jeg uden for - ingen helikopter. Vi spiste vores sidste dåsemad.
Dag 4 kom, ingen ændring! Fortsat regn og storm. Vi spillede kort det meste af tiden og lyttede efter helikopterstøj. Vi spiste den sidste gnalling ost og drak den sidste kop te.
Dag 5 kom, ingen ændring! Fortsat regn og storm. Vi spillede kort det meste af tiden og lyttede efter helikopterstøj. Sidst på eftermiddagen kom helikopteren virkelig. Teltet blev lagt ned på 1½ minut og afsted kom Henrik og lidt sener var det min tur.
De to geologer på bjerget var blevet hentet lidt tidligere! De var i live, men slemt kolde og afkræftede. Der havde vist sig et hul i skyerne på ca. 10 minutter. Det benyttede piloterne sig af. Så lukkede himlen sig atter.
Se det var min første ekspedition i Grønland. Vi fik samlet ca. 900 planter til Botanisk Museum i København og fundet en halv snes arter lidt nordligere, end man hidtil havde kendskab til.
Historie fortsat...
Geologerne havde to små Alouette helikoptere til rådighed, som fløj dem rundt i landskabet. Der var intet økonomisk loft over flyvningerne i 1972, da man også brugte tid på at lede efter vragrester af en helikopter, der forsvandt i området i 1971.
Jeg fik fortalt den skrækkelige historie fra 1971 sådan: De to fly fulgtes ad på en tur over en bjergkam. Den første helikopter fløj over kammen og et øjeblik efter kom den anden. Piloten i fly 2 kiggede eftermakkeren i nr. 1, men væk var han. Man har aldrig fundet det mindste, hverken af fly eller pilot - begge var bare forsvundet!
Ulykken i 1971 fik betydning for os på den måde, at vi kunne få en ekstra lokalitet - med fly. To dag på et lækkert sted ved en stor sø. Yes, yes!
Helikopterne var meget små. De have plads til een passager med bagage. De bestod groft sagt af en plastikboble med hale og rotor. Motorkraften var begrænset, der var eksempler på, at de ikke kunne lette ved visse vindforhold. Derfor brugte de opvinden nær klipperne aktivt, til at vinde højde. Også 'mit fly' gjorde det. Mens vi fløj MEGET tæt på en klippeside, lød der et stort brag: 'Så er slut!' - nåede jeg lige at tænke, før piloten på den mest afslappede måde klaskede myg nr. 2. med sit landkort.
Vi blev sat ned et lækkert sted på en søbred og havde en god første arbejdsdag! Billederne herunder er ikke fra denne tur! Jeg har ikke et eneste foto herfra. Forklaringen kommer herunder.
Og så startede uvejret! Det stormede og regnede. Vi havde kun eet telt og begrænset rationer med på denne tur. Vi måtte op om natten og stramme barduner og lægge store sten på alle pløkken. Så langt - så godt. Så stod det solide telt fast, men så begyndte vandet at vælte ind i teltet! Vi måtte ud igen og grave kanaler til at lede vandet bort fra teltet. Det hjalp kun lidt, for vandmængderne var voldsomme. Oppe på fjeldet blev det hvidt, men hos os var der 'kun' regn. Jeg var heldig, for jeg sov på en velfungerende feltseng, som var hævet 10 cm over gulvet. Henrik var dårligere stillet, da hans feltseng var gået i stykker. Han forsøgte, at få hævet sengen ved at samle en masse kvas, som han lagde under sengen. Det hjalp noget.
Situationen blev lidt kritisk, men vi havde jo radiokontakt med basen kl. 09 og 19. Vi fik at vide, at al bagage skulle pakkes og vi skulle være klar til at tage afsted på 2 minutter, hvis der blev et hul i skyerne, så helikopteren kunne flyve. Vi kunne ikke arbejde - bare sidde og vente og vente!
Via radioen fik vi meldinger fra de andre hold. Der var blandt andet to geologer på en bjergtop, som var i knibe. Deres telt var blæst væk i snestormen sammen med alt deres udstyr - undtagen en presenning, en primus og noget petroleum. De sad nu i læ bag en stor sten og varmede sig ved primussen - indtil det blev for varmt! Så luftede de ud, indtil det blev for koldt! Sådan blev de ved - og pludselig blev deres radio tavs.
Dag 3 kom, ingen ændring! Fortsat regn og storm. Vi spillede kort det meste af tiden og lyttede efter helikopterstøj. Vi mente hele tiden, at nu var den på vej. Til sidst blev det for pinligt at nævne det. Så sagde jeg - sådan i forbifarten: 'Jeg skal lige ud og strække ben'. Så lyttede jeg uden for - ingen helikopter. Vi spiste vores sidste dåsemad.
Dag 4 kom, ingen ændring! Fortsat regn og storm. Vi spillede kort det meste af tiden og lyttede efter helikopterstøj. Vi spiste den sidste gnalling ost og drak den sidste kop te.
Dag 5 kom, ingen ændring! Fortsat regn og storm. Vi spillede kort det meste af tiden og lyttede efter helikopterstøj. Sidst på eftermiddagen kom helikopteren virkelig. Teltet blev lagt ned på 1½ minut og afsted kom Henrik og lidt sener var det min tur.
De to geologer på bjerget var blevet hentet lidt tidligere! De var i live, men slemt kolde og afkræftede. Der havde vist sig et hul i skyerne på ca. 10 minutter. Det benyttede piloterne sig af. Så lukkede himlen sig atter.
Se det var min første ekspedition i Grønland. Vi fik samlet ca. 900 planter til Botanisk Museum i København og fundet en halv snes arter lidt nordligere, end man hidtil havde kendskab til.
Dansk