Fortsat historie...
GGU's rejsebåd 'Johnstrup' hentede os i Grædefjord og sejlede os derefter til en lidet udforsket fjord, Alangorlia, som er en sidefjord til Sermilik. Man kan kun sejle derind med små kuttere og kun på på bestemte tider i forhold til tidevandet. Der er et meget smalt indløb til fjorden, hvilket giver voldsomme strømforhold. Det er kun når fjordens vandstand og havets vandstand er omtrent ens, at man kan sejle derind.
Vi skulle passere kl. 05, men skipper sov over sig, og kom først igennem en time senere. Fjordens vandspejl lå nok en meter over havets. Skipper bandede fælt og satte fuld kraft på Johnstrup. 'Op på fjorden' kom vi, men det var nær gået galt. Aldrig har jeg sejlet så meget op ad bakke. Johnstrup lagde sig godt ned på siden!
Vi blev sat af halvvejs inde i fjorden. Der var bræer, hvor end vi end kiggede. Gude smukt sted. Så var vi alene de næste tre uger - helt alene.
I øvrigt gik der rygter om denne fjord: At isfjelde nogle gange lå helt oppe i vegetationen! Jeg tænker, at det kan lade sig gøre, hvis en kæmpestor isdæmmet sø pludselig tømmes og hæver vandstanden i hele fjorden. Så kan nogle mindre isfjelde 'strande på heden'. Den slags sker engang i mellem rundt om i landet. Som regel er det elve som pludselig bliver meget kraftigere, end de plejer at være!
Vi havde en god tid derinde uden uheldige klatre- eller bådture. Vi samlede mange planter og tog mange fotos. Et af højdepunkterne var fundet af Rundbladet Soldug. Den er sjælden og aldrig før fundet så langt mod nord (se foto).
En dag landede en helikopter ved vores teltlejr. Nogle geologer, der arbejdede i nærheden, havde tænkt på os og medbragt en knitrende pose med morgenbrød og smør. Mens vi gumlede nogle himmerigsmundfulde, mumlede Henrik: 'Det er dit livs dyreste rundstykker - har du tænkt på det?'
’Johnstrup’ kom til det aftalte tidspunkt og hentede os - uden problemer ved udsejlingen.
Fortsættes...
GGU's rejsebåd 'Johnstrup' hentede os i Grædefjord og sejlede os derefter til en lidet udforsket fjord, Alangorlia, som er en sidefjord til Sermilik. Man kan kun sejle derind med små kuttere og kun på på bestemte tider i forhold til tidevandet. Der er et meget smalt indløb til fjorden, hvilket giver voldsomme strømforhold. Det er kun når fjordens vandstand og havets vandstand er omtrent ens, at man kan sejle derind.
Vi skulle passere kl. 05, men skipper sov over sig, og kom først igennem en time senere. Fjordens vandspejl lå nok en meter over havets. Skipper bandede fælt og satte fuld kraft på Johnstrup. 'Op på fjorden' kom vi, men det var nær gået galt. Aldrig har jeg sejlet så meget op ad bakke. Johnstrup lagde sig godt ned på siden!
Vi blev sat af halvvejs inde i fjorden. Der var bræer, hvor end vi end kiggede. Gude smukt sted. Så var vi alene de næste tre uger - helt alene.
I øvrigt gik der rygter om denne fjord: At isfjelde nogle gange lå helt oppe i vegetationen! Jeg tænker, at det kan lade sig gøre, hvis en kæmpestor isdæmmet sø pludselig tømmes og hæver vandstanden i hele fjorden. Så kan nogle mindre isfjelde 'strande på heden'. Den slags sker engang i mellem rundt om i landet. Som regel er det elve som pludselig bliver meget kraftigere, end de plejer at være!
Vi havde en god tid derinde uden uheldige klatre- eller bådture. Vi samlede mange planter og tog mange fotos. Et af højdepunkterne var fundet af Rundbladet Soldug. Den er sjælden og aldrig før fundet så langt mod nord (se foto).
En dag landede en helikopter ved vores teltlejr. Nogle geologer, der arbejdede i nærheden, havde tænkt på os og medbragt en knitrende pose med morgenbrød og smør. Mens vi gumlede nogle himmerigsmundfulde, mumlede Henrik: 'Det er dit livs dyreste rundstykker - har du tænkt på det?'
’Johnstrup’ kom til det aftalte tidspunkt og hentede os - uden problemer ved udsejlingen.
Fortsættes...
Fortsat historie...
GGU's rejsebåd 'Johnstrup' hentede os i Grædefjord og sejlede os derefter til en lidet udforsket fjord, Alangorlia, som er en sidefjord til Sermilik. Man kan kun sejle derind med små kuttere og kun på på bestemte tider i forhold til tidevandet. Der er et meget smalt indløb til fjorden, hvilket giver voldsomme strømforhold. Det er kun når fjordens vandstand og havets vandstand er omtrent ens, at man kan sejle derind.
Vi skulle passere kl. 05, men skipper sov over sig, og kom først igennem en time senere. Fjordens vandspejl lå nok en meter over havets. Skipper bandede fælt og satte fuld kraft på Johnstrup. 'Op på fjorden' kom vi, men det var nær gået galt. Aldrig har jeg sejlet så meget op ad bakke. Johnstrup lagde sig godt ned på siden!
Vi blev sat af halvvejs inde i fjorden. Der var bræer, hvor end vi end kiggede. Gude smukt sted. Så var vi alene de næste tre uger - helt alene.
I øvrigt gik der rygter om denne fjord: At isfjelde nogle gange lå helt oppe i vegetationen! Jeg tænker, at det kan lade sig gøre, hvis en kæmpestor isdæmmet sø pludselig tømmes og hæver vandstanden i hele fjorden. Så kan nogle mindre isfjelde 'strande på heden'. Den slags sker engang i mellem rundt om i landet. Som regel er det elve som pludselig bliver meget kraftigere, end de plejer at være!
Vi havde en god tid derinde uden uheldige klatre- eller bådture. Vi samlede mange planter og tog mange fotos. Et af højdepunkterne var fundet af Rundbladet Soldug. Den er sjælden og aldrig før fundet så langt mod nord (se foto).
En dag landede en helikopter ved vores teltlejr. Nogle geologer, der arbejdede i nærheden, havde tænkt på os og medbragt en knitrende pose med morgenbrød og smør. Mens vi gumlede nogle himmerigsmundfulde, mumlede Henrik: 'Det er dit livs dyreste rundstykker - har du tænkt på det?'
’Johnstrup’ kom til det aftalte tidspunkt og hentede os - uden problemer ved udsejlingen.
Fortsættes...
English