Fortsat historie...
En af de første dage i Fiskenæsset Fjord sejlede vi en lille tur til et elvudløb et par kilometer fra lejren. Det var helt stille vejr, men vi havde jo lært, at man altid skal binde båden godt fast, så det gjorde vi - stramt og fast. Vi arbejdede hele eftermiddagen. Der var myriader af kvægmyg. Vi var iført myggenet, for dog at holde myggene lidt væk fra hovedet. Man skulle bare huske, at løfte nettet lidt, når man skulle have frokost! Derfor længtes vi til sidst vildt efter at komme ud på fjorden, hvor vi kunne slippe for insekterne. Da vi kom tilbage til båden, var det lavvande, vores jolle var der heldigvis, men den hang nærmest lodret i rebet. Det kostede os mange anstrengelser, at få jollen fragtet ned til vandet, uden at få den ødelagt på de spidse klipper. Men ned kom den da, og vi var blevet lige lidt klogere!
Dagen efter lærte vi også noget. Området var præget af stejle fjeldsider, som var blevet slebet glatte af bræer i Istiden. Der var ingen fremspring, men der var tynde strimler af vegetation. Vi klatrede på disse vegetations-strimler, lige til et af dem løsnede sig under min støvle og tumlede i dybet. Jeg blev heldigvis stående et nogenlunde stabilt sted. Uheldigvis var den forsvundne strimmel lige nøjagtig den, vi havde benyttet på opturen, så vi skulle finde en anden vej ned. Der var bare det problem, at der IKKE VAR en anden vej ned! Vi sad fast på en klippeside og kunne ikke komme ned!
Efter en halv times søgen, tog vi vores tur-rygsække af og lod dem falde i dybet. De faldt tungt og de faldt langt! Samme morgen havde jeg tilfældigvis brugt en meget lang rem som bælte, den nåde rundt om mig et par gange. Den kunne jeg tage af. Så stillede jeg mig fast et sted og firede Henrik ned til en solid vegetation. Der stod han bagefter og gav mig skulderstøtte. Så kom vi atter ned i god behold og kunne samle vores maltrakterede rygsække op. Men hellere maltrakterede rygsække end maltrakterede botanikere! Der blev vi så lige endnu klogere!
Efter 5 dages ophold i Fiskenæsset Fjord blev vi sejlet til Grædefjord, som var det egentlige mål for turen. Vi blev sat af midtfjords og gjorde derfra ture i jollen til to andre lokaliteter i fjorden. Båden var så lille og udstyret så omfangsrigt, at vi havde ca. 5 cm fribord, mens vi sejlede afsted med vores 5 hk motor på fuld speed. Vi sejlede helst ved midnat, på det tidspunkt var det nemlig stille. Om dagen var der stort set altid en kraftig fjordvind.
Vi medbragte nødraketter, så vi kunne tilkalde hjælp, hvis vi kom galt afsted. Henrik havde dog en uvane fra året før, som han ville holde ved lige på denne tur - affyring af nødraketter. En grøn om hverdagen og en rød om søndagen. Der var jo ingen mennesker i fjorden, så jeg gik nølende med på unoden. Den første søndag havde vi netop affyret dagens nødraket - en rød en forstås, så hørte vi en helikopter. Den fløj hen til lejren, hvor den holdt stille i luften i et laaangt minut inden den fløj videre. Havde piloterne set noget? Nej det var fiskerikontrollen, der holdt øje med uautoriseret brug af fiskenet. Så fløj de igen. Hvilken lettelse!
I hovedlejren blev vi gode venner med en fjeldræv. FOR gode venner, fristes man til at sige. Vi blev faktisk rigtig trætte af den. Den lavede en masse unoder: Løb afsted med vores gryder og fiskede sokker op som lå i blød i sæbevand og meget mere. Men sød var den.
Vi var i Grædefjord 15 herlige dage og så ikke et menneske i den tid. Alt gik godt, vi fik samlet rent (dvs. at vi havde samlet mindst et individ af alle de arter vi så) og vi blev hentet på aftalt tid og sejlet til en ny destination, fjorden Alangordlia.
Fortsættes...
En af de første dage i Fiskenæsset Fjord sejlede vi en lille tur til et elvudløb et par kilometer fra lejren. Det var helt stille vejr, men vi havde jo lært, at man altid skal binde båden godt fast, så det gjorde vi - stramt og fast. Vi arbejdede hele eftermiddagen. Der var myriader af kvægmyg. Vi var iført myggenet, for dog at holde myggene lidt væk fra hovedet. Man skulle bare huske, at løfte nettet lidt, når man skulle have frokost! Derfor længtes vi til sidst vildt efter at komme ud på fjorden, hvor vi kunne slippe for insekterne. Da vi kom tilbage til båden, var det lavvande, vores jolle var der heldigvis, men den hang nærmest lodret i rebet. Det kostede os mange anstrengelser, at få jollen fragtet ned til vandet, uden at få den ødelagt på de spidse klipper. Men ned kom den da, og vi var blevet lige lidt klogere!
Dagen efter lærte vi også noget. Området var præget af stejle fjeldsider, som var blevet slebet glatte af bræer i Istiden. Der var ingen fremspring, men der var tynde strimler af vegetation. Vi klatrede på disse vegetations-strimler, lige til et af dem løsnede sig under min støvle og tumlede i dybet. Jeg blev heldigvis stående et nogenlunde stabilt sted. Uheldigvis var den forsvundne strimmel lige nøjagtig den, vi havde benyttet på opturen, så vi skulle finde en anden vej ned. Der var bare det problem, at der IKKE VAR en anden vej ned! Vi sad fast på en klippeside og kunne ikke komme ned!
Efter en halv times søgen, tog vi vores tur-rygsække af og lod dem falde i dybet. De faldt tungt og de faldt langt! Samme morgen havde jeg tilfældigvis brugt en meget lang rem som bælte, den nåde rundt om mig et par gange. Den kunne jeg tage af. Så stillede jeg mig fast et sted og firede Henrik ned til en solid vegetation. Der stod han bagefter og gav mig skulderstøtte. Så kom vi atter ned i god behold og kunne samle vores maltrakterede rygsække op. Men hellere maltrakterede rygsække end maltrakterede botanikere! Der blev vi så lige endnu klogere!
Efter 5 dages ophold i Fiskenæsset Fjord blev vi sejlet til Grædefjord, som var det egentlige mål for turen. Vi blev sat af midtfjords og gjorde derfra ture i jollen til to andre lokaliteter i fjorden. Båden var så lille og udstyret så omfangsrigt, at vi havde ca. 5 cm fribord, mens vi sejlede afsted med vores 5 hk motor på fuld speed. Vi sejlede helst ved midnat, på det tidspunkt var det nemlig stille. Om dagen var der stort set altid en kraftig fjordvind.
Vi medbragte nødraketter, så vi kunne tilkalde hjælp, hvis vi kom galt afsted. Henrik havde dog en uvane fra året før, som han ville holde ved lige på denne tur - affyring af nødraketter. En grøn om hverdagen og en rød om søndagen. Der var jo ingen mennesker i fjorden, så jeg gik nølende med på unoden. Den første søndag havde vi netop affyret dagens nødraket - en rød en forstås, så hørte vi en helikopter. Den fløj hen til lejren, hvor den holdt stille i luften i et laaangt minut inden den fløj videre. Havde piloterne set noget? Nej det var fiskerikontrollen, der holdt øje med uautoriseret brug af fiskenet. Så fløj de igen. Hvilken lettelse!
I hovedlejren blev vi gode venner med en fjeldræv. FOR gode venner, fristes man til at sige. Vi blev faktisk rigtig trætte af den. Den lavede en masse unoder: Løb afsted med vores gryder og fiskede sokker op som lå i blød i sæbevand og meget mere. Men sød var den.
Vi var i Grædefjord 15 herlige dage og så ikke et menneske i den tid. Alt gik godt, vi fik samlet rent (dvs. at vi havde samlet mindst et individ af alle de arter vi så) og vi blev hentet på aftalt tid og sejlet til en ny destination, fjorden Alangordlia.
Fortsættes...
Fortsat historie...
En af de første dage i Fiskenæsset Fjord sejlede vi en lille tur til et elvudløb et par kilometer fra lejren. Det var helt stille vejr, men vi havde jo lært, at man altid skal binde båden godt fast, så det gjorde vi - stramt og fast. Vi arbejdede hele eftermiddagen. Der var myriader af kvægmyg. Vi var iført myggenet, for dog at holde myggene lidt væk fra hovedet. Man skulle bare huske, at løfte nettet lidt, når man skulle have frokost! Derfor længtes vi til sidst vildt efter at komme ud på fjorden, hvor vi kunne slippe for insekterne. Da vi kom tilbage til båden, var det lavvande, vores jolle var der heldigvis, men den hang nærmest lodret i rebet. Det kostede os mange anstrengelser, at få jollen fragtet ned til vandet, uden at få den ødelagt på de spidse klipper. Men ned kom den da, og vi var blevet lige lidt klogere!
Dagen efter lærte vi også noget. Området var præget af stejle fjeldsider, som var blevet slebet glatte af bræer i Istiden. Der var ingen fremspring, men der var tynde strimler af vegetation. Vi klatrede på disse vegetations-strimler, lige til et af dem løsnede sig under min støvle og tumlede i dybet. Jeg blev heldigvis stående et nogenlunde stabilt sted. Uheldigvis var den forsvundne strimmel lige nøjagtig den, vi havde benyttet på opturen, så vi skulle finde en anden vej ned. Der var bare det problem, at der IKKE VAR en anden vej ned! Vi sad fast på en klippeside og kunne ikke komme ned!
Efter en halv times søgen, tog vi vores tur-rygsække af og lod dem falde i dybet. De faldt tungt og de faldt langt! Samme morgen havde jeg tilfældigvis brugt en meget lang rem som bælte, den nåde rundt om mig et par gange. Den kunne jeg tage af. Så stillede jeg mig fast et sted og firede Henrik ned til en solid vegetation. Der stod han bagefter og gav mig skulderstøtte. Så kom vi atter ned i god behold og kunne samle vores maltrakterede rygsække op. Men hellere maltrakterede rygsække end maltrakterede botanikere! Der blev vi så lige endnu klogere!
Efter 5 dages ophold i Fiskenæsset Fjord blev vi sejlet til Grædefjord, som var det egentlige mål for turen. Vi blev sat af midtfjords og gjorde derfra ture i jollen til to andre lokaliteter i fjorden. Båden var så lille og udstyret så omfangsrigt, at vi havde ca. 5 cm fribord, mens vi sejlede afsted med vores 5 hk motor på fuld speed. Vi sejlede helst ved midnat, på det tidspunkt var det nemlig stille. Om dagen var der stort set altid en kraftig fjordvind.
Vi medbragte nødraketter, så vi kunne tilkalde hjælp, hvis vi kom galt afsted. Henrik havde dog en uvane fra året før, som han ville holde ved lige på denne tur - affyring af nødraketter. En grøn om hverdagen og en rød om søndagen. Der var jo ingen mennesker i fjorden, så jeg gik nølende med på unoden. Den første søndag havde vi netop affyret dagens nødraket - en rød en forstås, så hørte vi en helikopter. Den fløj hen til lejren, hvor den holdt stille i luften i et laaangt minut inden den fløj videre. Havde piloterne set noget? Nej det var fiskerikontrollen, der holdt øje med uautoriseret brug af fiskenet. Så fløj de igen. Hvilken lettelse!
I hovedlejren blev vi gode venner med en fjeldræv. FOR gode venner, fristes man til at sige. Vi blev faktisk rigtig trætte af den. Den lavede en masse unoder: Løb afsted med vores gryder og fiskede sokker op som lå i blød i sæbevand og meget mere. Men sød var den.
Vi var i Grædefjord 15 herlige dage og så ikke et menneske i den tid. Alt gik godt, vi fik samlet rent (dvs. at vi havde samlet mindst et individ af alle de arter vi så) og vi blev hentet på aftalt tid og sejlet til en ny destination, fjorden Alangordlia.
Fortsættes...
English