Dagens Arne :
Den fjerne lyd af snefalds stille knitren
går gennem alt der gror og vokser ud
fra fårets uld, der gror med silkesitren
til blomsterknoppen i et saftspændt brud.
Den tyste hvide lyd af elektroner
der svirrer om en kernes spændte sol
og verdensrummets tøvende fotoner
og nordlysflammer svøbt om Jordens pol.
Den lyd der stopper op i alt det tavse,
en lyd der ligger foldet i sig selv.
Musik der toner i koncertens pause
en klukken i det frosne kildevæld.
Og over al forstand et tonespil
i det, der intet sted har været til.
©Arne Herløv Petersen
Den fjerne lyd af snefalds stille knitren
går gennem alt der gror og vokser ud
fra fårets uld, der gror med silkesitren
til blomsterknoppen i et saftspændt brud.
Den tyste hvide lyd af elektroner
der svirrer om en kernes spændte sol
og verdensrummets tøvende fotoner
og nordlysflammer svøbt om Jordens pol.
Den lyd der stopper op i alt det tavse,
en lyd der ligger foldet i sig selv.
Musik der toner i koncertens pause
en klukken i det frosne kildevæld.
Og over al forstand et tonespil
i det, der intet sted har været til.
©Arne Herløv Petersen
Dagens Arne :
Den fjerne lyd af snefalds stille knitren
går gennem alt der gror og vokser ud
fra fårets uld, der gror med silkesitren
til blomsterknoppen i et saftspændt brud.
Den tyste hvide lyd af elektroner
der svirrer om en kernes spændte sol
og verdensrummets tøvende fotoner
og nordlysflammer svøbt om Jordens pol.
Den lyd der stopper op i alt det tavse,
en lyd der ligger foldet i sig selv.
Musik der toner i koncertens pause
en klukken i det frosne kildevæld.
Og over al forstand et tonespil
i det, der intet sted har været til.
©Arne Herløv Petersen