Dagens Arne :

Der er tre septillioner atomer i min krop,
men det meste af dem er tomrum.
Hvis man maste alle atomerne i os
helt tæt sammen
ville vi blive så små,
at vi var småttere end det småtteste.

Hele planeten kunne ligge
og trille rundt i et fingerbøl
hvis den blev krystet som en snebold
og så krystet mere endnu.
Verden er luftsteg og vindfrikadeller.
Så hvis jeg føler mig meget lille
er det ikke så underligt.
Jeg er der næsten slet ikke.

Men alligevel:
Hvis hele min krop
gammel og rynket som den er
blev omdannet til ren energi
hvert eneste atom i den
kunne jeg dække hele verdens energibehov
i otte timer.

Jeg kunne give lys over et operationsbord
i Montevideo
og samtidig varme en eskimofamilie om fødderne
i Nunavut
gøre det muligt for to teenagepiger i Bloustrød
at fortælle hinanden om hudorme og kærester
i mobilen
køre en mejetærsker
over hvedemarker i Iowa
lyse ned over det skrivebord
hvor en digter i Laos skriver et udødeligt digt
og samtidig få trolleybusserne til at køre
i Novosibirsk
køre en rensdyravler på snescooter i Jokkmokk
varme en skuffefuld kyllinger i en inkubator
og give dig en lygte i hånden
så du kan finde sikkert hjem.

©Arne Herløv Petersen