Dagens Arne :

Cityringen

Alle I søde piger
jeg fulgte hjem gennem natten
i den by, der engang var min

Som flettede sugemaller
sad vi på taxaens bagsæde
med tunger der vred sig om hinanden
eller vi gik sammenslyngede
gennem dynger af nedfaldne blade
gennem knitrende sne
mellem træer i knop
og på asfalt
endnu blød af dagens hede.

Til ungpigeværelser i sarte farver
i forældrenes villa
eller til lejede værelser
med SAS’ tukan på væggen
mellem van Goghs solsikker
og Guernica

Til smalle, blomstrede dyner
hvor vi forvandledes
til et dobbeltdyr
af heraldisk ynde
og utæmmelig kraft

I var drysset som fregner
over byens ansigt
Valby og Vanløse
Mozarts Plads og
Jægersborg Allé
og de forbudte
sygeplejerskeboliger
på Herlev Hospital

Tiden blæste
på løvetandens fnuggede hoved
og vi blev frø
der spredtes over verden

Hvor er I nu
så længe efter?
Nogle er støv
i glaserede krukker
i colombariet
Nogle er der endnu
med oldebørn og åreknuder
eller sidder i hvid demens
og kalder klynkende på en mor
der døde, mens Schlüter var statsminister.

Den by, der engang var min
gled mig af hænde
men nu tager jeg den atter i besiddelse
nedefra
Lærer nye pladser at kende,
Skjold, Nuuk og PH,
ruller på en trappe
ned i gravmørket
under Assistens
og stiger genfødt op
i Marmorkirken.

Mine tanker samler sig
om jer, der måtte være der endnu
af fortidens flok
i byen oven på de skakter,
hvor jeg kører rundt og rundt
og jeg forvandler metroens bulder
til dønninger
op gennem jord, sten og bygninger
til de klinger af
ganske stille kilder jer
under de trippende gammelkonefødder
og et øjeblik fremkalder
minder så lette som dun
om en tid der var latter og uskyld
midt i sin larmende
tørst og brunst.

©Arne Herløv Petersen