Det er skønt at have tag over hovedet, og det er noget, jeg sætter særligt pris på i disse uger, hvor jeg nærmest kun er kort hjemme mellem rejser til Bruxelles, Linköping og Aarhus.

Men glæden falmer, når jeg tænker på alle dem, der er langt mere udsatte end mig. Regeringen valgte, med åbne øjne og ører og med bred opbakning, at gennemføre en kontanthjælpsreform, som et hav af organisationer advarede imod. De påpegede, at reformen ville betyde, at mennesker ville miste deres hjem. Alligevel blev den hastet igennem.

Det er dybt forkasteligt. Folketingsmedlemmer mangler som bekendt ikke tag over hovedet, og måske er det netop derfor, det kan være svært for nogle at forstå, hvor alvorlige konsekvenser denne reform har for mennesker, der i forvejen står på kanten.

Når jeg tænker på dem, forsvinder enhver irritation over min egen travlhed. Et hjem er ikke en luksus. Det er en forudsætning for at kunne leve et værdigt liv. Og det burde være helt grundlæggende i et land som vores.