Dagens Arne :
Hinder
Sekundet saftigt svulmet som en kvinde.
En krop der lyser med en gylden lød -
en flamme lukket om sin egen glød,
en ravdråbe der spærrer lyset inde.
Men alt for snart oktobers barske vinde,
hvor skoven trodsigt flammer gul og rød.
Som svøbt i søvne, mellem to slags død,
står livet som en sært forfrossen hinde.
En tynd membran imellem urtidsmørke -
det tomrum, der var til, før jeg fik liv -
og mørket, hvor jeg snubler og fortæres.
En dråbe på en jord, forpint af tørke.
En hals, pinagtigt strakt mod nattens kniv.
Selv liv i dødens skygge kan vel læres.
©Arne Herløv Petersen
Hinder
Sekundet saftigt svulmet som en kvinde.
En krop der lyser med en gylden lød -
en flamme lukket om sin egen glød,
en ravdråbe der spærrer lyset inde.
Men alt for snart oktobers barske vinde,
hvor skoven trodsigt flammer gul og rød.
Som svøbt i søvne, mellem to slags død,
står livet som en sært forfrossen hinde.
En tynd membran imellem urtidsmørke -
det tomrum, der var til, før jeg fik liv -
og mørket, hvor jeg snubler og fortæres.
En dråbe på en jord, forpint af tørke.
En hals, pinagtigt strakt mod nattens kniv.
Selv liv i dødens skygge kan vel læres.
©Arne Herløv Petersen
Dagens Arne :
Hinder
Sekundet saftigt svulmet som en kvinde.
En krop der lyser med en gylden lød -
en flamme lukket om sin egen glød,
en ravdråbe der spærrer lyset inde.
Men alt for snart oktobers barske vinde,
hvor skoven trodsigt flammer gul og rød.
Som svøbt i søvne, mellem to slags død,
står livet som en sært forfrossen hinde.
En tynd membran imellem urtidsmørke -
det tomrum, der var til, før jeg fik liv -
og mørket, hvor jeg snubler og fortæres.
En dråbe på en jord, forpint af tørke.
En hals, pinagtigt strakt mod nattens kniv.
Selv liv i dødens skygge kan vel læres.
©Arne Herløv Petersen