Nr. 51. Korn-Valmue. Mon ikke alle kender denne smukke urt? Den største af vores tre vilde valmuer. Den bliver op til 100 cm høj og er almindelig på Øerne og Bornholm samt i det østlige Jylland. I øvrigt ses den hist og her. Den trives på agerjord, vejkanter, jordbunker og ruderater. Brækker man en stump af planten, så pibler hvid mælkesaft frem. Stænglen er ugrenet eller fågrenet. Bladene er omvendt ægformede, fjersnitdelte og groft tandede. De 4‑10 cm brede blomster er ofte sorte i midten. Kapslen er glat med 7‑16 støvfangsstråler. Den blomstrer i juni–august.

Valmue tilhører Valmuefamilien sammen med Lærkespore og Svaleurt.

Korn-Valmue kan optræde meget talrigt på dyrkede marker. På nyborgegnen forklarede man (i gamle dage) de talrige dybrøde valmuer som 'blod fra faldne soldater under slaget med svenskerne 14. november 1659'.

Frø af Korn-Valmue bevarer spiringsevner i mange år, og den producerer mange frø. Over årene, kan der opbygges en stor 'frøbank' på visse marker. Hvis en sådan mark udsættes særlig dyb jordbehandling kan det - også i dag - resultere i en 'rød mark' som på billedet, idet valmuerne ofte vokser højere end afgrøden.