Så er mit første værk udført i mit nye Fynske atelier færdigt og jeg er godt tilfreds med resultatet. Kvinden er en gammel Uchoi kvinde som trods livet stadigvæk er en skønhed. Jeg er ægte glad for at have haft muligheden for at bevare mindet om hende, hendes folk og mine oplevelser med hende.

Dette værk udspringer af et møde, jeg havde dybt inde i Chittagong Hill Tracts i Bangladesh. På en vandring gennem de fugtige bakker fandt jeg en lille landsby, hvor jeg blev inviteret indenfor. Her, i skyggen under et bambusskur, sad hun: en gammel Uchoi-kvinde.

Hun sad rank og tavs, men hendes tilstedeværelse talte stærkere end ord. Hun bar mørke, enkle klæder og lag på lag af perlehalskæder, hver eneste med sin egen betydning. Tunge metalringe hang fra hendes strakte ører, et levn fra generationers tradition. I håret en lille blomst, som en stille hilsen til dagens rytme.

For mig blev hun et levende monument, en stille form for modstand—eller måske en sidste gave: Se på mig. Husk, at jeg fandtes.

Jeg tog hendes fotografi, ikke som turist, men som vidne. Det billede blev udgangspunktet for dette kunstværk. I værket har jeg indlejret en QR-kode, der fører til hendes fortælling—så hendes ansigt og historie kan leve videre.

En påmindelse om, at stilhed, ritual og erindring ikke er svagheder, men dyb styrke.