Dagens Arne :

Fødderne synker i asfaltens usikre mose.
Ulmende dybt under fliserne vanviddets tid.
Bag mine øjenlåg flammer den brændende rose.
Himlen er støbt porcelæn, uransagelig hvid.

Dette er byen, der kryber i rædsel, mens himlen
bader de stivnede huse i ætsende klor.
Dette er verden, hvor tørke forvitrer til svimlen.
Dette er stedet, hvor afsindets skytsengle bor.

Skambidt af hundene: Jeg er et forsvarsløst bytte,
svøbt i min flagermuskåbe en lokkende bid.
Ord flagrer ud af min mund, selv om ingen vil lytte.
Alle er opfyldt til randen af hadefuld nid.

Landet blev formet af grøde og mildhed. Og dog
blev det et land, hvor selv spurve er ude på rov.

©Arne Herløv Petersen