Dansk
Nr. 5. I dag handler det om Danmarks største urt: Kæmpe-Bjørneklo. Den er hjemmehørende i Kaukasus, men indført til mange lande bortset fra lande i de tropiske og arktiske zoner. Hos os ses den langs veje, i moser, skove og på overdrev.
Den kan blive op til 4 m høj og de hule stængler kan blive op til 10 cm i diameter. I Danmark er den stemplet som invasiv og de fleste kommuner har planer for bekæmpelse af arten. Jeg har selv bekæmpet den i mange sjællandske kommuner siden 2007, og har da den tilfredsstillelse, at den er gået meget stærk tilbage i min hjemkommune, Ringsted.
Mange angiver den som giftig, men det er egentlig forkert; det er kombinationen af dens saft og solens lys, som er skadelig for huden. Skaden kan sammenlignes med brandsår.
De kæmpestore skærme har tusindvis af frø, så det gælder om at begrænse frøspredningen, ved at skære skærmene af så tidligt at, at frøene ikke kan modne på den fældede plante. På den måde holdes bestanden i ave - men den fjernes ikke helt.
Den formerer sig kun ved frø - og efter blomstring og frøsætning dør planten. Den bedste bekæmpelse foregår imidlertid ved rodstikning om foråret. Toppen og en centimeter af rodknolden skæres af med en spade og efterlades til tørring. Knolden dør af sig selv. Meditativt arbejde kan jeg fortælle!
Den kan blive op til 4 m høj og de hule stængler kan blive op til 10 cm i diameter. I Danmark er den stemplet som invasiv og de fleste kommuner har planer for bekæmpelse af arten. Jeg har selv bekæmpet den i mange sjællandske kommuner siden 2007, og har da den tilfredsstillelse, at den er gået meget stærk tilbage i min hjemkommune, Ringsted.
Mange angiver den som giftig, men det er egentlig forkert; det er kombinationen af dens saft og solens lys, som er skadelig for huden. Skaden kan sammenlignes med brandsår.
De kæmpestore skærme har tusindvis af frø, så det gælder om at begrænse frøspredningen, ved at skære skærmene af så tidligt at, at frøene ikke kan modne på den fældede plante. På den måde holdes bestanden i ave - men den fjernes ikke helt.
Den formerer sig kun ved frø - og efter blomstring og frøsætning dør planten. Den bedste bekæmpelse foregår imidlertid ved rodstikning om foråret. Toppen og en centimeter af rodknolden skæres af med en spade og efterlades til tørring. Knolden dør af sig selv. Meditativt arbejde kan jeg fortælle!
Nr. 5. I dag handler det om Danmarks største urt: Kæmpe-Bjørneklo. Den er hjemmehørende i Kaukasus, men indført til mange lande bortset fra lande i de tropiske og arktiske zoner. Hos os ses den langs veje, i moser, skove og på overdrev.
Den kan blive op til 4 m høj og de hule stængler kan blive op til 10 cm i diameter. I Danmark er den stemplet som invasiv og de fleste kommuner har planer for bekæmpelse af arten. Jeg har selv bekæmpet den i mange sjællandske kommuner siden 2007, og har da den tilfredsstillelse, at den er gået meget stærk tilbage i min hjemkommune, Ringsted.
Mange angiver den som giftig, men det er egentlig forkert; det er kombinationen af dens saft og solens lys, som er skadelig for huden. Skaden kan sammenlignes med brandsår.
De kæmpestore skærme har tusindvis af frø, så det gælder om at begrænse frøspredningen, ved at skære skærmene af så tidligt at, at frøene ikke kan modne på den fældede plante. På den måde holdes bestanden i ave - men den fjernes ikke helt.
Den formerer sig kun ved frø - og efter blomstring og frøsætning dør planten. Den bedste bekæmpelse foregår imidlertid ved rodstikning om foråret. Toppen og en centimeter af rodknolden skæres af med en spade og efterlades til tørring. Knolden dør af sig selv. Meditativt arbejde kan jeg fortælle!
